ANMELDELSER

19-09-2017

Klik HER og se alle mine anmeldelser

At læse ”JUSSI” har for mig været en virkelig god og fantastisk oplevelse. Det skyldes, at Jussi Adler-Olsen er en af de danske krimiforfattere, jeg kender personligt. Jeg har besøgt Jussi i hans kontorhus i Allerød og været til nogle helt utrolig gode bloggermøder i Hjørring og København. Jeg får også altid en god snak med ham på Krimimessen i Horsens og på BogForum i København.

Han er altid hjertelig, smilende, udadvendt, givende og imødekommende, hvilket også fremgår af Jonas Langvad Nilssons biografi.

Vi er begge årgang 1950 og har kunnet betragte Danmarks og Verdens udvikling i den præcis samme periode. Tanken om at vi har haft de samme tidsmæssige briller har været interessant.

Jonas Langvad Nilsson fortæller, at der lige fra barnsben har været gang i Jussi. Han var nysgerrig, energisk og ustoppelig ud over alle grænser.

Ja, og sådan er han også som voksen. Det er helt utroligt, hvad Jussi har haft gang i i sit liv. Han har haft gang i flere forskellige universitetsstudier, spillet i bands, haft et tegneserieantikvariat på Nørrebro, været med til at arrangere demonstrationer mod raketkapløbet i 80’erne, haft eget forlag, har komponeret filmmusik og har skabt sig en fantastisk forfatterkarriere.

Jussi har i den grad haft et gå-på-mod, der siger spar to til næsten alt. I de unge år var det bestemt ikke altid, at pengekassen bugnede, men han og hans kone, Hanne har altid forstået at komme igennem de vanskeligheder, der trods alt også har været undervejs i livet.

Jussi har altid haft stor tiltro til sig selv. Da han gik i gang med sit forfatterskab, forestillede han sig, at hans debutbog ”Alfabethuset” og de efterfølgende "Og hun takkede guderne" (tidligere udgivet som Firmaknuseren) og ”Washington Dekretet” ville blive internationale bestsellers. Helt så godt, som han ønskede det, kom det dogikke til at gå.

Til gengæld har han forhåbninger om, at ”Alfabethuset” måske kommer somfilm.

Hvad gjorde Jussi så, da han ikke opnåede det, han gerne ville med sine første trebøger? Jo, efter egne overvejelser og et input fra Rumle Hammerich, fandt han ud af, at han skulle ”søge hjem”, og det blev så til den helt utrolig gode serie om Carl Mørk og Afdeling Q.

Succesen var hjemme. Jussi har skrevet en serie, som har gået sin sejrsgang verden over. Jussi er blevet Danmarks bedst sælgende forfatter.

Biografien kommer også ind på, om Jussi fylder for meget, når han optræder i medierne og på bogmesser.  

Det er meget muligt, at Jussi fylder, men som sønnen Kes giver udtryk for, så er det på den gode og humoristiske måde. Ikke på den selvfede, som nogen siger. Jeg er fuldstændig enig med Kes.

Det har også været fremme, at det ikke er Jussi selv, der skriver det hele i sine bøger. Selvfølgelig gør han det. Til gengæld konsulterer han altid sin kone, Hanne undervejs i skriveprocessen. Hun er ifølge Jussi en fuldstændig uundværlig sparringspartner. På samme måde rådfører han sig med sin gode ven Henning Kurre.

En forfatter som Jussi, der på forskellig vis bliver rykket i mange steder fra, har brug for en til at holde styr på alle aftaler m.v. Her kommer hans personlige assistent Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig ind i billedet. Hende sætter Jussi stor pris på, for hun har virkelig styr på alt omkring det praktiske i forbindelse med Jussis forfatterskab. Her vil jeg indskyde, at jeg kender Elisabeth, som er en meget sød, imødekommende og hjælpsom sjæl.

Jussi er blevet tildelt forskellige priser for sit forfatterskab. ”De gyldne laurbær” bl.a. Ja, og så er han også blevet tildelt ridderkorset. Jo, han har gjort det godt, ham Jussi.

På side 392 i biografien er der et billede med titlen ”Mediestunt”. Det kunne faktisk have været mig, der havde taget det, idet jeg var med ved den lejlighed – et bloggermøde, hvor billedet blev taget.

En særdeles anbefalelsesværdig og dejlig uhøjtidelig biografi.

5 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2017 – 401 sider

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

19-09-2017

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Anmeldelse

Når jeg i min barndom læste en bog med spænding og dramatik i, sagde de voksne altid: "Nå, du er nok i gang med en rigtig knaldroman."

På en måde kan man også betegne ”Arkimedes” som en ”knaldroman”. Delser der både spænding og dramatik i bogen, og dels er der så sandelig også mange scener i bogen, hvor der ”knaldes” på bedste erotiske vis. 

Malene Jørgensen, som mange læsere vil huske for forfatterparrets første roman, ”Bundfald”, bliver i denne bog udnævnt til direktør for organisationen ”Hjælp Barnet”. I løbet af kort tid hober problemerne for Malene Jørgensen sig op på flere fronter. Bl.a. opdager hun, at der foregår misbrug af unge piger, som er placeret på en ungdomsinstitution på Lolland.

Det viser sig senere, at misbruget af pigerne er et mindre led i en større plan af samfundsomstyrtende karakter ved hjælp af ”Operation Arkimedes”.

Journalisten Mathias Zobel, som Malene havde et forhold til i ”Bundfald”, involveres tilfældigvis også i denne sag. ”Bob-bob” – men tingene skal jo passe sammen! Det kan nok ikke undre, at Malene og Mathias finder sammen igen, men må undervejs sammen gå gruelig meget igennem.

To voldsomme drab finder sted. Det ene involverer i den grad Malene, og intensiteten i handlingen tager til, bl.a. fordi den selvtægtsgruppe fra ”Bundfald”, der afstraffede børnekrænkere, nu også er på banen igen

Ingen tvivl om at bogen rører ved nogle samfundsrelaterede problemstillinger blandt andet om krænkelser af unge piger i private hjem og på ungdomsinstitutioner. Her har Lisbeth Zornig i høj grad baggrunden i orden og ved, hvad hun skriver om.

Problemstillingen med, at visse højreorienterede kræfter går ind for at omdanne samfundet efter deres hoveder, er tankevækkende.

Beskrivelserne af de forskellige miljøer i bogen er gode. Hvad angår personskildringerne, synes jeg, at der er nogen, der er fine og realistiske, men jeg synes også, at der er andre af bogens personer, der ikke er helt troværdigt skildret.

Jeg mener også, at de forskellige handlingselementer i form af ”Operation Arkimedes”, misbrugsproblematikken og selvtægtsgruppens aktiviteter blandes for meget sammen.

Jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer en efterfølger til ”Bundfald” og ”Arkimedes”. Den vil jeg naturligvis også læse for at se, hvad forfatterparret nu finder på. Jeg aner en cliffhanger til slut i bogen.

5 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2017 – 421 sider

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

07-09-2017

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Anmeldelse

Den kendte norske forfatter Gunnar Staalesen har skrevet en fantastisk krimi.  En kvinde opsøger hans sædvanlige hovedperson, den private efterforsker Varg Veum for at få hans hjælp til at finde hendesguddatter, den nittenårige sygeplejeelev Emma, som er sporløst forsvundet. 

Højest overraskende for Varg viser kvinden sig at være hans ældre halvsøster, der, længe inden Varg blev født, blev bortadopteret. 

Varg påtager sig opgavenmed at finde Emma.

Hans efterforskning trækker spor tilbage til fortiden, hvor en modbydelig forbrydelse fandt sted. 

På suveræn vis formår Gunnar Staalesen at skildre efterforskningen og de tanker og overvejelser, som Varg gør sig i den forbindelse. 

Bogen er som sædvanlig en jeg-fortælling, så handlingen ses udelukkende fra Vargs side. Det forhindrer dog ikke, at man får nogle virkelig gode personkarakteristikker og fine miljøskildringer. 

Ind imellem lægger Staalesen nogle små underfundige bemærkninger ind i Vargs betragtninger og overvejelser. Det føles godt. 

Vargs efterforskning bringer ham i nærkontakt med en motorcykelklub, hvis medlemmer ikke tilhører Guds bedste børn og er dybt involveret i narkohandel.

Desuden kommer Varg på sporet af et fællesskab, som via internettet får folk til at foretage yderst forfærdelige handlinger.

Et meget interessant twist i bogen er, at Vargs egen fortid på grund af mødet med søsteren – også inddrages i handlingen.

Varg er i ”Storesøster” 61 år gammel. Det skulle jeg lige vænne mig til, for når man som jeg har set den norske Tv-serie om Varg Veum, forbinder man ham med skuespilleren, Trond Espen Seim, som kun var 36 år, da den første film i serien blev indspillet.

Imidlertid er Staalesen så ferm en forfatter, at billedet af Trond Espen Seim hurtigt forsvandt, så jeg sagtens kunne forestille mig bogens Varg.

”Storesøster” er en realistisk, tankevækkende og spændende krimi.

5 krimihjerter af 5

Gyldendal 2017 – 369 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

03-09-2017

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

Forlagets beskrivelse

En tidlig morgen i Central Park vågner den franske politikvinde Alice og jazzmusikeren Gabriel op på en bænk, låst fast til hinanden med håndjern. De kan ikke huske, at de nogen sinde har mødt hinanden. Og aftenen før var Alice hjemme i Paris med sine veninder og Gabriel spillede piano på en jazzbar i Dublin.

Hvordan er de endt i den situation? Hvis blod er det, der er på Alices bluse? Hvorfor mangler der en patron i en pistol, som Alice er besiddelse af? Det er nemlig ikke hendes tjenestevåben.

Alice og Gabriel har ikke andet valg end at søge svarene sammen, så de kan vende tilbage til deres hverdag, men de er ikke forberedte på sandheden, som vender op og ned på deres liv.

Anmeldelse

Hold da helt op, hvilken drønspændende og velskrevet thriller. Sjældent har jeg da læst en bog, hvor man i den grad føres bag lyset. ”Hvad er det lige, der sker her?” spørger man sig selv. ”Hvordan hænger det nu sammen?” Man får nogle forklaringer, og så sker der igen noget, hvor man forvirres.

Utroligt, at Guillaume Musso formår at udrede alle de sammenfiltrede tråde til sidst.

Det kan da godt være, at ikke alt i bogen er helt realistisk, men det gør efter min mening ikke noget i en thriller af denne type.

Bogen er hurtigt læst, for man føler hele tiden behov for lige at få næste kapitel med.

Blandet ind al spændingen er der en utrolig god beskrivelse af især den franske politikvinde, Alice. Hun har i sandhed været ude for meget barske begivenheder både rent arbejdsmæssigt, men også i privat.

Beskrivelsen af Gabriel er ligeledes glimrende, men hovedpersonen er og bliver Alice.

Der er midt i alt det barske også fine beskrivelser af de steder, hvor Alice og Gabriel færdes.

For ikke at røbe noget, vil jeg ikke gå nærmere ind på, hvad er sker i bogen. Jeg håber i høj grad, at Lindhardt og Ringhof udgiver flere bøger af Guillaume Musso.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2017 – 334 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

03-09-2017

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Forlagets beskrivelse

Lo Blacklock er journalist på et rejsemagasin i London. Da hun bliver inviteret med på et luksuriøst krydstogt, kommer det som en gave. Ikke alene kan opgaven betyde et karrierehop. Hun trænger også i den grad til forkælelse, glamour og champagne oven på et groft hjemmerøveri.

Men ingenting går som planlagt. Den første nat vågner Lo ved støj og skrig fra nabokahytten. Fra sit vindue ser hun en person blive smidt over bord. Da Lo slår alarm, får hun at vide, at ingen savnes blandt gæster og mandskab. Desperat og på randen af sammenbrud, forstår Lo, at hun måske har begået en frygtelig fejltagelse. Eller også er hun fanget med en morder meget langt fra land …

Anmeldelse

Denne krimi er en moderne udgave af den klassiske detektivroman, hvor der begås et mord blandt en flok mennesker, som er samlet et sted, hvorfra de ikke kan slippe ud, og hvortil ingen udefra kan komme ind. Jeg husker bl.a. Agatha Christies ”En af os er morderen”, hvor en flok mennesker er samlet på en lille ø. Her er det ombord på et krydstogtsskib.

I bogen præsenteres man for en del personer, som alle på en eller anden måde har tilknytning til rejsebranchen. Der er en rejsejournalist, en fotograf, en madskribent m.fl., og så er der også dem, der investerer i at give folk mulighed for at komme ud at rejse. Selvfølgelig er der også et mandskab, der skal sørge at skibet sejler og gæsterne bliver serviceret.

Det betyder, at der er en del personer at forholde sig til, og bortset fra hovedpersonen Lo Blacklock og enkelte andre, synes jeg ikke, man for alvor kommer til at kende dem til bunds.

Til gengæld synes jeg, man får et glimrende indblik i, hvordan der ser ud på et lille, men meget eksklusivt krydstogtsskib.

Første del af bogen synes jeg er temmelig langtrukken, men efterhånden stiger intensiteten, og spændingen og uhyggen tager til.

Der er ingen politifolk ombord, så efterforskningen er lagt helt i hænderne på Lo Blacklock, som må agere ufrivillig amatørdetektiv.

Jeg følte mig ikke for alvor grebet af handlingen, men de, der er til ”en af os er morderen” – bøger, er jeg sikker på vil læse bogenmed fornøjelse.

3 krimihjerter

Gyldendal 2017 – 369 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget