ANMELDELSER

11-07-2017

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

 

 

Gads Forlag 2017 – 330 sider

 

Forlagets beskrivelse

Maya Stern er tidligere elitepilot i det amerikanske luftvåben og lykkeligt gift med den charmerende, velhavende Joe. Men pludselig begynder ulykkerne at hagle ned over hende. Oveni tabet af sin søster og en skandaleombrust fyring fra forsvaret bliver Joe myrdet for øjnene af hende i Central Park. Få dage efter begravelsen viser optagelser fra Mayas nannycam dog et rystende billede. På filmen leger Mayas to-årige datter - med Joe. Hvad foregår der? Er Joe stadig i live, eller er Maya ved at blive vanvittig? Og hvem er føreren af den bil, der bliver ved med at følge efter hende? På sin jagt efter sandheden begynder Maya at afdække gamle hemmeligheder, som får hende til at tvivle på alt det, hun troede, hun vidste. Og pludselig er det for sent at bakke ud.

 

Anmeldelse

”Holdt for nar” er en krimi, som i den grad afspejler det amerikanske samfund. Her er rigmandsfamilien, som nødtvunget må acceptere den ene søns valg af en ægtefælle, som står langt under familien på den sociale rangstige. Her er den hjemvendte PTSD-ramte kvindelige elitepilot fra krigen i Mellemøsten. Her er et dagplejecenter, hvor forældre på arbejde via et webkamera kan følge deres børn.Her er de, der kæmper for retten til at bære og bruge skydevåben. Her er den eksklusive kostskole for rigmandsbørn, og her er whistlebloweren.

I dette ærkeamerikanske samfund manøvrerer Maya Stern rundt for at løse og afdække de mange hemmeligheder, hun er blevet en del af efter sin hjemsendelse. Hemmeligheder som har medført drab på både hendes søster og ægtemand Joe.

Hun får ikke meget hjælp af sin svigerfamilie og ej heller af politiet.

Hun kommer ud for mange hændelser, hun skal forholde sig til. Som læser føler man med hende, for det medfører, at hun bliver udsat for både psykisk og fysisk overlast.

Harlan Coben beskriver særdeles godt de forskellige miljøer, som personerne færdes i. Det samme gælder beskrivelserne af personerne.

Der er ikke mange lykkelige stunder i bogen. Dog kan Maya nyde, når Joe og hendes lille datter er sammen med hendes myrdede søsters børn.

Bogens titel ”Holdt for nar” er meget dækkende, for faktum er, at mange af bogens personer i den grad holdes for nar.

Det er en meget spændende bog, Harlan Coben har skrevet, men jeg mener også, at den ikke hele vejen igennem er helt realistisk. Når jeg alligevel synes særdeles godt om bogen, skyldes det forfatterens eminente evne til at kunne overraske læseren.

Jeg er stor fan af Harlan Coben og vil glæde mig til hans næste bog.

Jeg holder meget af læse en krimiserie, hvor man gennem flere bøger følger en hovedperson, men det er også virkelig godt at læse bøger af en dygtig forfatter som Harlan Coben, hvis bøger er enkeltstående.

 

5 krimihjerter af 5

 

06-07-2017

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politikens forlag 2015 – 360 sider

 

”Leon” er Mons Kallentoft og Markus Luttemans 2. bog i serien om den unge svenske politiefterforsker Zack Herry. Han er en særdeles dygtig efterforsker, men han er fyldt med indre dæmoner, han har et misbrugsproblem, og han har en personlig sag, ”der hænger” fra før i tiden.

Efterforskningen drejer sig om at finde drabsmanden til en myrdet dreng, som findes draperet på toppen af en høj skorsten. Det viser sig, at han har siddet fanget i et bur, inden kidnapperen slog ham ihjel. Drabet viser sig at være filmet på en video, som sendes til pressen og politiet.

Under efterforskningen kidnappes på ny en dreng, som også indespærres i et bur og kun venter på at blive myrdet. Kidnapperen lader igen politiet og pressen vide -  også via en video – at drengen vil blive myrdet, når et ur har talt ned til 0.

Beskrivelserne af drengene i deres bure er ikke rar læsning.

De vigtigste temaer omhandler uledsagede flygtningebørn, fanatisk spillelidenskab, narkohandel, kærlighed, familieliv contra arbejdsliv, skyldfølelse og hævn.

De mangeartede miljøer er skildret virkelig godt.

Også personskildringerne er gode og realistiske. Selv om Zack Herry, er det vi på jysk kalder ”en stjærv”, har han også mange gode egenskaber, hvor næstekærlighed er en af dem.

Zacks nærmeste medarbejder er indvandrerpigen, den lesbiske Deniz. Hun er ligesom Zack en dygtig efterforsker, men evner alligevel – om end det af og til er en prøvelse af de helt store – at klare sig på trods af Zacks grænseoverskridende handlinger. I øvrigt kan hun være meget ”hård i filten”. For dem begge gælder det, at efterforskningsarbejdet fylder det meste af døgnets timer. Det gælder dog ikke, når Zack får trangen til stoffer. Så er det misbruget, der fylder.

Modsætningen til Zack og Deniz er kollegaen Niclas. En meget sympatisk politimand med kone og små børn. Han er dygtig og passer sit arbejde godt, men i forhold til Zack og Deniz betyder hjemmelivet overordentlig meget for ham.

Der er mange scener i bogen, som er temmelig barske. Måske nogle af dem erurealistiske, men det er samtidig med til at understrege, hvad der sker, når mennesker vil nå deres mål uanset midlerne, og desuden er det i den grad spændingsskabende.

Som det ofte gælder i spændende krimier, slutter bogen med en cliffhanger, som lægger op til den 3. bog i serien om Zack, som i øvrigt også er udkommet. Den glæder jeg mig meget til at læse.

5 krimihjerter af 5

25-06-2017

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

Jentas 2016 – 400 sider

 

Forlagets beskrivelse:

Retsmediciner dr. Maura Isles er vant til at stå ansigt til ansigt med døden i sit daglige arbejde, men aldrig før har et dødsfald rystet hende så meget. Den kvinde, der findes skudt i nærheden af Mauras hjem, ligner hende på en prik, helt ned til de mindste detaljer. Den allerede bizarre drabsefterforskning bliver nu en rejse ind i en fortid fuld af mørke hemmeligheder og fordrejede sandheder, og Maura føres på sporet af den mor, hun aldrig har kendt – en iskold og beregnende kvinde, der gav hende livet, men måske også har tænkt sig at tage det fra hende igen.

Anmeldelse

Tess Gerritsen har gjort det igen – skrevet en meget spændende, barsk men også tankevækkende krimi.

Forfatterens sædvanlige hovedkarakterer gennem nu 4 krimier, retsmediciner Maura Isles og efterforskerJane Rizzoli er igen hovedpersoner – primært er det Maura, for denne bog handler om efterforskningen af drabet på en kvinde, som ligner Maura Isles til forveksling.

Maura har intet kendskab til sin biologiske mor. Hun er adoptivbarn, så temaet arv og miljø spiller derfor ikke overraskende en stor og interessant rolle i bogen.

Sagen om Mauras dobbeltgænger viser sig at føre tilbage til nogle helt specielle drab, som foregik for 40 år siden, og som er fortsat frem til nutiden.

De tildragelser, som nogle af personerne kommer ud for, er meget brutale og spændende. Et af bogens sidste kapitler er i den grad nervepirrende.

Man får et virkelig godt indblik i bogenskarakterer, og selv om graviditet spiller en væsentlig rolle, synes jeg ikke, der ”tværes unødigt rundt i tykke maver”.

Tess Gerritsen kan sit kram som krimiforfatter, for selv om der kommer fint styr på opklaringsarbejdet mod bogens slutning, sættes ”turboen til igen”, og så sluttes der af med en gedigen overraskelse.

Som de, der læser Tess Gerritsen, ved, er hun lægeuddannet. Det ses tydeligt i både denne og i hendes andre bøger. Det lægefaglige er godt, grundigt og interessant beskrevet.

Hvis man ikke er til udførligt beskrevne drabsofre og obduktioner, er der sider man skal bør læse ”med lukkede øjne” – hvordan man så end bærer sig ad med det.

Gad vide, hvilke nye grusomheder Tess Gerritsen kreerer næste gang, hendes næste bog udkommer?

5 krimihjerter af 5

 

 

20-06-2017

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

Peoples’Press 2017 – 366 sider

 

Anmeldelse

Der findes mange bestialske metoder, en drabsmand kan benyttes sig af, når et menneske skal skaffes af vejen. I ”Blodmåne” er der tale om et meget spektakulært mordvåben.

Ud fra beskrivelserne er det en meget grusom død, offeret udsættes for.

De drab, der sker, begås i løbet afDen Københavnske Modeuge og ofrene er kendte mennesker.

I spidsen for efterforskningen står Politiassistent Jeppe Kørner, som også er hovedperson i Katrine Engbergs debutroman, ”Krokodillevogteren”.

Jeppe er kommet hjem fra en lang rejse og har tilmed fået en kæreste, der er betydelig yngre end ham selv. Ikke helt problemfrit viser det sig.

Det er imidlertid ikke det eneste personlige problem, han får. En af de involverede i drabene er Jeppes ven, skuespilleren Johannes, som i øvrigt er bøsse. Det betyder også, at beskrivelser af bøssemiljøet indgår i handlingen.

Beskrivelsen virker yderst troværdig. Det samme gør bogens øvrige miljøbeskrivelser, som spænder vidt – lige fra velhavermiljøer til mere usle steder.

Jeg hæfter mig i særdeleshed ved beskrivelsen af politimiljøet. Som det også gør sig gældende i ”Krokodillevogteren”, har Katrine Engberg virkelig styr på det politimæssige, hvilket hun skal have stor ros for.

Skildringerne af politifolkene virker også realistiske. Spillet mellem Jeppe og hans nærmeste medarbejder, den slagfærdige Anette Werner er godt beskrevet. Anette er ikke helt på toppen rent helbredsmæssigt, hvilket man hører en del om. Måske lidt for meget?

Esther de Laurenti, den pensionerede universitesdame, som også var med i ”Krokodillevogteren”, spiller ligeledesen rolle i denne bog og medvirker rent faktisk til opklaringen.

Det er OK, at hun giver Jeppe et tip om, hvad motivet til drabene kunne være, men jeg synes måske ikke, det er helt realistisk, at Jeppe beder hende foretage undersøgelser på nettet.

Faktisk kunne jeg godt undvære Esther de Laurenti og hendes filosoferende tanker.

Flere steder i bogen, er der rigtig god gang i dramatikken og spændingen, hvor politifolkene kommer ud for begivenheder, hvor de sætter livet på spil og må trække pistolen.

Et twist i historien er, at den populære radioudsendelse på DR, ”Mads og monopolet” kommer til at spille en væsentlig rolle i plottet. Det er virkelig godt fundet på. For mig bliver det herefter aldrig det samme igen at skulle lytte til den udsendelse. Jeg ved på forhånd, at det vil sætte mine krimitanker i sving.

Der er mange potentielle drabsmænd i spil i bogen. Jeg gættede og gættede, min teori holdt for så vidt, men jegfandt alligevel ikke frem til den rette drabsmand.

Når man har læst bogen, er der ikke nogen uklare punkter, så man ved nøje, hvordan og hvorfor drabene er begået – og så tilføjer Katrine Engberg alligevel en overraskelse.  

”Blodmåne” er en god og gedigen krimi, som krimifans bør læse. Bogen er velskrevet og rummer en god del humor, ja, og så er der også tilsat lidt ”sødsuppe”.

Jeg ser meget frem til Katrine Engbergs næste krimi, hvor jeg har hørt rygter om, at hun også denne gangvil benytte sig af et spektakulært drabsvåben.

 

 

 

 

 

 

4 krimihjerter ud af 5

13-06-2017

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lindhardt og Ringhof 2017 – 239 sider

 

Anmeldelse

Ingen tvivl om at franske Pierre Lemaitre er en dygtig og velskrivende forfatter. I ”Tre dage og et liv” fortæller han på bogens første ca. 150 sider om 12-årige Antoine, der i 1999 ved, hvad der nærmest er et uheld, kommer til at slå den 6-årige Rémi ihjel i en skov.

Af frygt for at blive konfronteret med denne skrækkelige handling skjuler han liget. Han følger med forfærdelse med i, hvordan politiet i samarbejde med lillebyens indbyggere organiserer eftersøgninger af den forsvundne dreng.

Pierre Lemaitre beskriver utrolig fint Antoines tanker, dels i forbindelse med at han har dræbt Rémi og dels i forbindelse med lillebyens engagement i eftersøgningen af ham.

Han frygter i den grad konsekvenserne, hvis den døde Rémi bliver fundet.

Lillebyens mange forskellige mennesketyper og deres ageren bliver ogsåmeget fint beskrevet.

Samtidig med at Antoine er meget påvirket af det, han har gjort i skoven, har han dog også den begyndende pubertetsdrengs tanker kørende i hovedet og har øjne for unge pigers former.

Antoine bor sammen med sin mor, som er skilt fra hans far. Mor og søn har et udmærket forhold til hinanden og har deres faste daglige rutiner, som de dog i den grad må fravige i forbindelse med et skybrud af dimensioner og et blæsevejr af orkanstyrke.

Efter 1999-hændelsen tager handlingen et spring frem til 2011, hvor Antoine nu er 24 år, lægestuderende og kæreste med Laura.

Drabet på Rémi fylder stadig i hans sind, men han får også andre problemer at bakse med, ogsom han i den grad må forholde sig til.

Herefter tager handlingen endnu et spring, og i bogens afsluttende del befinder vi os 2015. Nu er Antoine blevet praktiserende læge i sin barndoms hjemby - tvunget af visse omstændigheder.

”Tre dage og et liv” slutter den med en gedigen overraskelse.

Det er helt bestemt en velskrevetbog, Pierre Lemaitre har leveret, men den kan efter min meningikke leve op til hans tre første krimier ”Alex”, ”Iréne” og ”Camille”. Jeg mangler ganske enkelt krimiaspektet og den direkte spænding.

Til gengæld er jeg sikker på, at læsere, som holder af bøger, der rummer masser af psykologisk indsigt, vil finde denne bog yderst interessant.

Jeg ender derformed 3 krimihjerter, men jeg skal helt bestemt også læse den næste bog fra Pierre Lemaitres hånd – en bog, som jeg håber bliver i samme genre, som de 3 nævnte.

 

3 af 5 krimihjerter