ANMELDELSER

13-06-2019

Et sammenfald af forfærdelige hændelser i fortid og nutid gør, at den som regel altid tilstedeværende, humoristiske og filosoferende Assad fra Afdeling Q rammes af en voldsom depression. Den har sit udspring i to dødsfald, som på voldsom vis ripper op i Assads fortid.

Rose, som i Jussi Adler-Olsens forrige bog ”Selfies” ramtes af noget tilsvarende voldsomt, er kommet op af depressionens sorte hul og opsøges af Assad, som har brug for en at tale med, hvilket dog er svært for ham til at begynde med.

Rose siger på et tidspunkt til Assad: ”Jeg ville ønske, at det denne gang var dig, der ville åbne DIN bog, Assad. Jeg har kendt dig i elleve år, og du er min kæreste ven, men jeg ved intet om dig”. Det kommer hun til.

Da den spanske journalist Joan Aiguaders sideløbendedækker bådflygtning 2117’s tragiske død, forstærkes de sorte dæmoner i Assads indre.

Det bevirker, at Assad må ud på en rejse både i overført og bogstavelig forstand i sinebestræbelser for at slippe ud af dæmonernes greb om ham.

Det betyder, at Assad rejser til Tyskland, for at være med til at forhindre en katastrofe af dimensioner, som den irakiske bøddel Ghaalib er i færd med at planlægge sidste fase af.

Som sin trofaste følgesvend har han Carl Mørck med, som i lighed med kollegaen Gordon, nu ogsåhar kendskab til det meste af Assads fortid.

Carl og Assad udsættes for meget voldsomme begivenheder efterhånden som situationen tilspidser sig.

Rose og Gordon er ikke med i Tyskland. De har desperat travlt med at forsøge at forhindre en på alle måder sindsforvirret ung mand Alexanders trusler om at begå drab på sine forældre og andre helttilfældige mennesker.

Personerne i ”Offer 2117” står knivskarpt for mig. De er særdeles godt beskrevet og i og med at handlingen ses fra både Assads, Carls, Roses, Gordons, Alexanders og Ghaalibs synsvinkel forstår man, hvad der rører sig inde i deres hoveder.

Selv om samspillet og den humoristiske tone mellem efterforskerne i Afdeling Q ikke denne gang er så markant som tidligere – det lægger handlingen heller ikke op til – så er der ind imellem en snert af det.

Man præsenteres også for meget velbeskrevne steder og miljøer bogen igennem det lige fra en beklumret autocamper til store åbne pladser.

”Offer 2117” indeholder meget interessante og realistiske temaer. Nævnes kan bådflygtninge, terrorisme, fanatisme, kærlighed, venskab, forældre/børn-forholdet, svigt, hævn, fortid/nutid, depression m.m.

”Offer 2117” er en anderledes bog end de sædvanlige om Afdeling Q. Selv om sagen med den sindsforvirrede Alexander er meget lig den efterforskning, der de foregående bøgers forskelligartethed til trods, pågår, er ”2117” mere spændingsbogspræget.

Gør det så noget? Nej, bestemt ikke efter min mening. For mig vendte siderne sig næsten af sig selv i og med, at synsvinklen hele tiden skiftede og ofte sluttede med en cliffhanger, som jeg hurtigst muligt skulle tilbage til.

Jeg kan kun konkludere, at ”Offer 2117” er en utrolig spændende, tankevækkende og meget velskrevet bog.

Jeg glæder mig i den grad til nr. 9 i serien om ”Afdeling Q”, hvor det er Carl, der er hovedpersonen. Jeg mener, det i en bemærkning i bogen antydes, hvad det bl.a. kommer til at handle om. Det lyder spændende. ”Jeg håber, at du allerede er i gang, Jussi. ”

5 krimihjerter af 5

 

Politikens forlag 2019 – 488 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

06-06-2019

Normalt når jeg anmelder en bog, rummer min anmeldelse en form for referat af handlingen. Det vil jeg undlade at gøre i dette tilfælde, da jeg ellers let vil kunnekomme til at røbe alt for meget fra denne fremragende krimi. Jeg kan til gengæld garantere, at der sker mangt og meget, både når det gælder spænding og megastore overraskelser.

Harry Hole er igen begyndt at drikke, hvilket har medført, at hans elskede Rakel har smidt ham ud, og at han i den forbindelse drives ind et helvede, han ikke i sine værste mareridt har kunnet forestille sig.

Handlingen udspiller sig om vinteren i og omkring Oslo, som på mesterlig beskrives, så man klart og tydeligt fornemmer stederne. Det gør sig også gældende, hvad angår beskrivelserne af de mere nære miljøer, som privatboliger, kontorer og værtshuse.

Der er heller ingen tvivl om, at dem, der har kendskab til Harry Holes musiksmag, vil kunne ”høre” musikken for sig, når man læser om den musik, der spilles mange steder i bogen.

Man præsenteres for en handling, der foruden gedigen spænding indeholder masser af psykologiske og tankevækkende betragtninger, hvor forholdet mellem mand og kvinde spiller en store rolle, både når det handler om forelskelse, ægteskab, utroskab og sex.

Man er også omme af det, der sker, når mennesker rammes af PTSD.

Man får ligeledes et meget realistisk indblik i efterforskningsarbejde både når det gælder afhøringer og kriminalteknik. Jeg tror også, at de interne problemer, der er mellem den nationale efterforskningsenhed KRIPOS (en slags Rejsehold) og Oslo Politi er fakta fra virkelighedens verden.

Man præsenteres for nogle virkelig interessante og realistiske personer, som er fremragende beskrevet. Der er personer, man væmmes ved, personer man har medlidenhed med, personer man holder af, personer man beundrer osv. Man får rigtig gode fornemmelser af, hvorfor personerne deagerer, som de gør.

Det er helt utrolig, hvor godt man efterhånden er kommet til at kende Harry Hole. Man er simpelthen ”kommet ind i hovedet” på ham.

Som nævnt er handlingen forrygende, og på nogle sider vender siderne sig næsten af sig selv. Andre sider lægger imidlertid op til, at man sætter læsetempoet ned for at få det fulde ud udbytteaf Jo Nesbøs betragtninger.

Selve krimiintrigen er blændende god. Bedst som man tror, at nu har man forstået, hvad der er op og ned i handlingen, så sker der noget, så man må ændre opfattelse for så lidt efter igen at blive bragt i tvivl.

5 krimihjerter af 5

Modtryk 2019 – 502 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

28-05-2019

  

Fra bogens bagside:

Den lille norske by Haugesund bliver revet ud af sensommerdvalen af en række grusomme mord. En kvinde bliver ædt levende af rotter, en mand bliver stukket ihjel af hvepse. Begge er dræbt af netop det, de frygtede allermest. Hvem kender ofrene og deres dybeste angst så godt?

Journalist Viljar Ravn Gudmundsson og politiefterforsker Lotte Skeisvoll befinder sig i deres livs mareridt: Enten skal de tilstå, at de stod bag drabet på nynazisten Geirmund Bakken, eller også skal de lade en hjemvendt IS-kriger tage straffen for det, de har gjort.

Mærkelige ting begynder at ske for Viljar, mens han begraver sig i sit arbejde, og Lotte begynder også at se sig over skulderen. Da det går op for hende, at hun har en fortid sammen med de to mordofre, begynder hun at frygte, at hun er morderens næste mål.

DØD MANDS TANGO er den tredje og sidste bog i Geir Tangens neglebidende trilogi om Haugesund.

Min anmeldelse:

Også den tredje bog af Geir Tangen om Haugesund er en helt utrolig god krimi. Det, der sprang i øjnene på mig var, at selv om drabene nok hører til blandt de mere udspekulerede og spektakulære af slagsen, vil jeg betragt bogen som yderst troværdigt.

Vi har at gøre med mennesker af kød og blod, og man føler virkelig med de personer, man har sympati med, når man læser om det, de kommer ud for. Det kræver en særdeles stærk psyke hos ofrene at skulle stå igennem.

Bogen har ingen superhelte, som udfører heltegerninger. Til gengæld er der personer, som man føler forskellig grad af antipati for.

Man følger især journalist Viljar Ravn Gudmundsson og politiefterforsker Lotte Skeisvoll, som man kender fra Geir Tangens to foregående bøger ”Maestro” og ”Hjerteknuser”.

De er i lighed med bogens øvrige personer beskrevet på bedste vis. Man tror på dem selv om Geir Tangen i bogens efterord skriver, at hans personer egentlig er klichéer - Citat: ”Den lurvede journalist med det gode hjerte og den geniale kvindelig efterforsker med tvangspræget adfærd”.

Da sandheden om drabene kommer for en dag, ved man klart, hvilket motiv – citat fra bogens efterord - ”den gale seriemorder med sans for komplicerede plots” har til at udføre sine grufulde handlinger.

Natur- og miljøbeskrivelser er også gode, og man har ikke svært ved at forestille sig stederne i og omkring Haugesund, hvor handlingen foregår.

Der sker noget hele tiden i bogen. Noget er særdeles spændende og andet er yderst tankevækkende.

Krimier har det det jo med at overraske, og overrasket blev jeg, da jeg nåede bogens slutning.

”Død mands tango” er den sidste bog i Geir Tangens trilogi om Haugesund. Gad vide hvad han nu efterfølgende har på bedding? Et er helt sikkert, den næste bog fra Geir Tangens hånd, skal jeg absolut læse. Han kan noget, den nordmand.

5 krimihjerter af 5

Modtryk 2019 – 329 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

26-05-2019

Fra bogens bagside:

Da man i en strandhøj på Læsø finder de mumificerede lig af to kvinder, bliver politiinspektør Swane bedt om at kaste et blik på sagen. Han er dog knap ankommet til øen, før et nyt dødsfald påkalder sig hans opmærksomhed: Helga - øens selvudnævnte heks – bliver fundet hængende fra hanebjælken i sit hjem.

Alt peger på umiddelbart på selvmord, men der er flere ting, Swane ikke kan få til at stemme, og snart viser det sig også, at Helga har haft en særlig interesse for netop området omkring strandhøjen. Blandt andet har hun lagt et stærkt pres på et multinationalt selskab for at forhindre dem i at bore efter gas på stedet.

Swanes efterforskning fører ham ind i en broget kreds omkring strandhøjens velhavende ejer. Alle er de mere eller mindre excentriske eller har stærke særinteresser, og alle viser de sig at have haft en relation til Helga. Men hvem har været ven og hvem fjende? Hvad gemmer der sig bag Helgas voldsomme interesse for området? Og hvordan er de to kvinder endt i strandhøjen?

Min anmeldelse:

Som der står på bagsiden af bogen består persongalleriet af nogle personer, som er mere eller mindre excentriske: en 18-årig ung fyr, som uden egentlig skolegang på visse områder nærmest er et geni, adskillige kvinder som tilhører en heksekult, en kunstner med en meget spektakulær opfattelse af, hvad kunst er, og en noget anderledes jægersoldat.

Desuden har bogen personer, der har en kriminel tilgang til livet, og andre for hvem rigdom og velstand spiller en stor rolle. Ja, og så er der selvfølgelig også de forholdsvis almindelige mennesker. Så det er et meget broget mylder af forskelligartede personer, man møder.

Alle er velbeskrevne. Også beskrivelserne af Læsø er fine.

Hovedpersonen er politiinspektør Kristian Swane, som er leder af Rigspolitiets Drabstaskforce. Jeg synes, det er helt OK, at Jakob Knudsen opfinder en sådan enhed, som er et slags Rejsehold, der tager rundt og hjælper det lokale politi med drabssager.

Ingen tvivl om, at Jakob Knudsen er en velskrivende forfatter, men jeg synes, han vil alt for meget i denne krimi. Her er rigtig meget om arkæologi, noget om naturgasreserver på Læsø, noget om heksekunst, noget om kunst, noget om militærets camouflageudstyr m.m.

Da Jakob Knudsen ikke springer over, hvor gærdet er lavest, er der en meget grundig beskrivelse af ovennævnte emner. Noget af det var for mig lidt trættende læsning i længden.

Jeg tror, at Jakob Knudsen skulle have undladt nogle af emnerne. Det kunne have skabt en mere koncentreret spænding.

Selv om jeg denne gang er lidt kritisk over for en Jakob Knudsen-krimi, skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg vil se frem til hans næste bog.

3 krimihjerter af 5

People’sPress  2019 – 350 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

14-05-2019

Det svenske ægtepar Sonja og Daniel køber en vingård i Bøhmen i Tjekkiet – det der engang var kendt som Sudeterland.

Under renoveringen bliver der fundet et mumificeret lig af en dreng med en Reichsmark fra 1945 i lommen. Det er ikke det eneste lig, der dukker op, for mens renoveringen stadig foregår slås en kvinde ihjel.

Herefter flettes de tos skæbner sammen på tværs af generationer, og man hører om brutale udrensninger med rødder tilbage til Nazityskland.

Bogen er fortalt i jeg-form af Sonja, og derved kommer man til at kende hende særdeles godt, men de samtaler, hun fører, gør at man også får god indsigt i andre personer.

Ingen tvivl om at Tove Alsterdal har researchet meget i forbindelse med bogen. Hun ved virkelig meget om fortiden, men beskriver også nutiden på god vis.

Beskrivelsen af miljøer i både fortid og nutid er glimrende.

”Blindtunnel” er ikke ligefrem en pageturner fyldt med spænding og dramatik. Den har en stille fremadskridende handling, hvor nutid og fortid flettes sammen, og hvor familiestridigheder fra fortiden og nutidig utroskab kommer op til overfladen.

Selv om der sker et drab i bogen, er det ikke selve politiets efterforskning, der fylder mest. Den er mest indirekte beskrevet i og med bogen er en jeg-fortælling oplevet gennem hovedpersonen.

Jeg var ikke rigtig fanget af bogen.

3 krimihjerter af 5

Modtryk 2019 – 285 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Findals krimiside

 

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget