29-08-2014

"Det perfekte sted at dø" af Inger Wolf

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 Peoples' Press  2014 - 335 sider

 

Forlagets beskrivelse:

Da en ung dansker findes død i Japans mest berømte selvmordsskov, bliver politikommissær Daniel Trokic sendt derud for at undersøge sagen. For dels har det japanske politi meget hurtigt afskrevet dødsfaldet som selvmord, og dels har nogen anonymt sendt afdødes far et brev om, at en båndoptagelse peger i en anden retning. For Trokic bliver mødet med den japanske kultur en udfordring. Japanerne bryder sig ikke om at tale åbent om tingene, og ikke engang hos politiet kan han få de informationer, han har brug for.
Men trods modstanden opdager han snart, at noget er helt galt. I stedet for selvmord viser det sig at handle om et usædvanligt ondsindet drab, der trækker tråde tilbage til en af de modbydeligste forbrydelser i Japans historie. 

Igen har Inger Wolf ladet sin ”crime scene” foregå et andet sted end i Aarhus og nærmeste omegn. Den forrige bog, ”Under en åben himmel” forgik i Alaska, og denne foregår i Japan.

Under læsningen får man et udmærket billede af, hvordan der er i Japan geografisk set. Et smukt land med et mylder af mennesker.

Endnu mere gøres der ud af at beskrive den japanske folkesjæl. For en dansker kan det være meget vanskeligt at forstå de normer, der hersker i Japan. Høfligheden hersker, mens følelser undertrykkes. Ingen må rigtig vide, hvad individet tænker og tror.

Når man så, som Daniel Trokic skal sendes til Japan af Østjyllands Politi for at undersøge omstændighederne ved en ung danskers død, opstår der vanskeligheder. Ganske vist arbejder Trokic ”undercover” og stiller derfor ikke sine spørgsmål til vidner som politimand men som et almindeligt menneske, men han har alligevel meget svært ved at få klare svar på det, han spørger om.

Bogen gør også meget ud af at fortælle, at der i Japan, som er på et meget højtudviklet teknisk stade, hersker så meget overtro, at man ligefrem frygter onde ånder.

Selve krimiintrigen begynder meget stille og roligt. Trokic spørger sig forsigtigt frem hos de vidner, som han antager må vide noget om den døde dansker, og med hjælp fra en japansk politimand, der trodser sine overordnede, kommer han lidt efter lidt dybere ind i sagen. Efterhånden intensiveres dramatikken og mere eller mindre sadistiske personer kommer på scenen.

Slutningen er meget dramatisk, men ikke overdrevet.

Hvad personbeskrivelserne angår, får man ikke et dybere kendskab til de personer, som Trokic omgås, men nok til at man forstår deres bevæggrunde til deres handlinger.

Hvad Trokic selv angår, føler man efterhånden, at man kender ham ret indgående fra de tidligere bøger. Hans indre dæmoner, vi har hørt om tidligere, er ikke manet til jorden endnu, snarere tværtimod. De uhyggelige omgivelser omkring ”Selvmorderskoven” tilføjer i nogen grad nogle flere dæmoner.

Mod bogens slutning involveres Trokic i flere barske tildragelser, men Inger Wolf forfalder ikke til at udstyre ham med ”helte-egenskaber”. Snarere tværtimod.

Så vidt jeg husker fra tidligere bøger om Trokic, har man ikke oplevet ham, så intenst forelsket som han blev i politikvinden Angie, som han mødte i Alaska i ”Under en åben himmel”. Den forelskelse fortsætter i denne bog, og det klæder ”mørkemanden” Trokic at vise denne følelse.

I bogen møder vi også Trokics kollega, Lisa. Hun foretager nogle undersøgelser i Aarhus af den døde danskers forhold for så at kommunikere telefonisk med Trokic i Japan. Lisa er et sympatisk menneske, som bekymrer sig for Trokics ve og vel i Japan, og hun under ham, at han og Angie kan finde sammen.

En spændende og velskrevet bog med en krimiintrige, der er logisk og realistisk.

 

4 krimihjerter