08-10-2014

"Hævntørst" af Karin Slaughter

 Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

Hr. Ferdinand 2014 – 476 sider

Forlagets beskrivelse

Med Hævntørst leverer Karin Slaughter sin første enkeltstående spændingsroman – en atmosfærefuld og nervepirrende fortælling om den uerfarne politikvinde, Kate Murphy, som forsøger at få fodfæste i den machoklub som Atlanta Politi Distrikt var i 1970’erne.

Atlanta 1974: Et brutalt mord og en vild menneskejagt ryster byens politistyrker, og Kate spekulerer på, om hendes første dag på jobbet også bliver hendes sidste. For en smuk, ung kvinde er livet alt andet end nemt blandt politistyrkens machomentalitet, hvor selv de kvindelige betjente ikke har noget til overs for de uerfarne.

Det er da også den dårligst tænkelige første arbejdsdag overhovedet i betragtning af, at en højt respekteret betjent er blevet skudt; hans kolleger i blå uniform er hævntørstige, og byen er på kanten af oprør.

Kate er ikke den eneste kvinde i politistyrken, som føler jorden brænde under sig.

Maggie Lawson fulgte sin onkel og bror ind i politiets rækker for at bevise sit værd i deres kyniske øjne.

Da hun og hendes nye partner, Kate, bliver kørt ud på et sidespor i jagten på morderen, når deres vrede, smerte og stolthed til sidst kogepunktet. Med en morder, der kan slå til igen når som helst, starter de deres egen efterforskning – parate til at sætte alt på spil, idet de kaster søgelyset mod byens mørkeste afkroge.

Med sit ubarmhjertige tempo, præcise observationer, underholdende iagttagelser og ofte hjerteskærende situationer er Hævntørst Slaughters til dato stærkeste roman – en tour de force af historiefortælling fra mesteren af troværdige personer, intens atmosfære og fascinerende spænding.

 

”Velkommen til Atlanta Politi” er den sidste sætning i Karin Slaughters fremragende thriller, ”Hævntørst”. Men det er så sandelig ikke alle, der er velkomne inden for hos Politiet i Atlanta i 1974, hvor romanen foregår. Det gælder i særdeleshed kvindelige betjente, homofile mandlige betjente og farvede betjente.

Kun stærkt højredrejede mandschauvinistiske betjente er velkomne. I og med dette er tilfældet kan indbyggere i Atlanta af farvet, jødisk og fremmed etnisk herkomst derfor ikke regne med at blive behandlet ordentligt, hvis de antastes eller anholdes.

Det samme gør sig gældende for bøsser og prostituerede.

I dette barske politimiljø skal bogens to hovedpersoner, den lidt erfarne politibetjent Maggie og den helt nye betjent, Kate gebærde sig i forbindelse med opklaringen af mord på politibetjente. Det skaber selvsagt store problemer. De kvindelige betjente regnes ikke for meget og udsættes hele tiden for grov sexchikane og nedvurdering.

En af de værste mandlige betjente er Kates onkel Terry. Han kan slet ikke forlige sig med, at hans niece er betjent. Han både nedgør og tæver løs på hende.

Under efterforskningen tyder et og andet på, at der også blandt politifolk findes bøsser. Det får Terry til at tænde fuldstændig af. Som ung gjorde Terry tjeneste i den amerikanske hær i Tyskland, og det, han oplevede der, har også været med til at præge hans psyke.

Flere af de yngre politifolk har gjort tjeneste under Vietnam-krigen, hvilket har haft traumer til følge. Mange af de betjente, vi hører om, er alkoholikere og er berusede, når de har tjeneste.

Bogens personer skildres på bedste vis, og selv om det, de mange af personerne foretager sig, lyder grotesk virker de alligevel troværdige.

Da man ser handlingen fra begge de to kvindelige hovedpersoners side, får man et indgående kendskab til de to kvinder, som også kommer fra to forskellige miljøer. Maggi fra et underklassemiljø og Kate fra et overklassemiljø – miljøskildringerne i bogen er gode.

Handlingen ses ind imellem også fra politimorderens synsvinkel, hvilket gør, at man også får en god karakteristik af ham.

Bogen må karakteriseres som en spændingsroman – for den er meget spændende – men den er også noget ud over det – en samtidsskildring -  idet den gør så meget ud af at skildre politikorpset i Atlanta, ja også selve byen, Atlanta i 1974.

Karin Slaughter må virkelig have foretaget en grundig research.

Det er ikke en bog, man ”skøjter” hen over, idet der bogen igennem er samtaler og betragtninger med indhold, der i høj grad er en tanke værd.

Bogen får min varmeste anbefaling.

 5 krimihjerter