ANMELDELSER

15-10-2018

 

Karin Slaughters nye bog ”Brudstykker” vil jeg beskrive som en spændingsroman mere end en decideret krimi.

31-årige Andrea, kaldet Andy ser sin mor, Laura blive truet på livet og såret af en ung mand i et indkøbscenter. Forinden harhan koldblodigt har dræbt en kvinde og hendes unge datter.

Et er, at Andys mor bliver alvorlig såret. Noget andet er den måde, hun redder sig ud af den forfærdelige situation, hun er havnet i. Hun slår ganske enkelt den unge gerningsmand ihjel.

Andy er skrækslagen. Det er en handling, hun i sin vildeste fantasi ikke havde kunnet forestille sig, at hendes mor kunne udøve.

Beskrivelsen af den forfærdelse og det, der efterfølgende rammer Andy er i topklasse. Det gælder ligeledes beskrivelserne af alle andre personers tanker og ageren i bogen,

Andy er ikke i tvivl om, at moren må gemme på nogle hemmeligheder, som hun ingen forestilling havde om. Det viser sig barsk vis at holde stik, da moren igen bliver truet, da hun kommer hjem efter at være blevet behandlet for sine skader på hospitalet.

Denne trusselsituation involveres Andy på dramatisk vis i, og det betyder, at moren tvinger Andy til at flygte.

Herefter sker der mange dramatiske situationer, som viser, at det, som moren udsættes for, trækker blodige spor tilbage til begivenheder i 1986.

Andy er bestemt ikke nogen heltinde-type og kommer ud for truende situationer, hvor hun nærmest hverken ved ud eller ind, men hun hærdes dog efterhånden på sin flugt og evner at give modspil.

Vist er bogen spændende, men jeg synes også, den er lidt af en sejtrækker. Jeg mener godt, den kunne have været strammet op hist og her.

Jeg ville ønske, at Karin Slaughter ”went back to basis” dvs. til retsmedicineren og børnelægen Sara Linton og efterforskeren Will Trent.De er for mig indbegrebet af Karin Slaughter.

3 krimihjerter ud af 5

 

Harper CollinsNordic 2018 – 526 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

Bogen kan købes her:

Plusbog: Karin Slaugther: Brudstykker

 

 

 

 

12-10-2018

  

Den 15-årige Mathilde Østergaard, rejser til Raqqa i Syrien for at gifte sig med ISIS krigsherren Sheik Ibn Omar og blive jihadbrud. Mathilde er en af de 5000 unge piger verden over, der hvert år føler sig kaldet til give sig hen til en ISIS-kriger. Svage og ensomme piger ser i en ISIS-kriger en form for idol, som vil kunne give dem tryghed og måske være med til at foretage handlinger, som i visse muslimske kredse vil kunne skabe beundring.

Skildringen af det, Mathilde oplever i forbindelse med den mand, hun er blevet gift med, er på alle måder ganske forfærdelig. Jens Strandbygaard formår virkelig at få læseren til – næsten på egen krop - at mærke, hvilke grufuldheder den 15-årige pige og andre piger i samme situation bliver udsat for.   

Beskrivelserne af bogens personer er virkelig gode og troværdige. Det gælder alle bogens personer og selvfølgelig i særdeles hovedpersonerne, hvor Mathilde er den ene.

Den anden er sognepræsten Daniel Vest, som foruden at være almindelig hverdagspræst også bruger sin tid på at hjælpe folk i nød. Det sker via hans hjemmeside PoseidonHelps. Da Daniel tidligere har været i Frømandskorpset er den hjælp han yder folk af en noget anden karakter, end den man normalt forbinder med præster. På sin egen måde tager fx hånd i hanke med mænd, der mishandler deres koner, og det er bestemt ikke opbyggelige samtaler den gode præst benytter sig af.

Daniel påtager sig efter en henvendelse fra Mathildes mor at tage til Raqqa og forsøge at få Mathilde med hjem. Det afstedkommer mange spændende og yderst dramatiske hændelser.

Jeg kan vældig godt lide Daniel, men jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt han er skildret lidt for action-agtig. Han formår i den grad at overvinde sine modstandere både rent kampmæssigt, men også med udspekulerede tiltag. På den anden side set, så ved jeg også, at netop medlemmer af Frømandskorpset kan noget helt særligt i kampsituationer, så jeg ”køber ham”.

Det varede i øvrigt en rum tid, før jeg fik styr på Danielsprivatliv, hvor der i beskrivelsen er indflettet noget symbolik. Det er ikke lige mig, men OK, manden er jo præst.

Når det drejer sig om bogens andre personer kan man tydeligt se Mathildes fortvivlede mor, flere muslimske kvinder – både sympatiske og usympatiske typer – og de fanatiske og meget modbydelige ISIS-krigere for sig - ikke mindst krigsherren Sheik Ibn Omar.

Beskrivelserne af Raqqa er meget fine, og dem – kombineret med det, som man har set fra Syrien på TV-  gør, at man virkelig får byen ind under huden. Da noget af handlingen også foregår i Aarhus, som jeg kender temmelig godt, kan jeg sagtens køre en indre Aarhus-film. Det gør sig især gældende i den meget spændende og spektakulære slutning.

Bogenbyder også på overraskelser undervejs, som jeg ikke lige havde set komme.

Jeg synes absolut godt om den. Den er både spændende, informativ og tankevækkende.

”Jihadbruden” er den første i en trilogi om sognepræsten og ex-frømanden Daniel Vest, og jeg venter spændt på bog nr. 2.

4 krimihjerter af 5

 

Byens Forlag 2018 – 324 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

Bogen kan købes her:

KLIK HER: Plusbog: Jens Strandbygaard: Jihadbruden

 

 

25-09-2018

 

 

 

 

 

 

 

Bogens bagside:

 

 Anmeldelse:

Den svenske succesforfatter Stefan Ahnhem har begået mange drab i sine bøger. Nu har han igen begået en krimi af fineste karat.

Stefan Ahnhem fejer ikke noget under gulvtæppet. Han beskriver virkeligheden, som den er, og derfor lægger han i bogen ikke skjul på, at også børn kan blive ofre for ondsindede gerningsmænd. Det er bestemt ikke behagelig læsning, og det er noget, som man ikke glemmer lige med det samme.

For at få det fulde udbytte ud af handlingen i ”Motiv X”, vil jeg anbefale, at man først læser ”Offer uden ansigt”, ”Den niende grav” og ”Atten grader minus”, da der er mange hændelser, som bliver taget op igen i ”Motiv X”.

Der sker flere spektakulære forbrydelser i bogen, hvor man tænker ”Hvem er mon gerningsmanden?”. Stefan Ahnhem har det med at snyde sine læsere. På et tidspunkt i handlingsforløbet får drabsefterforskerne fat i, hvad jeg i hvert fald troede var den rigtige drabsmand til en af forbrydelserne, men efter at have færdiglæst bogen og fået en snak med en krimiblogger-ven, er jeg kommet i tvivl.

Man kommer virkelig godt ”ind i hovedet” på mange af bogens personer. Ikke mindst fordi synsvinklen skifter mellem flere i persongalleriet. De personer, hvis tankegang man ikke får direkte beskrevet, får man alligevel et virkelig godt kendskab til ud fra deres handlinger og andre personers opfattelse af dem.

Jeg føler, at jeg virkelig kommer til at kende efterforskerne Fabian Risk, Sverker ”Klippan” Holm, Irene Lilja og kriminalteknikeren Ingvar Molander bedre og bedre. Det gælder i øvrigt også de andre gengangere fra serien.

Beskrivelserne af de steder, hvor handlingen foregår, er af en sådan type, at man tydeligt ser dem for sig. Man kommer rundt mange steder lige fra de mest usle beboelser til en swingerklub et mondænt sted i København. I lighed med de andre af Stefan Ahnhems bøger er der nemlig også i ”Motiv X” dele af handlingen, som foregår på Sjælland.

”Motiv X” er andet end en krimi. Et tema, der i den grad bliver taget greb om, er den racisme, der florerer i det svenske samfund. Selv om bogen foregår i 2012 er der mange lighedspunkter med det, der sker i dagens Sverige i 2018.

Stefan Ahnhem er bestemt ikke bange for at give Sverigedemokraterne ”et gok i nødden” ved bl.a. at komme ind på, at nogle blandt de mest rabiate Sverigedemokrater har lighedspunkter med nazisterne.

Andre vedkommende temaer indgår også i handlingen. Begrebet skyld spiller en stor rolle, men også manglende ressourcer i psykiatrien, diverse former for sex – også den dybt kriminelle, forholdet mellem ægtefæller, far/søn forholdet, forældre/teenagebørn m.fl.

Kære Stefan Ahnhem bliv nu færdig med efterfølgeren til ”Motiv X”, som rummer flere cliffhangere. Jeg er mega spændt på, hvordan du følger op på dem.

5 krimihjerter af 5

 

Lindhardt og Ringhof 2018 – 438 sider 

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

Bogen kan købes her:

Plusbog: Stefan Ahnhem: MOTIV X

 

 

19-09-2018

Forlagets beskrivelse

Drabsefterforsker, Rebekka Holm skal i Julie Hastrups ”Blodspor” opklare en brutal udslettelse af en familie fra Nordsjælland og deres mørke fortid og løgne.

Lidt nord for København findes familien Friis skudt og dræbt i deres parcelhus. Drabet på moren er særlig bestialsk og vækker Rebekka Holms undren. Hvorfor skulle denne pæne familie dø?

Rebekka har svært ved at håndtere  knivstikkeriet på sin Niclas, og begraver sig i mordsagen. En sag der afslører familiens dunkle historie og fortidige forbindelser til uhyggelige hændelser under Francos tid som Spaniens diktator.

”Blodspor” er endnu et medrivende og spændingsmættet bind i Julie Hastrups populære serie om Rebekka Holm, hvor fortidens hændelser aldrig glemmes.

 

Anmeldelse:

Nu har Julie Hastrup gjort det igen – rystet en velsmagende krimicocktail sammen med en stærk eftersmag.

På eminent vis skildres flere handlingsforløb samtidig med, at man følger hovedhandlingen med efterforskningen af det firedobbelte drab i et parcelhus i Birkerød.

Disse parallelle handlingsforløb foregår forskellige steder både i den fjerne og nære fortid og i nutiden, men bindes godt og logisk sammen til sidst.

Julie Hastrup berører mange interessante og vedkommende emner, som hver især spiller en væsentlig rolle i handlingen. Jeg kan i flæng bl.a. nævne sociale tabere, voldsmænd, seksuelle afvigere, narkomaner, prostituerede, adopterede børn, knoglemarvsdonorer m.m.

En del af det, man læser er virkelig ubehagelig læsning – men nødvendigt, da det giver forståelse for, hvorfor dette og hint sker i intrigen.

Man møder mange forskellige mennesketyper, som skildres på allerbedste vis. Hovedpersonen Rebekka Holm, som man kender fra Julie Hastrups foregående krimier har sit at kæmpe med på det personlige plan, men er som sædvanlig en dedikeret efterforsker, og man må konstatere, at selv om man er politikvinde med pistol i bæltet, så er Rebekka Holm ikke skildret som en heltinde.

Denne gang har hun en ny makker, Tatjana Melchior, som har en ret fremfusende adfærd, når der foretages afhøringer. De to kvinder har for så vidt et godt samarbejde og synes om hinanden, men de er meget forskellige, og det giver dem indbyrdes problemer.

Julie Hastrup evner at skildre bogens sociale tabere, som de er i virkeligheden, og meget realistisk og virkelighedstro fortæller hun, hvordan disse formår at holde kommunens folk stangen, når de vil undersøge, hvad der sker i hjemmet.

Man kommer rundt om mange interessante steder– bl.a. også en tur til Spanien – og fælles for beskrivelserne er, at de er velbeskrevne. Beskrivelsen af vindeltrappen på Det Kongelige Bibliotek kan godt give lidt kriller i maven.

Jeg synes rigtig godt om krimiintrigen i BLODSPOR, hvor bl.a. socialrealisme og Franco-tidens Spanien sammen med gedigen efterforskning blandes til en velfungerende Julie Hastrup-krimi.

Jeg har kun et kritikpunkt, og det er, at Julie Hastrup lader efterforskningsenheden være hjemmehørende på Politigården i København. Der foregår ikke længere nogen efterforskning fra Politigården. Københavns Politis efterforskning sker fra Teglholmen. Det spiller for så vidt ingen rolle, men når alt andet er så realistisk og troværdigt, synes jeg også, denne detalje skulle have været på plads.

Måden, som opklaringen skildres på, er anderledes end den, man almindeligvis læser, men den virker.

Heldigvis giver Julie Hastrup udtryk for, at hun slet ikke er færdig med Rebekka Holm endnu. Og det er jeg absolut heller ikke.

5 krimihjerter af 5

Politikens Forlag 2018

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlagetgt


Bogen kan købes her:

https://www.plusbog.dk/blodspor-julie-hastrup-9788740027693/ 

 

 

 

 

 

 

 





 

17-09-2018

 

Forlagets beskrivelse

En mand bliver fundet hængt på Kalvebod Fælled på Amager. Det ligner umiddelbart et selvmord, men retsmedicinerne finder tegn på, at manden er blevet bedøvet før hængningen.

Katrine Wraa er i gang med at undersøge, hvorfor der falder meget få domme i voldtægtssager, da hun opdager en forbindelse til den hængte mand – og til en række andre sager, hvor mænd, der tidligere har været sigtet for voldtægt, er blevet fundet døde under mystiske omstændigheder. Sammen med resten af efterforskningsteamet jagter Katrine gerningspersonerne, der tilsyneladende har lagt en strategi for den mission, de er ude på.

 

Anmeldelse

Det er ikke alle krimier, der lægger op til debat og refleksion. Det gør ”De ustraffede”, hvis altoverskyggende tema er partner- og kontaktvoldtægter.

I modsætning til overfaldsvoldtægter, som er voldtægt af kvinder, som voldtægtsmanden ikke har nogen tilknytning til, er partner-og kontaktvoldtægter voldtægter, som voldtægtsmanden netop har en relation til. Det kan være som ægtefælle, kæreste eller god bekendt.

Problematikken er, at mange af de voldtægter, der begås, når voldtægtsmand og offer kender hinanden ofte ikke ender med straf af voldtægtsmanden. Den kendsgerning fører i ”De ustraffede” til, at netop ustraffede voldtægtsmænd bliver straffet med døden ved hængning udførtaf ukendte gerningspersoner.

Hovedpersonen i bogen kriminalpsykologen, Katrine Wraa er tilknyttet det efterforskningsteam, der skal forsøge at opklare, hvem der står bag henrettelserne. Det giver anledning til mange snakke og diskussioner mellem politifolk og Katrine og hendes psykolog-makker Emma. Ikke alle politifolk mener, at det altid er bevist, at de dræbte mænd nødvendigvis er skyldige i den anmeldte voldtægt.

Selv om jeg synes, at der er rigeligt med snak om statistikker, skyld og uskyld, oplever jeg, at Øbro og Tornbjerg på bedste vis formår at flette denne snak ind i en særdeles spændende krimiintrige, som visse steder udvikler sig meget dramatisk.

Personskildringerne er gode og realistiske. Man kommer godt ”ind i hovedet” på personerne. Det gælder både for de sympatiske og de usympatiske typers vedkommende.

Ud over bogens tema om voldtægt er der også et tema om stalking. Det skildres ved, at Katrine Wraa bliver udsat for en stalkers intense forfølgelse af hende. Ud fra Katrines tanker og handlinger får man en god indsigt i, hvad et stalking-offer udsættes for.

Måske man godt kan mene, at det virker lidt søgt, at det er Katrine, der bliver stalking-offer, netop som hun er med i et efterforskningsteam, som ud over at arbejde med

partner- og kontaktvoldtægter også berører stalking.

Efter endt læsning er man ikke i tvivl om, at der generelt ligger en grundig research til grund for bogen. Et sted er der dog en fejl. Der er ikke nogen efterforskningsafdelinger på Politigården i København længere. Efterforskningsafdelingerne er placeret på Teglholmen.

Som sædvanlig vil jeg se frem til den syvende bog af Øbro og Tornbjerg.

4 krimihjerter af 5

 

Politikens forlag 2018 – 402 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget