”Akrash” af Jesper Stein

Forlagets beskrivelse

Vicepolitikommissær Axel Steen er på sit livs nedtur, da hans chef, Jens Jessen, får et yderst penibelt tip om, at det er lykkedes den russiske mafia at placere en muldvarp centralt i den danske politietat. Jens Jessen begynder diskret at kredse stikkeren ind, og inden længe optræder fem navne på hans liste over mistænkte. Blandt dem er Axel Steen, hvis accelererende stofmisbrug og tætte kontakt til Nørrebros bandemiljø kun er med til at gøre ondt værre.
Mens Axel nærmer sig bunden med faretruende hast, overskrider han alle sine personlige grænser i kampen for at rense sit navn og redde sit skrøbelige omdømme. Og først alt for sent går det op for ham, at hans ekskone, Cecilie, spiller en afgørende rolle i sagen.

Min anmeldelse

“Akrash” er en særdeles velskrevet spændende, men også meget trist krimi. Når bogen beskrives som værende trist, skyldes det den deroute Axel Steen udsætter sig selv for, som følge af sit store misbrug af både narko og spiritus. Denne deroute beskrives uden omsvøb og i al sin nedværdigende gru.

Selv om Axel Steen befinder sig “helt nede i møget” og kæmper hårdt mod sine indre dæmoner, formår han dog at kæmpe mod sine ydre fjender, omend denne kamp er meget hård og brutal, og Axel bliver i den grad udsat for nogle brutale udfordringer.

Aksel Steens ex-kone, Cecilie Lind spiller også en stor rolle i bogen. Hun er efter endt barselsorlov tilbage på banen som forsvarsadvokat. At hun tilmed skal forsvare Axel Steens fjende, bandelederen Moussa, skaber en noget speciel situation. Desuden er hun kæreste med vicepolitidirektør Jens Jessen, som repræsenterer anklagemyndigheden mod bandelederen Moussa. Det skaber i høj grad noget af et problemfelt, som medfører en voldsom belastning for Cecilie.

Gennem Cecilies arbejde som forsvarsadvokat får man et indblik i, hvordan en forsvarsadvokat arbejder, når en person, som man ved, er kriminel, skal forsvares.

Bogen beskriver også på bedste vis det kriminelle indvandrermiljø på Nørrebro, hvor meget modbydelige typer på grufuld vis styrer miljøet, når det handler om salg af euforiserende stoffer.

Det er ikke just et beundringsværdigt politimiljø, som bogen beskriver. Ifølge bogen hersker der stor uenighed og konkurrence mellem det “almindelige” politi og PET. I det hele taget er der en del mindre flatterende beskrivelser af forholdene inden for politiet bl.a. med beskrivelser af interne magtkampe.

I ”virkelighedens verden” har der i øvrigt lige (maj 2014) været en kommissionsundersøgelse af netop forholdet mellem PET og det ”almindelige” politi i forbindelse med ”Blekingegade-sagen”.

Personbeskrivelserne i bogen er rigtig gode. Man tror på de personer, man læser om. Det gælder både, når det er sympatiske såvel som usympatiske personer, der beskrives.

I og med at handlingen ses fra forskellige synsvinkler, kommer man godt ind under huden på personerne.

Ligeledes er der også mange gode og forskellige miljøbeskrivelser.

Som læser tror man, at man har fuldt styr på intrigen, men på visse områder, formår Jesper Stein alligevel at ”snyde” læseren.

Ind imellem skal læseren være noget koncentreret for at holde styr på sammenhængen i bogens intrige og de forskellige personers relationer til hinanden, men alt går op til sidst.

5 krimihjerter af 5