ANMELDELSER

13-09-2019

Svenske Mattias Edvardsson har med ”En helt normal familie” skrevet en anderledes thrillere, idet den tager sit udgangspunkt i en retssag.

En forretningsmand i 30’erne er fundet knivdræbt. 19-årige Stella mistænkes for drabet. Hun arresteres og sættes i varetægtsarrest.

Man følger nu retssagen mod hende på den måde, at bogen er delt op i tre dele med hver sin jeg-fortæller.

I første del er fortælleren Stellas far, præsten Adam. I anden del er det Stella selv, der er fortæller, og i tredje del er det Stellas mor, forsvarsadvokaten Ulrika, der er fortælleren. Her skal det lige bemærkes, at det ikke er Ulrika, der er forsvarsadvokat for Stella.

På hver sin måde beskriver de tre fortællere det familieliv, de alle har været en del af. På meget fin vis kommer man ind bag personerne og hører om familiens sandheder, løgne, selvbedrag og alt det andet, der har været medvirkende årsag til, at Stella nu sidder anklaget for drab.

Bogen belyser særdeles godt, hvordan forældrene Adam og Ulrika ikke ved ret meget om, hvad deres teenagedatter, Stella fortager sig, når hun er uden for hjemmets fire vægge. De er imidlertid ikke i tvivl om, at de vil hjælpe datteren, så hun ikke dømmes for drab. Som læser spekulerer man undervejs uvægerligt over, hvor langt de vil gå for redde deres barn for fængsel, uanset om hun er skyldig eller ej.

Mattias Edvardsson mestrer virkelig at skildre, hvad der foregår inde i hovederne på Stella, Adam og Ulrika. Ligeledes er beskrivelserne af bogens bipersoner gode og overbevisende.

Bogen er en fantastisk spændende psykologisk thriller, og jeg var særdeles spændt på, hvordan retssagen ville ende.

Næste gang Mattias Edvardsson udkommer med en psykologisk thriller, skal jeg helt sikkert læse den.

5 krimihjerter af 5

 

People’sPress 2019 – 464 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

11-09-2019

”Forsvundet” er første bind i den svenske krimiserie ”Cold Case”, der er inspireret af uopklarede kriminalsager fra den virkelige verden.

To voldtægter, hvor den første ender med et brutalt drab, sætter handlingen i gang i denne meget spændende svenske krimi.

De to kvindelige efterforskere Tess Hjalmarsson, som også er chef for Skånes Cold Case- gruppe, og hendes makker Maria Erling bliver inddraget i efterforskningen på grund af resourcemangel inden for politiet. De bliver derfor nødsaget til at holde pause i en sag i Cold Case-gruppen, hvor de arbejder på at finde ud af, hvad der skete med 19-årige Annika, som forsvandt for 16 år siden.

I den nutidige sag har man mistanke om, at gerningsmanden er identisk med den eftersøgte danske drabsmand og voldtægtsforbryder Valbymanden.

Jeg er ret overbevist om, at Tina Frennstedt har hentet inspiration fra sagen om Amagermanden. Desuden er der også et hint til Peter Lundin.

Efterforskningen skildres på meget dygtig vis. Ingen tvivl om, at Tina Frennstedt i sin egenskab af kriminalreporter ved, hvordan politiarbejde foregår.

Som efterforskningen skrider frem, dukker der DNA-spor frem, som kan tyde på, at Valbymanden har forbindelse til den sag, som Tess og Maria arbejder med i Cold Case- gruppen. Derfor retter de for en stund atter fokus modden gamle sag, mens andre efterforskere koncentrerer sig om de to nutidige forbrydelser.

Efterforskningen i den nutidige sag intensiveres, og Tess og Maria og den 3. efterforsker i CC-gruppen, Lundberg, må igen lægge kræfter i denne efterforskning.

Personskildringerne er gode og troværdige. Man lærer virkelig personerne godt at kende. For Tess betyder det virkelig meget at kunne komme til bunds i den Cold Case-sag, hun også arbejder på. Hun vil rigtig gerne kunne give Annikas mor, Anita et svar på, hvad der skete med hendes datter for 16 år siden.

Tess, som er lesbisk, har store problemer med sin nuværende kæreste Eleni. Hun savner sin tidligere kæreste Angela, som var den, der afbrød forholdet. Efter min mening hører man alt for meget om Tess’ kærlighedsliv. Ja, også om makkeren Marias liv med mand og børn. Det er bestemt OK, at man hører, at politifolk har et privatliv. Men her går der for meget femikrimi i bogen.

En meget interessant person er Rickard Mårtensson, som var fuldstændig forgabt i den forsvundne Annika. Skildringen af hans deroute som alkoholiker gør indtryk.

En dansk psykiater, den noget spøjse Carsten Morris, som har været tilknyttet efterforskningen af Valbymanden, indgår også i handlingen.

Bogens skildringer af steder og miljøer samt den storm, der viser sig fra sin barske side, er også fine.

Krimiintrigen med fortid og nutid er god, og den er ikke uden overraskelse.

Selv om jeg er kritisk over for den megen køren rundt i kærlighedens glæder og forbandelser, synes jeg virkelig godt om bogen og glæder mig til den næste bog i serien.

4 krimihjerter af 5

 

Gyldendal 2019 – 405 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

06-09-2019

Når jeg ser ordet vådeskud, forbinder jeg det altid med et skud, som rammer et forkert mål, eller som affyres ved en fejltagelse. Imidlertid kan ordet også i overført betydning betyde en fejltagelse, som gør utilsigtet skade.

Efter at have læst Katrine Engbergs bog ”Vådeskud” må jeg konstatere, at den rummer flere vådeskud.

Handlingen tager sin begyndelse, da teenagedrengen Oscar pludselig forsvinder. En stor eftersøgning sættes i gang. Da man frygter, der kan være tale om et drab sættes drabsefterforskerne Jeppe Kørner og Anette Werner på sagen. De to vil Katrine Engbergs læsere kende fra hendes tre foregående krimier, ”Blodmåne”, ”Krokodillevogteren” og ”Glasvinge”.

De to efterforskere konstaterer hurtigt, at Oscar kommer fra en excentrisk velhaverfamilie, og der spekuleres meget over, om faren og moren kan have noget med Oscars forsvinden at gøre.

Efterforskernes øjne rettes også mod andre personer.

Mens efterforskningen af Oscars forsvinden pågår, opdages pludselig et lig i affaldssiloen i Københavns nye forbrændingsanlægs på Refshaleøen. Den sag må de to efterforskere også kigge nærmere på, og det viser sig nu, at den dræbte i affaldssiloen og den forsvundne Oscar kan forbindes med hinanden.

Herefter sker der forskellige mere eller mindre mystiske hændelser, som flettes ind i de to efterforskninger.

Pensionisten Esther de Laurenti, som man også kender fra ovennævnte tre bøger, bidrager, uden hun ved det, med et vigtigt spor i efterforskningen.

Bogen er en meget spændende krimi, især på det psykologiske plan, og der er ingen unødvendig dramatik i bogen.

”Vådeskud” er også noget andet end en krimi. Den handler i høj grad også om parforhold og kærlighed, forholdet mellem voksne og børn, den enlige mor og far, børns ageren i en broget verden, pludselig opstået forelskelse, det at blive gammel, voldsom fascination af en bestemt interesse m.v.

Man kommer rundt i mange forskellige miljøer. De spænder lige fra velhavermiljøet til usle og ulækre lejligheder. Ja, og så kommer man endog op på loftet i Thorvaldsens Museum.

Interessant er det også, at man kommer rundt på de søforter, der i sin tid blev bygget til Københavns forsvar.

Da man ser handlingen fra mange forskellige synsvinkler og derved ved, hvad personerne tror og tænker, får man et godt og indgående kendskab til dem.

Jeg holder meget af både Jeppe Kørner og Anette Werner og kan rigtig god lide deres indbyrdes ageren og snak.

Selv om jeg synes, at ”Vådeskud” er en virkelig god krimi, mener jeg dog, at flere hændelser passer lidt for godt som hånd i handske.

Jeg ved, at Kathrine Engberg allerede er i gang med sin femte bog i serien om de to sympatiske og meget menneskelige drabsefterforskere Anette og Jeppe,

5 krimihjerter af 5

 

People’sPress 2019 – 339 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

27-08-2019

“Vintermørke“ er en krimidebut skrevet af bornholmske Birgithe Stender-Jensen.

Det er en virkelig fin, spændende, grum og tankevækkende debutkrimi, som varmt kan anbefales.

Handlingen foregår på Bornholm og tager sin begyndelse i julen 2010, hvor en voldsom snestorm hærger øen med bunker af sne og lukkede veje.

Mens snestormen hærger, finder en uhyggelig mordbrand sted, hvorved to mennesker omkommer. En tre-årig pige, der har været udsat for misbrug, findes kvalt og et mystisk selvmordsforsøg finder sted. Bornholms Politi får meget travlt.

“Vintermørke” indeholder mange spændende temaer, som på god og realistisk vis flettes ind i handlingen. Nævnes kan: misbrug, psykiske lidelser, svigt, tro, tvivl og kristendom, fanatisme, børn og forældre, samarbejde, følgerne af en hovedskade, sladder, forsmåethed m.m.

Personbeskrivelserne er virkelig gode. Det skyldes blandt andet, at fortælleren er alvidende, hvilket betyder, at man kommer rigtig godt ind i de forskellige.

Bogens hovedperson, Camilla Ambrosen, er en meget dygtig og dedikeret efterforsker.

En anden interessant person er præsten Henrik. Han er stærkt troende men bliver overrumplet af tvivl.  

En person, som virkelig gør indtryk, er en ung pige, der er indlagt på psykiatrisk afdeling. Hende glemmer man ikke lige med det samme.

Handlingen foregår i 2010 og ind i 2011, men mange gange er der flashbacks til tidligere år. Det virker utrolig godt, idet man på den måde forstår, hvad der er er gået forud for de hændelser, der involverer personerne i handlingens nutid.

Man får også en fin beskrivelse af steder og natur på Bornholm, og man fornemmer tydeligt, hvordan øen var ramt, da vinterstormen hærgede i 2010,

Den politimæssige efterforskning er for så vidt skildret realistisk, men samtidig er der faktorer, der generer mig. Jeg synes, politikommissær Birger Kofoed Sørensen er for meget i marken fremfor at være den, der sidder og styrer efterforskningen på politistationen og har overblikket.

Jeg synes også, det er urealistisk, at Camilla Ambrosen, samtidig med at hun er efterforsker, også er hundefører, og tilmed har sin tjenestehund Konrad liggende på sit kontor.

Da man finder liget af den lille pige, og ambulancen ankommer, anbringes liget i ambulancen. Sådan mener jeg ikke, man gør. Et lig bliver liggende til kriminalteknikerne og en læge har undersøgt det samt findestedet.

Efter endt læsning synes jeg, at alt kommer for en dag på fuldt ud logisk og klar vis.

Selv om historien er meget grum ind imellem, svælger Birgithe Stender-Jensen ikke i grusomhederne.

Ikke alle debutanter kommer lige så godt fra deres første krimi, som Birgithe Stender-Jensen gør. Jeg glæder mig allerede til, at hendes næste bornholmer-krimi kommer på gaden. 

4 krimihjerter af 5

 

Forlaget 4 til venstre 2019 – 000 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

23-08-2019

”Arvesynderen” er den anden bog i serien om præsten og ex-medlem af Frømandskorpset, Daniel Vest, som nu er blevet sognepræst i Hvide Sande.

Under navnet Poseidon hjælper Daniel personer, som via hans hjemmeside har sendt ham en bøn om hjælp til noget, som på en eller anden måde overskygger deres tilværelse. Det kan være små banaliteter, men det kan også være en fraskilt kvinde, der fx stalkes af sin ex-mand. Selvfølgelig er det ikke alle bønnerne, han kan opfylde.

I ”Arvesynderen” er det vognmandsenken, Eva Arnesen, han bønhører. Hun er kommet i kløerne på rockerklubben ”Angels on Wheels”, som følge af en gæld, som hendes afdøde mand, vognmanden Poul Ager havde til klubben. En gæld som han forsøgte af afvikle ved at smugle hash for rockerne fra Spanien til Danmark. Imidlertid nåede han ikke at indfri gælden inden sin død, så nu har Eva overtaget gælden.

Uheldigvis for Eva røves den seneste hashtransport af en østeuropæisk bande, og Eva har nu en uge til at finde lastbilen og hashen. Her kommer præsten Daniel ind i billedet.

Daniel går i gang med sin efterforskning, hvilket fører til megen dramatik med ildkampe med adskillige dødsfald til følge.

Her synes jeg, at handlingen kammer over. Uanset om en præst er tidligere medlem af Frømandskorpset eller ej, er der for meget Bruce Willis over ham.

Andre elementer i bogen er bestemt gode, fx er der fine dialoger mellem personerne. Desuden får man et alt andet end godt indtryk af den brutalitet, der er fremherskende blandt rockere og østeuropæiske bander.

Både person- og miljøbeskrivelserne er fine.

Personligt holder jeg meget af, at der i bogen er steder, jeg kender. Her er det Aarhus og omegn.

En sjov lille detalje er også, at en af bogens scener foregår i fængslet i Nørre Snede, byen hvor jeg har boet siden 1973. Pudsigt er det desudenogså, at da vores foregående sognepræst i Nørre Snede fik nyt embede, så var det i Hvide Sande, hvorfra han nu er pensioneret. Gad vide om det er ham, Daniel Vest har afløst.

Eva har en 16 -17-årig søn, Casper, som hun mod sin vilje kommer til at svigte som følge af sin arbejdsmæssige situation og presset fra rockerne. Dette er medvirkende til, at han forsømmer sit gymnasium og langsomt men sikkert involveres i salg af narko til andre unge. Dette skildres godt og realistisk.

Krimiintrigen er fin, og Jens Strandbygaard evner i den forbindelse at udfordre læseren med henblik på at finde ud af sagens rette sammenhæng.

Den unge Mathilde, som er den jihadbrud, Daniel befriede fra Syrien i den foregående bog, ”Jihadbruden”, har sammen med sin mor fået en stor tilknytning til ham. Beskrivelsen af forholdet mellem Daniel og Mathilde er efter min mening alt for ”tuttenuttet”. Desuden burde al den snak om Daniels to æsler Synd og Skam efter min mening ikke være med.

Det ærgrer mig, at en bog, som er virkelighedstro på mange punkter, i den grad kammer over med de voldsomme kampscener, som i min optik ikke er realistiske. Jeg er ikke i tvivl om, at et medlem af Frømandskorpset har mange færdigheder og kan mange kampteknikker, men det her er for meget – især når manden også er præst. Desuden udfører Daniel en bestialsk handling, som enpræst aldrig nogensinde ville udføre.

Det er heller ikke realistisk, at en sognepræst har tid til at foretage sig alt det, som han gør i bestræbelserne for at hjælpe Eva Arnesen. Hans sognebørn må i den grad savne ham.

Min kritik til trods vil jeg bestemt se frem tilat læse den næste bog om præsten Daniel Vest, for Jens Strandbygaard skriver godt, men jeg håber, at den er uden urealistiske scener.

3 krimihjerter af 5

 

Byens Forlag 2019 – 326 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget