13-03-2014

”Alex” af Pierre Lemaitre

 Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

  

Lindhardt og Ringhof 2014 - 352 sider

 

Alex Prévost bliver brutalt overfaldet på åben gade i Paris og smidt ind i en hvid varevogn. Hendes kidnapper efterlader hende nøgen i et bur flere meter over jorden i en forladt fabriksejendom. Dagene går, og tiden er ved at rinde ud. Bliver det sulten, tørsten eller kulden, der gør det af med Alex først?

Bortset fra et enkelt usikkert øjenvidne har kriminalkommissær Camille Verhoeven ingen spor at gå efter – ingen identitet på ofret, ingen savnede og ingen mistænkte.

I takt med at han langsomt afdækker den unge kvindes usædvanlige historie, står det klart for Camille, at det ikke er noget almindeligt offer, han leder efter. Inden længe bliver det at redde Alex’ liv den mindste af kriminalkommissær Verhoevens mange udfordringer.

 

”Parlez-Vous Francais?” Nej, det gør jeg ikke, men det har heldigvis ikke forhindret mig i at læse denne helt forrygende franske krimi. En af de få franske jeg nogensinde har læst.

Det er også en særdeles barsk krimi, og selv om det er en kliche: ”er det ikke en bog for folk med sarte nerver”.

Til trods for de meget grumme beskrivelser i bogen, er den realistisk. At bortføre og holde unge kvinder indespærret er ikke noget ukendt fænomen hverken i virkeligheden eller i krimier. Tænk bare på ”Kvinden i buret” af Jussi Adler Olsen, men tro nu ikke, at Lemaitre har lavet et plagiat af en dansk succes-krimi. Det er der overhovedet ikke tale om.

Læseren overraskes i den grad og det ad flere omgange.

Personerne virker yderst realistiske. De tanker og forestillinger den unge kvinde Alex Prévost gør sig under indespærringen, og det hun udsættes for, går rent ind hos læseren.

Grunden til bortførelsen er også en af bogens overraskelser.

Hovedpersonen blandt politifolkene er den kun 150 cm høje Camille Verhoeven. Han er noget af en personlighed, som ikke lader sig byde alt fra sine overordnede. Han er dygtig og ihærdig, men har i høj grad også sine egne indre problemer at kæmpe med, og han reflekterer en hel del over den skæbne, som livet har givet ham.

Sin lidenhed til trods rummer han en voldsom styrke, når han foretager sine politimæssige afhøringer.

Hans nærmeste to underordnede er også godt skildret. Den ene er, til trods for at han er efterforsker, meget velhavende. Den anden er helt utrolig nærig og nasser i den grad på de mennesker, han omgås.

I Frankrig tilknyttes efterforskningen af enhver grov forbrydelse en undersøgelsesdommer. Det gør sig også gældende i bogen her. Ham har Camille Verhoeven absolut ikke noget godt samarbejde med. Det giver ind imellem nogle store problemer.

Uden at jeg har noget kendskab til, hvordan en efterforskning af en forbrydelse foregår i Frankrig, virker den efterforskning, som bogen beskriver, meget troværdig, også uden den går i et væld af detaljer.

I bund og grund en krimi der fortjener 5 krimihjerter.

 

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.