ANMELDELSER

05-12-2019

Jeg, der har læst de fem foregående bøger af Matthew Arlidge, havde meget store forventninger til ”Dåseskjul”, og jeg blev bestemt heller ikke skuffet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Matthew Arlidges bøger skal læses i den rigtige rækkefølge: ”Okker gokker”, ”Bro Bro Brille”, ”Dukkehuset”, ”Tampen brænder” og ”Kongens efterfølger”.

Det er muligt, at der engang imellem er scener i bogen, der er lidt for fantastiske, men det glemmer man, fordi de indgår i en bog, hvor spændingsniveauet er meget højt.

Drabsefterforskeren Helen Grace, som er hovedpersonen i de fem foregående bøger af Matthew Arlidge, blev i den foregående bog, ”Kongens efterfølger”, sigtet for drab på tre personer. Nu må hun lide den tort at sidde varetægtsfængslet og vente på sin retssag i et nedslidt og uhumsk fængsel med langtidsdømte kvinder, der har begået forbrydelser af værste slags.

Vi hører om de magtkampe, der udspiller sig mellem de indsatte kvinder, og også om den nedværdigende behandling de udsættes for af især de mandlige fængselsbetjente.

Beskrivelsen af fængselsforholdene og de personer, der befinder sig her – både indsatte og ansatte – er fortræffelige.

De dårlige forhold, der hersker i fængslet, munder ud i et decideret fængselsoprør.

Ikke nok med det. Mens Helen Grace er fængslet, sker der drab på nogle af de indsatte. Selv om udefra kommende politifolk forestår efterforskningen, foretager Helen Grace sin egen efterforskning. Det er ikke nemt, da hun hele tiden skal kigge sig over skulderen af frygt for de fanger, der vil sidde på magten, en modbydelig mandlig fængselsbetjent og den morder, der lurer i baggrunden.

Spændingen er meget intens.

Matthew Arlidge fortæller også indsigtsfuldt, hvordan familiemedlemmer til de dræbte indsatte reagerer på drabene og også, hvordan det er at være familie til en indsat.

Uden for murene kæmper politikvinden, der er Helens kollega og gode veninde, Charlie Brooks ihærdigtmed at finde beviser på, at Helen ikke er skyldig i de drab, hun er sigtet for. Til at begynde med efterforsker Charlie på egen hånd, idet det er meget vanskeligt for Charlie at overbevise sine overordnede om Helens uskyld, og hun må virkelig tage sine kampe. Samtidig må man konstatere, at der også er brodne kar blandt politifolk. 

”Dåseskjul” er en intens spændende krimi. Jeg glæder mig meget til den næste bog i serien om Helen Grace.

5 krimihjerter af 5

Jentas 2019 – 348 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

30-11-2019

Jeg husker ganske tydeligt sagen om frederikshavneren Pedal Ove. Han blev i 1982 dømt for at have dræbt sin kone, Birita for efterfølgende at have smidt hende i havnen i Frederikshavn.

Det, der gør, at jeg – og med garanti særdeles mange andre – især husker sagen er selvfølgelig, at den i 1992 kom for et nyt nævningeting, og her blev Ove Hansen frikendt. Senere fik han en erstatning på over 5 millioner for uberettiget at have siddet i fængsel. Man talte om, at det var det største justitsmord, der nogensinde var begået i Danmark.

Mange mener, at to DR-dokumentarudsendelser spillede en overordentlig stor rolle i, at sagen blev genoptaget, idet DR-journalisterne fandt frem til vidner, som talte til fordel for Pedal Ove. Det var vidner som ikke havde været med i den oprindelige retssag.

Pedal Ove blev ganske vist frikendt, men en drabsmand fandt man ikke frem til.

Pressen var meget hård ved politiet og mente, at der var tale om overordentlig dårligt politiarbejde.

I Frederikshavn var meningerne delte om, hvorvidt Pedal Ove var skyldig eller ej.

I 2017 fik journalisten og forfatteren Michael Teschl pludselig et anonymt brev med et indhold, der vakte sagen til live igen.

Michael Teschl besluttede sig for at undersøge hele forløbet endnu engang. Han førte herefter et utal af telefonsamtaler, havde bunker af mailkorrespondance, lavede interviews med sagens hovedpersoner – også Pedal Ove – gennemgik politiets samlede efterforskningsmateriale, studerede retsbøger, læste bunker af avisartikler osv. osv.

Uden at finde frem til en gerningsmand – selv om en mulig antydes i det anonyme brev – kunne Michael Teschl konstatere, at den fulde sandhed ikke kom frem under den retssag, der frikendte Pedal Ove. Et par af vidnerne viste sig nu ikke at tale sandt.

Man kan ikke andet end beundre Michael Teschel for det enorme arbejde, han har gjort for at skrive denne meget interessante bog.

Det er ikke en bog, man sådan lige går til, idet den er meget detaljerig. Det er meget interessant at få et virkeligt indgående kendskab til en endnu uafklaret drabssag. Man skal virkelig koncentrere sig, når man læser denne bog.

 

4 krimihjerter af 5

 

Politikens forlag 2019 – 332 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

27-11-2019

Citat fra bogens bagside: ”Som om vi aldrig rigtig fandtes” er en thriller om ambitioner, hemmeligheder, skyld, fortrængning og mord – en uhyggelig og overraskende fortælling om de ting, som det lykkes at leve med. Og de ting man ikke kan leve med.” Bedre kan det ikke siges!

En opringning til scenografen Christin Lindberg i København sætter handlingen i gang. Hun får at vide, at en kvinde, Natasja som hun gik på gymnasiet med i en mindre midtjysk by, skal begraves. Hun er umiddelbart ikke interesseret i at deltage i begravelsen, men da hun får at vide, at en mandlig gymnasiekammerat, Nikolaj – en hun kendte og beundrede også er død, beslutter hun sig til at tage af sted. Umiddelbart efter sin ankomst erfarer hun, at en tredje gymnasiekammerat, Pauline er forsvundet.

Nikolaj var i gymnasietiden forsanger i bandet Smalltown Empire. Både Christin og Pauline var tilknyttet bandet som henholdsvis scenograf og fotograf. Netop medlemmerne i dette bander omdrejningspunktet i bogen, idet de i forskellig grad gemmer påhemmeligheder, som har gjort dem til de mennesker på godt og ondt, som de hver især er blevet til.

Sammen med journalisten Micki Reiss, som også var elev på gymnasiet og som på grund af en journalistisk fejl, han har begået nu er blevet afskediget og derfor har valgt at vende tilbage til barndomsbyen, forsøger Christin at finde ud af, hvad der er op og ned på dødsfald og forsvindinger.

Man må virkelig beundre den debuterende forfatter Rikke Dahl for hendes evne til at skabe meget interessante og troværdige personer og miljøer. Det gøres bl.a. ved, at handlingen ind imellem skrues tilbage til gymnasietiden i 1993, hvor man ser handlingen fra flere af de impliceredes side. Den nutidige handling ses mest fra Mickis og Christins side.

Bogen viser med al tydelighed, at de forestillinger man havde om, hvad ens skolekammerater, gymnasiekammerater og medstuderende ville udvikle sig til ikke altid holder stik. Det gælder både de personer man forventede noget af og de personer, man ikke forventede noget af.

Som tidligere folkeskolelærer har jeg ofte konstateret, at man absolut ikke skal ”spå om”, hvordan fremtiden vil udforme sig for ens elever.

”Som om vi aldrig rigtig fandtes” er en anderledes krimi. Selv om der sker flere dødsfald, er det minimal politiefterforskning i bogen. Det er bestemt heller ikke en bog, hvor livsglæden viser sig. Tværtimod. Der hersker en dyster og mørk stemning bogen igennem.

Krimigenren fornægter sig dog ikke, idet bogen slutter med en for mig gedigen overraskelse.

”Som om vi aldrig rigtig fandtes” fortjener bestemt ros, men jeg synes, der ind imellem er for mange ”filosoferende” tanker og overvejelser. Det betyder efter min mening, at handlingen ind imellem bliver lidt langtrukken. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var ”skåret lidt mere ind til benet”.

Jeg er spændt på, hvad Rikke Dahl har på hjerte, når hun udkommer med ”den vanskelige toer”.

4 krimihjerter af 5

Turbine2019 – 471sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

19-11-2019

Forlagets beskrivelse:

På Bornholm findes liget af skolepigen Susan, der forsvandt sporløst under en lejrskoletur i 1995. Liget har ligget gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et myldrende dække af insekter.
Camilla Lind er tilbage på kriminalredaktionen på Morgenavisen og insisterer på at optrevle, hvad der egentlig skete, dengang Susan forsvandt. Da Camilla opsøger Susans gamle klassekammerat, Pia, for at få mere at vide, finder hun en familie knuget af sorg, fordi Pia samme morgen er gået i Dyndet og har druknet sig.
Louise Rick er på orlov fra sit job i Drabsafdelingen og er i utide blevet kaldt hjem fra sin jordomrejse, efter hendes bror har forsøgt at begå selvmord. Han er sønderknust, fordi hans kone, Trine, igen har forladt ham og deres to små børn. Louise prøver at hjælpe sin bror med at finde Trine, som ikke har givet lyd fra sig, siden hun forlod hjemmet.
I sin søgen blandt Trines ting finder Louise et gammelt klassebillede, og det går op for hende, at Trine i sin tid gik i klasse med Susan og Pia og var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt.

 

Anmeldelse:

Det var med stor interesse, jeg gik i gang med ”Pigen under træet”. Da jeg, som er pensioneret folkeskolelærer, i 1981 var på lejrskole på Bornholm med en 9. klasse, var der en af pigerne, der forsvandt på den Tivoli-tur, vi var på, inden natsejlturen til Bornholm. Det var en helt utrolig ubehagelig oplevelse for både elever og lærere. Heldigvis blev hun fundet på Hovedbanegården, hvor hun på grund af hjemve ville tage toget hjem til Jylland.

Sådan gik det ikke Susan i ”Pigen under træet”. Hun forsvandt på en lejrskole på Bornholm i 1995. Hun bliver først blev fundet i en klippesprække i Ekkodalen over 20 senere.

Sara Blædel formår på meget fin vis at skildre, hvad der skete i forbindelse med Susans forsvinden, idet handlingen skiftevis foregår i 1995 og i nutiden.

Handlingen i 1995 beskriver troværdigt, hvordan en lille gruppe teenagepiger gebærder sig på et lejrskoleophold, hvor natlige udflugter med lokale drenge til sidst medfører en fatal konsekvens.

Den nutidige handling følger Camilla Lind, som igen er blevet kriminalreporter på Morgenavisen. Hun finder sagen om den dødfundne Susan yderst interessant. Hendes interesse bliver yderligere vakt, da det viser sig, at hendes gode veninde politiefterforskeren Louise Rick er svigerinde til Trine, som i 1995 var med på selv samme lejrskole som den døde Susan, nu også er forsvundet. Trine er gift med Louises selvmordstruede bror.

Selv om Louise Rick ser det som sin store opgave at tage sig af sin bror, der jo tror, hans kone har forladt ham, involveres hun i de dramatiske begivenheder, der sker i forbindelse med Trines forsvinden.

Sara Blædel beskriver både personer og steder på bedste vis.

Bogen berører temaer som teenage-liv, forholdet mellem veninder, at være anderledes, børn/forældre, parforhold, mennesker med psykiske problemer m.v.

Jeg synes bestemt godt om gensynet med Louise Rick og Camilla Lind, men efter min smag, går der går for meget føle-føle og femi-krimi i handlingen.

Jeg glæder mig til den næste Louise Rick-krimi, hvor der i slutningen af ”Pigen under træet” mere end antydes, at Louise igen kommer til at arbejde med politiefterforskning.

 

3 krimihjerter af 5

 

Politikens forlag 2019 – 318 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

05-11-2019

”Stilleleg” er fjerde binde i Nora Sand-serien. De tre foregående er ”Pigerne fra Englandsbåden”, ”Den blå digters kone” og ”Heksedrengen”.

”Stilleleg” er en meget spændende krimi, der tager sit afsæt i virkelige begivenheder, der har fundet sted i en engelsk by.

Nora Sand er en dygtig og meget ihærdig journalist, og da hun bliver sat på sagen om et spektakulært drab på en ledende politimand i byen Toppingham, får hun sin sag for.  Drabet ligner dem, der begås af terroror­ganisationen IS. Er det IS, der står bag, eller er det en copycat, der er på spil?

Jo mere hun forsøger at trænge ind i sagen, jo flere aspekter åbner sig, og Nora finder ud af, at Toppingham gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed.

Beskrivelsen af de mange forskellige miljøer i Toppingham gør indtryk. Lone Theils evner at beskrive Toppingham, så man virkelig får den under huden.

Man får også rigtig god indsigt i bogens mange personer. Selvfølgelig mest i Nora Sand, som er en meget dygtig journalist, som stadig er dybt forelsket i politimanden Andreas, som hun af forskellige årsager ”ikke kan få”.

En virkelig iøjnefaldende person er den engelske pressefotograf, som Nora nødtvunget må arbejde sammen med.

I det hele taget myldrer det med interessante personer,der kommer fra en lang række forskellige miljøer.

”Stilleleg” indeholder interessante temaer:helt unge pigers forgabelse i ældre flotte fyre, stofmisbrug, forældresvigt, inkompetente politifolk, politikere der ”fejer ubehagelige ting under gulvtæppet” m.v.

Jeg synes rigtig godt om bogen, som har en virkelig dramatisk afslutning.

Som i såmange andre krimier, synes jeg dog, der er lidt for meget, hvor tilfældigheder opstår og går op i en højere enhed.

Ingen tvivl om, at der kommer en femte krimi med Nora Sand, idet bogen slutter med en cliffhanger af format.

Den bog skal bare også læses.

5 krimihjerter af 5

  

Lindhardt og Ringhof 2019 - 394 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget