01-04-2014

"At tænke som en morder" af Kurt Kragh

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

Peoples' Press 2014 - 316 sider

 

”Jeg sad over for den attenårige Kenneth på et lille kontor på Nakskov politigård. Han ville ikke have kaffe eller wienerbrød. Noget skulle han have, så jeg havde stillet et glas vand foran ham. Kenneth sad foroverbøjet med hænderne i skødet. En spinkel og almindelig dreng at se på og uden iøjnefaldende fællestræk med en klassisk kriminel. Det var en fremtoning, der stod i skærende kontrast til det, jeg havde set på gerningsstedet. Det passede bare ikke sammen. En ting var, at de havde begået et indbrud, og måske var de også lidt vrede på kroejeren, fordi han havde smidt dem ud, men hvorfor skulle de dræbe ham og hvorfor også hans trettenårige søn?”

Det makabre drab på kroejeren og hans teenagesøn er ét blandt mange drab, som Kurt Kragh har efterforsket gennem sin lange karriere i Rejseholdet. Han fortæller indgående om opklaringsarbejdet i udvalgte drabssager, men også om den helt specielle kultur i dansk politis rejsende eliteenhed. Og om sin udvikling fra grøn, uvidende politiaspirant til erfaren drabsefterforsker.

 

I ”At tænke som en morder” beskriver Kurt Kragh på en spændende og interessant måde sin tid som ved politiet.

Hovedvægten er lagt på den lange karriere, han havde i Rejseholdet.

Man hører om mange af de sager, som Kurt Kragh har været involveret i. Der er sager, hvor børn er involveret, drab i rockerkredse, tilfældige drab, drab i narkokredse, drab i indvandrerkredse, drab indenfor familien. Ja, der er vel næppe en drabstype, som Kurt Kragh ikke har været med til at opklare, men han fortæller også om drabssager, der ikke er blevet opklaret.

Man får en meget grundig indføring i, hvad der sker i forbindelse en efterforskning. Bl.a. hører man, hvad der foregår på gerningsstedet, når retsmedicinerne og folkene fra Kriminalteknisk afdeling rykker ud.

Man hører om anholdelser. I den forbindelse må man konstatere, at langt de fleste anholdelser sker uden dramatik.

Manfår også indsigt i, hvad der foregår i afhøringslokalet. Kurt Kragh fortæller, hvordan forskellige efterforskere betjener sig af groft sagt to forskellige afhøringsteknikker. Nemlig den traditionelle, hvor den, der afhører, bombarderer en mistænkt med spørgsmål, som han forventer svar på.

Den anden afhøringsmetode er den kognitive. Her gælder det om få den afhørte til selv at fortælle. Politimanden søger at skabe en afslappet stemning gerne over en kop kaffe. Den, der afhører, må gerne vise empati med den afhørte.

Kurt Kragh er en svoren tilhænger af gerningsmandsprofilering. Hvis man har en profil af en gerningsmand, er der måske noget i hans modus operandi, der kan lede politiet på rette spor. Måske profilen minder om en gerningsmand, man tidligere har efterforsket.

Kurt Kragh er en ærlig fortæller. Han fortæller åbenlyst om de konflikter, han har haft med sine overordnede. Ligeledes lægger han ikke skjul på sine egne mangler, når det handler om at gebærde sig på passende vis i samspillet med andre mennesker.

På den anden side er han heller ikke bange for at rose et væld af de samarbejdspartnere han har mødt gennem sin lange karriere.

Han fortæller om problemer med sit eget privatliv med bl.a. to skilsmisser til følge. Han fortæller om det at have en affære med et vidne i en sag, han efterforsker.

Kurt Kragh har gennem politiarbejdet interesseret sig meget for, hvad det er, der gør et menneske til en drabsmand. Han stiller også spørgsmål ved betydningen af den måde, der straffes på.

Sidst men ikke mindst begræder Kurt Kragh, at Rejseholdet er blevet nedlagt, og han lægger ikke fingrene imellem i sin kritik at de højt rangerende politifolk, der var bagmændene bag nedlæggelsen af Rejseholdet.

 

4 krimihjerter ud af 5

 

Prøv også at klikke ind på http://krimifan.dk/ hvor du foruden mine anmeldelser kan se mange andre anmeldelser, omtaler af nye bøger, blogindlæg m.m.