ANMELDELSER

04-08-2020

Ægteparret Agneta og Stellan Broman – hun er midt i 60’erne, og han er godt 80 – har passet deres børnebørn. Børnene er lige blevet afhentet, da Agneta modtager et telefonopkald, hvor der blot bliver sagt “Geiger”. Uden tøven henter hun en pistol med lyddæmper, går ind i stuen og skyder sin ægtefælle gennem hovedet, hvorefter hun hastigt forlader hjemmet.

Detteer starten på et drama af dimensioner.

En intens efterforskning sættes nu i gang. Offentligheden følger intenst med, idet Stellan for år tilbage var den mest kendte TV-personlighed i Sverige.

Efterforskningen lægges i hænderne på den kompetente efterforsker Anna, men det er i særdeleshed hendes veninde, efterforskeren Sara, man følger, selv om hun ikke officielt er tilknyttet Annas team. Grunden til, at Anna uofficielt inddrages i efterforskningen er, at Sara har kendt familien Broman fra barndommen af, idet Saras mor Jane var rengøringskone hos familien. Dette kendskab vil kunne udnyttes i efterforskningen.

Man følger nu drabsefterforskningen. Samtidig med at Sara hjælper Anna, følger man også Sara, når hun beskæftiger sig med sit sædvanlige arbejdsområde, som er at afsløre mænd, som opsøger prostituerede, og medvirke til de bliver straffet- almindeligvis med bøde. Købesex er forbudt i Sverige. Hun kan være en barsk dame, når hun anholder en sexkunde. Nogle gange udsætter hun rent faktisk de anholdte for vold.

Det er interessant læsning at følge Saras ageren og ikke mindst tanker og ytringer om, hvordan hun føler, at i særdeleshed kvinder fra udlandet lider under svenske mænds trang til købesex.

En anden alvorlig problematik, Sara og Anna i høj grad også kommer ind på i forbindelse med drabet på Stellan, er sex med mindreårige piger.

Selve efterforskningen af drabet på Stellan og forsøget på at finde Agneta, som i parentes bemærket ingen ved er morderen, er yderst spændende.

Efterforskningen trækker spor tilbage til Den kolde Krig og også til den terror, som har med Mellemøsten at gøre.

Personerne er velkarakteriserede.

Man kommer godt ind i Saras privatliv med ægtemand og to teenagebørn.

Jeg synes, ”Geiger” er en spændende bog med meget interessante temaer, men jeg synes, det er temmelig indvikletat få helt styr på drabsefterforskningen. Det gælder især, når Säpo og tysk efterretningsvæsen kommer ind over. Måske er handlingen heller ikke alle steder helt realistisk.

”Geiger” er første del af en planlagt trilogi, og selvfølgelig skal jeg læse nr. 2, når den udkommer, for noget tyder på, at Gustav Skördeman bliver en ny, spændende svensk krimiforfatter.

4 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2020 – 425 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

27-07-2020

Anmeldelse

I 2017 udkomDaniel Coles spændende og meget grumme thriller “Kludedukken”. Nu er efterfølgeren “Bødlen” på gaden.

Lige som i ”Kludedukken” skal der i ”Bødlen”opklares en gruopvækkende sag. Denne gang skal efterforskeren Emily Baxter medvirke i opklaringen af en sag, hvor drabsofrene findes udstillet på bestialsk vis.

Det første lig er således spændt op på Brooklyn Bridge i New York. Flere lig dukker op i New York, men også i London. Der er derfor både efterforskere fra FBI og tilmed fra CIA, som sammen med Skotland Yard skal forsøge at opklare de modbydelige drab i henholdsvis New York og London.

Flere gange i bogen er der henvisninger til Kludedukkesagen - også hvad personer angår, og her kom jeg flere gange til kort, da jeg ikke kunne huske tilstrækkeligt fra bogen.

Jeg kunne godt tænke mig, at der i ”Bødlen”havde været et kort resume af handlingen fra “Kludedukken”.

“Bødlen” har rigtig mange fine beskrivelser af personerne. Det gælder både hovedpersonen Emily Baxter og hendes kolleger, og her kan man kun konstatere, at selv om man “er på samme hold”, er det ikke altid, at man spiller godt sammen. Bogen igennem spiller følelser voldsomt ind og præger personernes ageren på forskellig vis.

De mangeartede steder, hvor handlingen foregår, er fint beskrevet.

Desværre synes jeg, at for meget af handlingen er usandsynlig og urealistisk. Jeg har bestemt ikke noget imod, når der skrues godt op for dramatikken i en thriller. Det gør heller ikke noget, hvis tildragelser ind imellem kan forekomme urealistisk, men i “Bødlen”, synes jeg, det er for meget af det gode, og det trækker ned i min bedømmelse.

Uanset hvad, så følte jeg mig godt underholdt under læsningen, og selvfølgelig skal jeg også læse efterfølgeren “Slutspil”, som allerede er udkommet.

3 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2020 – 408 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

23-07-2020

Da jeg i 2018 anmeldte Karen Dionnes ”Dyndkongens datter”, var jeg meget begejstret, og så er det jo altid spændende at se, om efterfølgeren kan leve op til forventningerne. Det kan den i allerhøjeste grad. ”Den onde søster” er en fremragende psykologisk thriller, hvor man følger Rachel Cunningham, som i 15 år – siden hun var 11 – har været indlagt på et psykiatrisk hospital. Årsagen til hendes dårlige psykiske tilstand er, at hun er overbevist om, at hun har dræbt sin mor, hvilket samtidig har afstedkommet, at hendes far umiddelbart efter begik selvmord.

Efter en snak med en journalist som besøger sin bror på hospitalet, hvor Rachel er indlagt, får hun oplysninger, som tyder på, at det måske ikke er hende, der er skyld i forældrenes død. Hun lader sig udskrive og indlogerer sig i det skjulte sit barndomshjem, hvor hendes storesøster Diana bor sammen med deres moster Charlotte.

Man kan roligt sige, at Diana til fulde lever op til bogens titel i kraft af det, hun udsætter Rachel for, da hun finder ud af, at hun er vendt tilbage barndomshjemmet.  

Karen Dionne har opbygget ”Den onde søster” på den måde, at handlingen ses fra to synsvinkler, nemlig dels fra Rachels side, og dels fra de to søstres mors side. Dvs. man får en ”nu-fortælling” med Rachel som fortæller og en ”før-fortælling” med moren Jenny som fortæller. I morens fortælling kommer det nu mere og mere for dagens lys, hvilke ondskabsfulde handlinger, Diana udøvede i sin barndom. Da begge fortællinger er fortalt i ”jeg form” bliver bogen meget intens og nærværende.

”Den onde søster” er megaspændende, og så må man lige synke et par gange, når man læser de grufulde og ondskabsfulde handlinger, der finder sted undervejs.

Jeg synes, Karen Dionne forstår at skrive på en sådan måde, at alt det rædselsfulde, man læser, virkelig opleves troværdigt.

Persongalleriet er ikke stort, så man får et særdeles godt indblik i de forskellige personer, man møder. Jeg synes de hver især er godt beskrevet, og man kan ikke undgå at spekulere over, hvad der kan være årsag til, at nogle mennesker udvikler sig i en så grufuld retning, som der er beskrevet i ”Den onde søster”

Miljøbeskrivelserne er fantastisk gode. Først og fremmest får man fine naturbeskrivelser af det afsides beliggende område i Upper Peninsula i Michigan, hvor det meste af handlingen foregår men også dyrelivet beskrives fint – især bjørnene.

I ”Dyndkongens datter” relaterede handlingen ind imellem til H.C. Andersens eventyr af samme navn. I ”Den onde søster” relaterer handlingen til forskellige folkeeventyr bl.a. Hans og Grete.

Bogen er virkelig værd at læse, da man undres og rystes over, hvorfor mennesker ind imellem kan være udstyret med så ondt et sind. 

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2020 – 312 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog på MOFIBO

15-07-2020

Forlaget skriver:

Min far var spion, er en hæsblæsende spionfortælling fra det virkelige liv. Tidligere Operativ Chef for PET finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her finder han stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde, der har været så hemmeligt, at selv ikke den danske efterretningstjeneste kender til arbejdet. 
Frank Jensen har brugt årevis på at grave historien om sin far frem ved at bruge sine unikke erfaringer og kontakter fra sin tid som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt Danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike. Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kender sine familiemedlemmer under, i virkeligheden er dæknavne, mens familiemedlemmerne faktisk er agenter. 
Bogen fører os til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor PET-chefens far Ernst ved at tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Den giver en førstehåndsbeskrivelse af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Vi får et unikt indblik i, hvordan en snarrådige ung spion får afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv når han sidder i fangelejr i Sverige og vi får for første gang beskrevet, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. 
Frank Jensen afslører for første gang en hidtil hemmeligholdt ”Spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning uden efterretningstjenesten eller regeringens kendskab.

Anmeldelse

Spionernes verden har er blevet beskrevet i et utal af fiktive spion-thrillers. Det, som de fiktive spioner kommer ud for, er ofte meget dramatisk og overordentlig spændende.

Hvad kommer spioner ud for i den virkelige verden? Det fortæller Frank Jensen om i ”Min far var spion”.

Selv om Frank Jensens far, Ernst ikke er en romanhelt, kom han bestemt også ud for dramatiske begivenheder både under 2. verdenskrig og under Den kolde Krig. Han foretog ind imellem handlinger, som kunne have kostet ham livet.

Det, som Ernst kom ud for under 2. verdenskrig, er ”lige ud ad landevejen”. Det gjaldt om at skaffe flest mulige oplysninger om det, som nazisterne foretog sig.

Til gengæld var det, som Ernst foretog under Den kolde Krig omgærdet af mere mystik, for de spionopgaver han fik, fik han fordi han var tilknyttet en meget hemmelig spiongruppe, som bl.a. skulle opspore kommunistiske spioner.

Gruppen var så hemmelig, at det kun var den danske efterretningstjenestes øverste chefer, der kendte til gruppens eksistens. End ikke Folketinget vidste noget.

Frank Jensen har foretaget en meget grundig research for kunne beskrive sin fars spionkarriere så korrekt som muligt.

De, som har historisk interesse for 2. verdenskrig og Den kolde Krig, vil få en god indsigt i begivenheder, som ikke er særligt kendte.

4 krimihjerter af 5

People’sPress  2020 – 301 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

04-07-2020

Anmeldelse

De to første bøger i Lotte og Søren Hammers serie om 2. verdenskrig ”Venner og fjender” hedder ”Vejen til Warszawa” og ”Kobberslottet”. I den tredje bog ”Gaden uden ende” går hovpersonerne igen, nemlig den dansk-tyske SS-soldat Peter og det dansk-jødiske søskendepar Kasandra og Alexander.

Skæbnen har villet det sådan, at de to søskende nu bliver sendt til Den jødiske Ghetto – et afspærret område i Warszawa.

Ved søskendeparrets ankomst til ghettoen står SS-soldaten Peter og Kasandra lige pludselig over for hinanden. Det bliver et møde, som ingen af dem glemmer. Senere mødes de igen og bliver dybt forelskede.

Hurtigt efter at Kasandra og Alexander er ankommet til ghettoen involveres de begge på forskellig vis i modstandsarbejde. For Alexanders vedkommende handler det om indsmugling af fødevarer og medicin fra den såkaldte ariske del af Warszawa. Kasandras arbejde er nærmest lidt ”agentagtigt”. Hun hjælper bl.a. med at opspore personer, der er særlig farlige for modstandsbevægelsen.

Man får et særdeles godt indblik i, hvilke grufuldeforhold der herskede i Den jødiske Ghetto, hvor jøder døde i hobetal på grund af sygdom, sult og nedskydning.

De mange tyske nazister, der var tjenestegørende i ghettoen, var for manges vedkommende nogle modbydelige mennesker, der fx ganske umotiveret kunne finde på at nedskyde eller på anden vis dræbe jøder i massevis.

Det gælder ikke Peter, der hurtigt efter sin udstationering til Warszawa slet ikke kan acceptere sine SS-kollegers adfærd over for jøderne. Det medfører, at han efterhånden på forskellig vis giver den jødiske modstandsbevægelse en hjælpende hånd, samtidig med at forholdet til Kasandra bliver mere og mere inderligt.

Flere af SS-soldaterne – også dem højt oppe i geledderne – var modtagelig for bestikkelse og tjente penge på forskellig vis dels ved at give oplysninger til modstandsbevægelsen og dels ved at se gennem fingre med de mange livsnødvendige indsmuglinger, der fandt sted.

”Gaden uden ende” er på mange måder en rigtig god bog, men jeg synes, at beskrivelserne af forhandlinger og snakke om dette og hint både i og uden for ghettoen fylder lidt for meget. Ligeledes synes jeg, at Kasandra og Alexander lidt for hurtigt opnår at få fremtrædende roller i modstandsbevægelsen.

Under alle omstændigheder synes jeg, at ”Gaden uden navn” er en rigtig god bog, der på bedste vis beskriver noget af det, der foregik under 2. verdenskrig.

Ved bogens slutning hersker der ingen tvivl om, hvor den 4. bog i serien ”Venner og fjender” kommer til at foregå.

4 krimihjerter ud af 5

Harper CollinsNordic 2020 – 293 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO