01-11-2014

”Mørket sænker sig” af Ditte Guldbrand

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 Forlaget Valeta 2014 – 372 sider

Forlagets beskrivelse

Kvinden er ikke druknet, selvom hendes lig bliver fundet i Esrum Sø. Hun er en kendt forfatter og lever et tilbagetrukket liv, men hvorfor skulle nogen ville myrde hende?  
En pædagogmedhjælper dør under mystiske omstændigheder på børnehjemmet Solgården for 26 år siden - hvad har det med sagen at gøre?  
Vicekommissær Peter Berg forsøger at optrevle et net af løgne og spin og hyrer derfor den psykolog- og politiuddannede Line Guldmark ind på sagen, men da Lines eget privatliv bliver en del af opklaringen, er det svært at vide, hvem der kan stole på hvem.  
”Mørket sænker sig” er en psykologisk krimi om magt, ensomhed, børnemisbrug og ikke mindst ”de glemte børn” på børnehjem.

 

Bogens handling er ganske spændende, men er ofte for udpenslende i en del beskrivelser og forklaringer. Det vil klæde bogen, hvis der ”skæres mere ind til benet. ”

Bogens kvindelige hovedperson, Line Guldmark er både politiuddannet og psykolog. Hun spiller over for bogens mandlige hovedperson, Peter Berg, men samspillet omkring opklaringsarbejdet virker utroværdigt. De to spiller ikke med åbne kort i samarbejdet og holder elementer i opklaringen skjult for hinanden, og ofte under en fælles afhøring skal Line træde i baggrunden, selv om netop hun som psykolog vil kunne stille gode spørgsmål.

Personerne som sådan er udmærket beskrevet, og der er også mange interessante personer.

Dog synes jeg, at der er for meget ”slapsvans” over politimanden Peter, der er leder af efterforskningen. En mand med den stilling, skal være mere markant.

Det kan synes noget søgt, at forfatteren lader Line Guldmarks ægtemand have en endda meget tæt forbindelse til bogens første drabsoffer. Under alle omstændigheder er det helt utroværdigt, at Line Guldmark ikke omgående fjernes fra efterforskningen, da denne forbindelse konstateres.

Jeg tvivler i øvrigt på, om de to efterforskere vil præsentere sig, som værende fra kriminalpolitiet, når de dukker op hos et vidne. Mon ikke moderne efterforskere vil sige, at de kommer fra politiet i og med, der ikke længere findes noget, der hedder kriminalpolitiet?

Det har måske ikke den store betydning, men det er en detalje, som efter min mening bør være i orden.

På et tidspunkt har Peter Berg en samtale med en pensioneret politimand. Jeg synes, det virker noget kunstigt og urealistisk, at den gamle politimand hælder kaffen op i underkoppen for at dyppe en småkage i den varme kaffe.

Selve krimiintrigen er for så vidt god nok, og temaet med børn, der svigtes er yderst relevant, men bogen som helhed mangler noget endnu, men der er bestemt gode takter, og jeg kan sagtens forestille mig, at Ditte Guldbrands næste bog vil blive bedre.

 

3 krimihjerter