24-10-2014

"Den grænseløse" af Jussi Adler-Olsen

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

Politikens Forlag 2014 – 546 sider

Forlagets beskrivelse:

Midt i sin sædvanlige hårdt tilkæmpede morgenlur med benene på skrivebordet i kælderen på Politigården, får Carl Mørck, leder af Afdeling Q, en opringning fra en bornholmsk kollega.
"Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig, men måske har du lidt tid til at høre på mig." Men Carl er afvisende, da han bliver klar over, at han er ved at blive prakket en ny sag på, og så bliver røret i den anden ende lige så stille lagt på. Kun få timer efter er konsekvenserne fuldstændig uforudsigelige og Carls egenrådige assistent Rose mere rasende end normalt.
Hårdt presset fører han Afdeling Q ind i en sytten år gammel og ekstremt tragisk sag om en ung, livsglad kvinde, der forsvandt fra sin højskole og blev fundet hængende dræbt i et træ.
Den særdeles jordbundne Carl står nu foran en besværlig og mystisk efterforskning, alt imens en dygtig manipulator med jernvilje beskytter sig selv og sine med alle tilgængelige midler og ikke lader nogen eller noget komme i vejen.
Undervejs og i kompromisløse, alternative miljøer bliver Rose, Assad, Carl og den nytilkomne Gordon udfordret på alle tænkelige måder, og gamle sager og hemmeligheder truer med at vælte firkløveret omkuld.

 

Igen har Jussi Adler-Olsen skrevet en krimithriller af højeste standard. Den har en utrolig spændende krimiintrige.

Beskrivelserne af de fire Afdeling Q-folk, Carl, Assad, Rose og Gordon er gode og troværdige. De er mennesker af kød og blod tilsat en god mænge humor.

Carls til tider noget barske adfærd må ind imellem vige til fordel for den omsorgsfulde og bekymrede ”bløde” mand, som han også er.Det gælder bl.a. hans forhold til den tidligere og nu stærkt handicappede kollega, Hardy, og også i visse situationer i forholdet til Assad.

Også bogens øvrige persongalleri er troværdigt, og man møder mange typer, blandt andet fordi Carl, Assad og Rosa foretager særdeles mange og interessante afhøringer af vidner. Man møder de jaloux, de kloge, de beregnende, de der søger meningen med livet, de sekteriske, de behagelige, de kærlighedssøgende, de forelskede, de fanatiske, de bitre, de fortvivlede, de stupide m.m.

Man bevæger sig rundt i mange miljøer i bogen. Interessant er især beskrivelsen af den ”solguds-sekt”, som har en stor betydning for handlingen i bogen, men også beskrivelserne af bogens mange andre miljøer er gode.

Bogens titel ”Den grænseløse” hentyder til bogens mange temaer: Den grænseløse kærlighed, den grænseløse jalousi, det grænseløse had, den grænseløse stædighed, den grænseløse søgen efter lykken osv.

Det er også et af bogens store plusser, at handlingen foregår på steder, der eksisterer i virkeligheden, og jeg er ikke i tvivl om, at lokalkendte vil kunne genkende de steder, hvor personerne færdes. Det har krævet en stor research.

Bogens krimiintrige starter med en prolog i form af et dødfald, som foregår i 1997, og som danner baggrund for bogens videre forløb. Herefter er der to sideløbende handlinger. Et handlingsforløb, der foregår i 2013 og langsomt fører frem til en forståelse af prologens dødsfald – som viser sig at være et drab. Det andet handlingsforløb foregår i 2014 og knytter sig til Afdeling Q’s opklaringsarbejde af drabet fra 1997.

I øvrigt er dette opklaringsarbejde godt og grundigt beskrevet. Man følger minutiøst, hvordan de fire Afdeling Q-efterforskere graver sig ned i sagen og finder frem til personer, der viser sig at have med sagen at gøre. Det er politiromanen, når den er bedst.

Handlingsforløbet, der foregår i 2013, ses fra flere personers synsvinkel, hvilket er med til at intensivere læsningen og give en forståelse af personernes handlingsmønstre.

Handlingsforløbet, der foregår i 2014, ses fra Carl Mørcks synsvinkel og karakteriserer ham på bedste vis. Det er den Carl, vi kender så godt fra Jussi Adler-Olsens 5 første romaner om Afdeling Q.

I parentes bemærket, så bliver Nicolaj Lee Kaas – selv om han spiller rollen i de to spillefilm om Afdeling Q aldeles glimrende – aldrig den Carl Mørck, jeg personligtser for mit indre blik.

Bogen betegnes på omslaget som en krimithriller, og ud fra Jussi Adler-Olsens egen definition på en sådan, må denne betegnelse sige at være helt korrekt:

Citat fra et interview med Jussi Adler-Olsen: ”Ved I, hvad forskellen er på krimier og thrillers? Det er meget enkelt. Krimier handler fortrinsvis om, at vi har en forbrydelse, og den skal løses, og det er det. Et lille sødt mord på Århus Havn. Der ligger et lig bag en container. Hvem gjorde det?

En thriller er opbygget sådan, at den handler om at forhindre et mord i at ske, og det vil sige, at læseren pludselig skal se længere frem i historien, end man måske har lyst til, og man skulle gerne derhen i en fart for at se, om det sker i virkeligheden. Det er thrillerelementet.

Har man så et lille mord og tilsætter thrillerelementet, ja, så har man krimithrilleren.

Efter endt læsning af ”Den grænseløse” er man ikke i tvivl om hvordan og hvorfor. Alt opklares. Der er ingen løse ender … Selv om jeg troede, jeg havde gættet den rette sammenhæng, så gættede jeg forkert.

En fantastisk velskrevet og spændende krimithriller som fuldt ud fortjener 5 store krimihjerter.

5 krimihjerter