ANMELDELSER

19-11-2017

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

På en tur til Bretagne i Frankrig viste Leif Davidsens kone, Ulla ham et slot, der lå på en ø lige ud for og helt tæt ved kysten. Det var en vindblæst, regnfuld eftermiddag, der satte gang i hans altid livlige fantasi.

Resultatet er blevet til en gotisk, gysende julehistorie.

Historien tager sin begyndelse i det sene efterår og slutter den 24. december. Og hvilken historie.

Journalisten Susanne Carlsen skal skrive en biografi om sin tidligere ungdomskæreste, den danske rigmand Erling Skjold, som Leif Davidsen gør til ejer af det stormomsuste slot på øen ud for Bretagnes kyst.

På slottet starter det hele stille og roligt, men efterhånden finder Susanne Carlsen ud af, at der foregår foruroligende og mærkværdige ting og sager på slottet, og langsomt men sikkert tager handlingen en uhyggelig drejning.  

”Ravnens rede” er en anderledes roman fra Leif Davidsens hånd. Hvor man normalt kender ham fra spændingsromaner, som tager afsæt i, hvad der sker i virkelighedens verden, har denne roman en langt mere fantasifuld og eventyrlig handling.

Leif Davidsen undlader dog ikke at komme med små underfundige bemærkninger til den dagligdag, vi kender. Fx kommenterer han på de nutidige danske TV-speakeres ikke altid korrekte måde at tale på. Jeg tror også, det morer ham at skrive en jeg-fortælling med en kvinde som hovedperson.

Der er mange fine beskrivelser i bogen. Det gælder fx naturen og området, hvor slottet ligger. Leif Davidsen beskriver også det dystre slot på bedste vis, så man virkelig mærker uhyggen komme krybende, når Susanne Carlsen bevæger sig rundt i mørke og snævre gange.

Beskrivelserne af personerne er også gode.

Uhyggen til trods er der også plads til kærlighed, og her tror jeg, at Leif Davidsen har nydt at smøre lidt tykt på og med vilje gjort beskrivelsen lidt klicheagtig.

Bogen er rigtig underholdende og spændende, og så synes jeg, det har været sjovt at se en anden side af Leif Davidsen.

 

4 krimihjerter af 5

 

Lindhardt og Ringhof 2017 – 215 sider

 

Findals krimiside

 

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

14-11-2017

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

Forlagets beskrivelse

I Ørestadens nye sommerfuglecenter gør to nattevagter et gruopvækkende fund, som sender Roland Triel og hans kollegaer på deres karrierers mest bizarre drabssag. Eneste spor er en tatovering på offeret.

I sin fritid jagter Triel og hans nye ven, journalisten Thor Brandt, den psykotiske morder og brandstifter, som tidligere har forsøgt at dræbe Triels kæreste, Astrid Månsson. Inge Renee Janné har været forsvundet i månedsvis, men Triel tror ikke på at han har givet op.

Andrea Triel er kommet videre fra traumet omkring sin mors død. Hun er fast besluttet på at finde morderen fra Myntevænget, men det er ingen let sag, selvom Triels datter er en beslutsom ung kvinde. Inden længe balancerer hun på en livsfarlig knivsæg.

 

Anmeldelse

”Marcherende myrer” er en thriller, hvor der ikke er sparet på effekterne for at give læseren en cocktail afbåde uhyggelig, modbydelig og spændende læsning.

Uhyggen opstår, når myrer fra et sommerfuglecenter slippes ud og marcherer rundt på en bevidstløs mand, hvilket medfører katastrofale følger. Det modbydelige sker i form af beskrivelser fra et spansk fængsel og det som et sindssygt par finder på for at føre deres planer ud i livet. Spænding er der hele tiden i bogen.

Bogens helt store tema er hævn, og selv om hævnen i nogle tilfælde er særdeles voldsom, har man også sympati for hævneren.

Kærlighedstema spiller også en meget stor rolle.

Miljøerne er fint beskrevet. Vi er bl.a. på Politigården i København, i et oplevelsescenter under opførelse, i et hjem hos en spansk rigmand, i et spansk fængsel og mange andre steder.

Også personerne er beskrevet godt. Man møder personer, som man kender fra de tre foregående bøger med politikommissær Roland Triel som hovedperson.

Jeg synes dog, at de handlinger, som Roland Triels datter, Andrea udfører kan synes noget urealistiske.

Ikke kun i forbindelse med Andrea er der tale om hændelser, som er urealistiske. En del af det, der sker i bogen, synes jeg bliver noget eventyragtigt.

Jeg synes også, at tingene ind imellem går lidt for let op – passer lidt for godt som ”fod i hose”.

For at få det fulde udbytte af bogen, er det nødvendigt, at man har læst de tre foregående bøger i serien om Roland Triel: ”Løbende tjener”, ”Hviskende lig” og ”Dansende røde bjørne”.

Som det fremgår af forlagets beskrivelse arbejder Triel også i denne bog medopklaringen af drabet på hans hustru. Vist er det spændende med alt det, der sker i den forbindelse, men jeg håber ikke, man skal vente til en eventuel bog nr. 10, inden drabet er opklaret. Få nu den sag opklaret og find på en ny spændende sag i bog nr. 6.

Hvis man kan acceptere det ikke helt realistiske, får man spænding, gys og god underholdning for alle pengene. Ingen tvivl om at jeg vil læse den næste bog i serien.

3 krimihjerter af 5

 

Tellerup 2017 – 510 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

10-11-2017

Jeg minder om, at der er BogForum 10.-12. november i Bella Center Copenhagen. Måske ses vi?

KLIK HER: http://www.bogforum.dk/da-DK/Bogforum.aspx

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Selv en inkarneret krimifan som mig kan ”falde i gryden” og læse andet end krimier.

Jeg har lige læst Anna Grues særdeles interessante roman ”De voksnes rækker”.

De fleste kender Anna Grue, som en dygtig krimiforfatter til serien om Dan Sommerdahl.

”De voksnes rækker” er efterfølgeren til ”Italiensvej”, som jeg også har læst.

”Italiensvej” foregik i 1958. Her mødte vi italienske Vittoria og danske Conny.

 I ”De voksnes rækker”, som foregår i 1964, møder vi igen de to kvinder. Vittoria er nu gift med lægen Ejnar, som hun blev husbestyrerinde for, fordi Ejnar var enkemand, og Conny er gift med rejsekongen Hardy.

Bogen tager mange familiemæssige temaer op: forholdet mellem ægtefæller, barnløshed, far/mor-rollen, teenageproblemer, utroskab og meget mere.

Selv om bogen bestemt rummer glæder, er det også en bog, hvor konflikterne fylder meget.

Flere af mine kvindelige bekendte, der læste ”Italiensvej”, betegnede den som en ”Familiejournals-roman”.Det vil de sikkert også sige om ”De voksnes rækker”.

Fint nok for mig. Jeg synes rigtig godt om bogen, især fordi den for mig er en tidsrejse tilbage til 1964, hvorjeg selvvar 14 år, ligesom en af bogens hovedpersoner, Ejnar og Vittorias datter, Helle. Tilmed tager bogen sin start på min 14-års fødselsdag den 22. april 1964. Jeg nød hele vejen igennem denne filmiske tidsrejse.

Jeg nikker genkendende til rigtig meget af bogens indhold. Beatlesfeberen fx. Jeg har ikke – som Helle oplevet nogen Beatles koncert, men jeg har oplevet opvarmningsorkesteret ”Hitmakers”.

Bogen har nogle virkelig gode og uddybende person- og miljøskildringer.

Bogen beskriver bl.a. Helles konfirmation, og straks føres tankerne tilbage til min egen. Jeg husker, jeg fik 755 kr. i gavepenge. Helle fik kun godt 400, men til gengæld mange flere gaver. Jeg husker det også sådan, at drengene fik flest penge, og pigerne flest gaver.

Jeg kan naturligvis også huske, hvordan vi drenge kiggede efter og flirtede med pigerne, men det er også sjovt at få beskrevet, hvordan pigerne så på drengene.

I ”De voksnes rækker” løber Helle hjemmefra. Jeg husker også fra min teenagetid, at min far og jeg engang fandt en dreng, der var løbet hjemmefra, og som havde gemt sig i en vejgrøft.

Lidt ”kriminelt” er der trods alt med i bogen. Den firdobbelte politimorder Palle Sørensen spiller en lille birolle.

En af mine gode bekendte er bror til en af de dræbte politimænd, så når jeg læser om Palle Sørensen, sætter det også nogle tanker i gang.

Jeg skal da heller ikke undlade at nævne, at Anna Grue lige omtaler et lille blebarn,nemlig ingen anden end Dan Sommerdahl, som vi kender fra hendes krimiserie.

Jeg vil anse det for muligt, at der er flere kvindelige end mandlige læsere til disse to bøger af Anna Grue, men for mig var det virkelig interessant at være medrejsende på denne tur tilbage i tiden til 1964.

Jeg ser frem til at læse den næste bog i serien om Vittoria, Conny og alle de andre.

Jeg kan jo ikke give krimihjerter denne gang, så jeg nøjes med almindelige hjerter.

5 hjerter af 5

 

Politikens forlag 2017 – 436 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

01-11-2017

Jeg minder om, at der er BogForum 10.-12. november i Bella Center Copenhagen. Måske ses vi?

KLIK HER: http://www.bogforum.dk/da-DK/Bogforum.aspx

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Michael Katz Krefeld har med ”Pagten” skrevet et brag af en krimi. Den er simpelthen drønspændende fra start til slut.

I bøger som denne, hvis mission først og fremmest er at være spændende og underholdende, kan jeg sagtens acceptere, at realismen måske ikke er til stede overalt, og at noget nok passer lidt for godt sammen til, at det kan ske i virkeligheden.

Bogen er den femte i Ravn-serien med den private efterforsker og tidligere politimand Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn som hovedperson. I de fire første krimier har det uopklarede drab på Ravns kæreste, Eva været en gennemgående sidehandling til bøgernes hovedhandling mest på den måde, at Ravns tanker uafladeligt er vendt tilbage til drabet.

På grund af nye oplysninger, som kommer til Ravns kendskab, øjner han nu gode muligheder for at drabet kan opklares. Han går derfor i gang med sin private efterforskning.

Efterforskningen peger i retning af, at Eva i sit sagførerjob er kommet i besiddelse af oplysninger, der peger i retning af korrupte betjente blandt Ravns tidligere kollegaer og en bagmand højt placeret i anklagemyndigheden. Ravn er sikker på, at oplysningerne er så kompromitterende for de involverede, at de har kostet Eva livet.

Efterforskningen af drabet på Eva involverer også den berygtede gangsterboss Kaminsky, som også var med i Ravn nummer fire, ”Dybet”. Med Kaminsky bliver Ravn nødt til at indgå en uhellig alliance, da han ligger inde med en afgørende viden om drabet på Eva.

Som sædvanlig foregår handlingen i København med stor vægt lagt på Christianshavn.

Personligt kan jeg godt lide, når lokaliteterne er genkendelige for mig.

Man bliver præsenteret for mange forskellige mennesketyper lige fra dem, der er højt på strå og til dem, der er nogen mere eller mindre sølle eksistenser.Man møder også en meget usædvanlig lejemorder, som benytter en noget spektakulær drabsmetode.

Har man læst de fire foregående bøger om Ravn – hvilket man bør gøre – kender man ham rigtig godt, og der er ingen tvivl om, at han psykisk nu har fået det langt bedre, efter at hani den grad har været nede at vende på grund af drabet på Eva.

Flere er personerne i ”Pagten” går igen i alle bøgerne om Ravn, så dem kender man også godt. Det gælder vennerne, journalisten Eduardo, som står for at skulle giftes, antikvariatsboghandleren Victoria og boksetræneren Johnson.

Især gangsteren Kaminsky, hans kone Ivona og lejemorderen Arentzen kommer man godt ind under huden på.

Endelig må man ikke glemme Ravns gamle hund, den engelske bulldog Møffe, som stadigvæk er med overalt, hvor Ravn færdes.

Ingen tvivl om at bogen lægger op til Ravn nummer seks. Den vil jeg også glæde mig til at læse, for Michael Katz Krefeld evner i den grad at skrive bøger, der er værd at læse.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2017 – 415 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

31-10-2017

Jeg minder om, at der er BogForum 10.-12. november i Bella Center Copenhagen. Måske ses vi?

KLIK HER: http://www.bogforum.dk/da-DK/Bogforum.aspx

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

Forlagets beskrivelse

For otteogtyve år siden blev søstrene Charlotte og Samantha Quinns lykkelige lillebyliv slået i småstykker ved et grusomt angreb på deres barndomshjem. Moderen blev skudt, og hendes død efterlod deres far, Pikevilles berygtede forsvarsadvokat, sønderknust.

Den lille familie blev knust og ødelagt for altid, fortæret af minderne og hemmelighederne fra den frygtelige nat.

Otteogtyve år senere er Charlie – som den gode datter, hun er – fulgt i sin fars fodspor og selv blevet advokat. Men da volden vender tilbage til Pikeville og chokerer og traumatiserer hele byen, befinder Charlie sig pludselig i sit værste mareridt.

Ikke blot er hun et af de første vidner på gerningsstedet, men sagen kan ikke undgå at få alle de forfærdelige minder, hun har brugt alle de mellemliggende år på at fortrænge, til at vende tilbage med fornyet styrke.

Den chokerende sandhed om forbrydelsen, der ødelagde hendes familie for næsten tredive år siden, vil ikke forblive begravet for altid.

 

Anmeldelse

Karin Slaughter er en fantastisk forfatter. Jeg har læst langt de fleste af hendes bøger, som er udgivet i Danmark.

”Den gode datter” indeholder flere historier i hovedhandlingen.

Forskellige former for familieliv spiller en stor rolle herunder især forholdet mellem deto hovedpersoner, søstrene Charlotte og Samantha.

Man får et godt indblik i både det amerikanske retsvæsen og i forskellige miljøer i en mindre by i Georgia, USA.

Handlingen skifter meget mellem fortid og nutid, ligesom også fortællersynsvinklen skiftermellem de to søstre. Søstrene er beskrevet virkelig godt, men også deøvrige personer er fint karakteriseret.

Nu er det jo Karin Slaughter, der er forfatteren, så selvfølgelig spiller krimiintrigen også en stor rolle, og her gemmer der sig en overraskelse til sidst.

Ingen tvivl om Karin Slaughter også denne gang har skrevet en bog, som mange vil synes om. For mit eget vedkommende gælder det, at jeg foretrækker de af Karin Slaughters krimier, som har efterforskeren Will Trent og retsmedicineren Sara Linton som hovedpersoner.

Jeg synes, at ”Den gode datter” ind imellem føltes lidt lang, og jeg var ikke så intenst optaget af handlingen, som jeg plejer at være, når jeg læser Karin Slaughter.

3 krimihjerter ud af 5

 

Harper CollinsNordic 2017 – 500 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget