ANMELDELSER

14-08-2018

  

Forlagets beskrivelse

1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie. Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes Lille Problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster.

1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden. 30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen.

Anmeldelse

Almindeligvis er det ikke bøger som ”Kodenavn Alice”, jeg anmelder, men jeg fik lyst til at læse bogen, da jeg havde set bogomtalen.

Efter min mening repræsenterer bogen flere forskellige genrer.

Første genre er den historiske roman, og her får man et godt indblik især ide kvindelige engelske spioners ageren under 1. verdenskrig. Det har været en helt utrolig farlig tilværelse disse kvinder har haft og har måttet nedværdige sig til at levefor at skaffe oplysninger.

Man følger primært Eve Gardiners færden og får et godt indblik i hvilke spor spiontilværelsen har sat sig i hendes sindlænge efter krigens afslutning. Beskrivelsen af Eve er virkelig god.

Det samme er beskrivelsen den amerikanske kvinde Charlie St. Clair, som er hovedpersonen i den anden genre, som indgår i ”Kodenavn Alice”. Nemlig kærlighedsromanen. På en god og interessant måde beskrives, hvor svært det var lige efter 2. verdenskrig at være gravid uden for ægteskab og i særdeleshed med en mand, som hun ikke ønsker at dele tilværelsen med. Samtidig beskrives, hvordan Charlie igen bliver forelsket og er den, der tager initiativet til at få den mand, hun er kommet til at elske.

Den historiske roman og kærlighedsromanen filtrer sig ind i hinanden med det resultat, at man nu bevæger sig ind i tredje genre – nemlig spændingsromanen.

Både personer og steder er overaltvelbeskrevne, men jeg synes, at bogen er for lang.

Det er min klare fornemmelse, at bogen henvender sig mere til kvindelige læsere end til mandlige. Ind imellem syntes jeg, der var for mange kvindelige følelser, man skulle have uddybet.

Er man til en god blanding af krigshistorie, kærlighed og spænding, kan man roligt gå i gang med ”Kodenavn Alice”.

4 krimihjerter af 5

 

Harper CollinsNordic 2018 – 000 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

01-08-2018

  

Forlagets beskrivelse

I Skovlunde findes en ældre kvinde død, og alt peger i retning af et kynisk hjemmerøveri. Da den ene af de to formodede gerningsmænd bliver anholdt i Sofia, må Rasmus Berg og hans makker Solmaz Pakzad rejse ned for at hente ham.

Men efter fundet af et gammelt brev bliver Rasmus og Solmaz pludselig involveret i en større sag om international narkotikahandel, der snart udvikler sig til en hæsblæsende jagt igennem Sofias gamle bykerne, og hvor det indimellem kan være svært at vide, hvem der jager, og hvem der bliver jaget.

Vil det lykkes for Rasmus og Solmaz at slippe levende fra de mørke kræfter i Sofia?

Gribbene fra Sofia er den tredje krimi i serien om Rasmus Berg og Drabsafdelingen.

 

Anmeldelse

Arne Woythal har igen skrevet en god og spændende krimi. Den indeholder gode og troværdige beskrivelser af såvel personer som de steder, hvor handlingen udspiller sig.

Med udgangspunkt i Politigården i Albertslund, hvor Københavns Vestegns Politi har hovedkvarter, får man et virkelig godt og realistisk indblik i, hvordan politiet efterforsker en forbrydelse. I dette tilfælde et modbydeligt hjemmerøveri med katastrofale følger for offeret – en ældre kvinde.

Politifolkene, der deltager i efterforskningen, er mennesker af kød og blod. Det der også springer i øjnene er, at de overordnede politifolk ikke er nogleutiltalende typer, som man ind imellem ser det i krimier.

Hvis man har læst Arne Woythals to foregående bøger, vil man kunne nikke genkendende til de fleste af efterforskerne. Bogens to hovedpersoner kriminalassistent Rasmus Berg og den kvindeligepolitiassistent, den iranskfødte Solmaz Pakzad kommer man til at kende bedre og bedre, og man kommer virkelig til at holde af dem.

De to har nu indledt et forhold, og især via Rasmus Bergs overvejelser lægger det op til temaet – ældre mand og yngre kvinde forelsker sig i hinanden. Det kommer der interessante betragtninger ud af.

Det, at to efterforskere i samme afdeling forelsker sig i hinanden, medfører også, at Rasmus Berg bekymrer sig om, hvorvidt politiledelsen kan acceptere et parforhold i et efterforskningsteam, eller om den ene af dem skaltvinges til at skifte afdeling.

Bogen igennem er der flashbacks til en tildragelse i 1994 i Sofiaen tildragelse som får alvorlige konsekvenser for Rasmus og Solmaz, da de kommer til Sofia for at få udleveret en anholdt bulgarer, som er mistænkt for det hjemmerøveri, som de to efterforsker.

Meget af det, der sker i den forbindelse er virkelig spændende, men jeg synes, at nogen af hændelserne er for usandsynlige og passer for godt som ”fod i hose”.

Jeg er meget begejstret for det fine indblik krimiforfatter og kriminalassistent Arne Woythal giver i, hvordan polititiet arbejder og ser meget frem til at læse den næste bog i serien om politifolkene på Albertslund Politigård.

4 krimihjerter af 5

 

Byens Forlag 2018 – 330 side

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

01-08-2018

 

 Forlagets beskrivelse

En sommerdag i Danmark forsvinder to piger på 9 og 16 år sporløst, da de på cykel er på vej hjem fra skole. En omfattende eftersøgning giver intet resultat, og politiet står på bar bund, akkurat som man var i en lignende sag året før.

Et halvt år senere dukker liget af den yngste pige op i Sydspanien. Hun bliver fundet i en skræddersyet aftenkjole, og i sin favn knuger hun stadig sin bamse.

Sagen ender hos kriminalassistent Erik Falster og hans makker Lars Hede, og snart begynder sporene at pege mod en magtfuld hemmelig organisation med forbindelser til de højeste samfundslag i Europa, der arrangerer orgier for stenrige købere, hvor børn og unge misbruges seksuelt, og hvis leder kun kendes under navnet Valmuemanden.

Anmeldelse

”Valmuemanden” er den 3. bog i serien med efterforskerne Erik Falster og Lars Hede. De to foregående var ”Gud er bare en hund stavet bagfra” og ”Araberen der var hvid som sne”.

I lighed med disse er ”Valmuemanden” også en spændende, højdramatisk og ind imellem humoristisk krimi.

Hovedtemaet er denne gang voksne mænds seksuelle udnyttelse af purunge piger. Uden at forfatteren på nogen måde udpensler overgrebene, får man som læser en klar opfattelse af de grusomheder, som pigerne udsættes for.

Et andet tema er den indflydelse som beregnende mennesker fra den danske overklasse i visse tilfælde kan have på de politiske beslutninger, der tages. At penge kan være lig med magt fremgår meget tydeligt af handlingen.

Disse temaer er yderst relevante og indgår på virkelig god vis i den spændende krimiintrige.

Personskildringerne af såvel hoved- som bipersoner er gode, og da handlingen ses fra flere personers synsvinkel, får man får et godt indblik i, hvad de tænker, tror og mener.

Ind imellem synes jeg, der bruges lidt for meget tid på redegørelse afoverflødige tanker og overvejelser. Jeg synes heller ikke, at det, der skal være humoristisk, altid er det med lige stort held.

Man kommer rundt omkring i mange forskellige miljøer – lige fra samfundets bund til samfundets top. Ja, men er sågar også et smut inde på Christiansborg. Desuden foregår en del af handlingen i Spanien.

Jeg må også indrømme, at jeg synes at dele af bogens afslutning er lige lovlig ”sukkersød”, men til gengæld, er det, som bliver den faktiske slutning meget overraskende. Jeg ved ikke, om Christian Frost har tænkt slutningen som en cliffhanger med henblik på en fortsættelse af bogen. Efter min mening kunne det godt være det. Så mon ikke….

Uanset om der kommer en fortsættelse eller ej, vil jeg glæde mig til den næste krimi fra Christian Frosts hånd.

4 krimihjerter af 5

 

People’sPress 2018 – 438 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

26-06-2018

Forlagets beskrivelse

Journalist Viljar Ravn Gudmundsson og politiefterforsker Lotte Skeisvoll er ikke helt kommet sig efter sagen med seriemorderen, der kaldte sig Maestro, da en ny sag ryster dem begge.
I et af Haugesunds finere villakvarterer vågner en ung mand efter en fest. Ved siden af ham i sengen ligger en kvinde. Død. Den unge mand er Alexander Hauge Gudmundsson, Viljars søn.
Viljar må ud i sit livs kamp. En kamp der afdækker et hårdt ungdomsmiljø præget af alkohol, stoffer og sex. Og et sted i kulisserne opererer en gruppe højreekstremister.

HJERTEKNUSER er anden, selvstændige spændingsroman om Viljar Ravn Gudmundsson og Lotte Skeisvoll. Den første var MAESTRO.

 

Anmeldelse

Igen har norske Geir Tangen skrevet en fremragende krimi. Den indeholder en lang række meget interessante temaer, som på virkelig god vis flettes ind i hinanden.

Et vigtigt tema er posttraumatisk stress, som politiefterforsker Lotte Skeisvoll er blevet ramt af som følge af det, hun blev udsat for i Geir Tangens første krimi MAESTRO. Skildringen af Lottes ydre og indre kampe – både de private og arbejdsmæssige – er godt og troværdigt fortalt.

I det hele taget er beskrivelsen af hende særdeles god.

Det er beskrivelsen af bogens anden hovedperson Viljar Gudmundsson også. Han er heller ikke kommet sig over det, han oplevede i den foregående bog. Et vigtigt tema i forbindelse med ham er far-søn forholdet, som udspiller sig i forbindelse med at hans søn, Alex mistænkes for drab.

I lighed med de andre personer, der optræder i bogen, er beskrivelsen af Alex ligeledes virkelig god.

Et væsentlig tema, hvor Alex spiller en stor rolle, er temaet ”unge mennesker”. Her indgår bl.a. stofmisbrug, sex, uploadede sexvideoer på nettet, vilde fester, mobning m.m.

Bogens hovedtema er uden diskussion fremmedhad og højreekstremisme. Bogen beskriver på god, realistisk og forfærdende vis, hvordan grupper af nordmænd hader de fremmede, som gennem årene er kommet til Norge. Dette afstedkommer handlinger, som i høj grad relaterer til massakren på Utøya, hvilket forfatteren ikke lægger skjul på.

De forskellige miljøer man kommer rundt i fremstår meget tydeligt.

Ud over at bogen er meget tankevækkende er den også yderst spændende.

Geir Tangen har Norges største krimiblog, så han har et indgående kendskab til bl.a. sine norske krimiforfatterkolleger. Derfor kommer der sommetider lige en lille henvisning til et eller andet, som kollegerne har skrevet. Det er et interessant twist.

Jeg håber, at Geir Tangen allerede er langt inde i at forfatte bog nummer tre om Viljar Gudmundsson og Lotte Skeisvoll.

 

5 krimihjerter af 5

 

Modtryk 2018 – 409 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

 

 

 

 

 

 

 

06-06-2018

 

Forlagets beskrivelse

I en forstad til Københavngør politiet et uhyggeligt fund. En yngre kvinde er blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en lille kastanjemand.
Den unge efterforsker Naia Thulin sættes på sagen. Som makker får hun den udbrændte efterforsker Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag.

Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. 

En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret.
Kort efter findes endnu en kvinde myrdet. Sammen med endnu en kastanjemand og endnu et spor fra pigen.

Thulin og Hess leder efter en sammenhæng mellem sagen om ministerens datter, de myrdede kvinder og den morder, der spreder angst over hele landet. Men hvilken?
Thulin og Hess kæmper mod uret, for de frygter, at morderen er på en mission, der endnu ikke er afsluttet.

 

Anmeldelse

Jeg er helt sikker på, at 2018’s krimidebutdiplom skal gå til Søren Svejstrup. Jeg har læst mange fremragende krimidebuter gennem årene. ”Kastanjemanden” er så absolut en af de mest fremragende.

”Kastanjemanden” har en sublim spændende krimiintrige, hvori Søren Svejstrup indfletter den sørgelige kendsgerning, at der findes børn, der i voldsom grad mistrives på grund af forældresvigt og efterfølgende anbringelse i familiepleje – indimellemmed omsorgssvigt oveni. Det kan i nogle tilfælde afstedkomme helt uoverskuelige problemer, hvilket på en uhyggelig og grusom måde sker i bogen i form af flere drab.

Søren Svejstrup evner også at lade tankevækkende handlinger indgå i en handling, hvor der hele tiden sker noget. Bogens 523 sider er ikke én side for lang.

Efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess sættes på sagen. Et mere umage par skal man lede længe efter. Den enlige mor Naia og den fra Europol hjemsendte Hess har ikke meget at sige hinanden til at begynde med.

Skildringen af de to er fremragende. Naia ønsker forflyttelse fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, og Hess er til at begynde med meget uengageret. Efterhånden udvikler samarbejdet sig dog bedre og bedre.

Man lærer de to rigtig godt at kende, og bogens andre personer får man også godt ind under huden.

Samarbejdet i efterforskningsafdelingen fungerer ikke særlig godt. Afdelingens ledende politiinspektør Nylander er ikke særliggod til at bakke op om Hess og Thulins efterforskning, og kun nødtvunget giver han dem ret, når det viser sig, at de har det.

Tankevækkende er det at læse om socialminister Rosa Hartung og hendes mands tanker og gøren og laden i forbindelse med datterens forsvinden.

Jeg kan godt lide det twist, at Rosa Hartung er socialminister, og de følger det har på Christiansborg, at hun så personligt er involveret i en forsvindingssag.

Det er bestemt ikke rart – men desværre realistisk læsning – at få beskrevet, hvad børn i familiepleje i værste tilfælde kan blive udsat for.

Interessant er det at få beskrevet, hvad der kan foregå inde i hovedet på mennesker, hvis hjerner ”er skruet forkert sammen”. Men hvad er egentlig årsagen hertil? Er det arv eller er det miljø? Det kan man godt overveje, når man efterhånden finder ud af, hvilke miljøer gerningsmanden har færdedes i op gennem livet. I øvrigt havde jeg slet ikke gættet mig frem til hvem, gerningsmanden er.

Man kan jo mene følgende er fuldstændig ligegyldigt, men det er det ikke for mig. Det politimæssige er ikke helt i orden, og det skal det efter min mening være.

Politigården har ikke længere Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den er placeret på Teglholmen. Det er bestemt heller ikke alle ”almindelige” efterforskere – som her i bogen – der er kriminalassistenter. Det er kun de, der har ønsket at beholde denne titel, hvis de havde den før Politireformen fra 2007. De andre er politiassistenter.

”Kastanjemanden” kan på det allervarmeste anbefales. Det er en fuldstændig, fantastisk fremragende krimi. Læs den før din nabo!

5 krimihjerter af 5

 

Politikens forlag 2018 – 523 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget