06-12-2014

"Organisten" af Christina Nordstrøm og Kirsten Nordstrøm Hansen

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

Shania 2012 - 193 sider

 

Forlagets beskrivelse

Hvordan skulle hun myrde Karin Lind, så det lignede en ulykke? Hvis hun havde forstand på biler, kunne hun pille ved bremserne. Måske var hun så heldig, at Hans Sommer netop den dag fik et lift med Karin. Så blev der slået to fluer med et smæk. Kusinerne skulle faktisk have samme endeligt. Tanken om fire eventuelle drab fik Lærkes humør til at stige betragteligt. I den lille provinsby, Kringelbæk, hvor nyhederne spredes med lynets hast, og den lille avis har trange kår, sidder den storpruttende organist, Lærke, søndag efter søndag og stirrer forelsket på præsten, mens hun lægger morderiske planer. Da manden med leen begynder at høste, viser det sig, at man ikke altid høster, hvad man sår.

 

 ”Organisten” har ikke meget lighed med de krimier, jeg normalt læser. Bogen er nemlig en velskrevet, humoristisk parodi på en krimi.

Mange af elementerne fra de mere almindelige krimier er med. Her er planlægning af mord og begåede mord, her er italienske ”lejemordere”, en usympatisk politimand, en privatdetektiv osv. Alt sammen sættes ind i ”livets gang i Lidenlund”. I dette tilfælde i den lille fiktive fynske by, Kringelbæk.

Et er krimiaspektet i bogen, noget andet er beskrivelsen af livet i Kringelbæk, hvilket spiller en langt større rolle end ”det kriminelle”.

Vi møder den usympatiske viceborgmester, som tilmed er godsejer og politimand. Vi møder præsten og hans kone, menighedsrådsmedlemmer, de sladderagtige kusiner, drankeren, den forelskede organist osv. Ja, kortsagt alle arketyperne fra den mindre provinsby, hvor sladderen og diverse intriger trives i bedste velgående.

Jeg kan ikke sammenligne bogen med andre krimier, jeg har læst. Jeg kom snarere til at tænke på de danske lystspil, der blev indspillet i 60’erne med alle de folkekære skuespillere fra dengang.

Jeg er helt sikker på, at mange vil more sig kosteligt under læsningen, for der er mange sjove og vildt overdrevne situationer og kommentarer bogen igennem.

Foruden komikken i bogen, kommer forfatterne via bogens personer bl.a. også med kommentarer som vedrører selve det danske samfund fx myndighedernes kontrol af ”den lille dansker” sat over for den manglende kontrol af samfundstoppen. Der er også et hip til kommunale sagsbehandlinger.

Hvad angår krimiintrigen, så er den ikke ligefrem den mest bemærkelsesværdige, jeg har læst, men det er jo heller ikke den, der skal ”bære” bogen. Det skal som sagt livets gang i Kringelbæk.

Når jeg ser på forsiden, som viser organisten, der sidder og prutter, tænker jeg på, om nogen læsere vil synes, den ser for plat ud og derfor lader bogen blive stående på hylden. Personligt har jeg ingen problemer med forsiden og heller ikke det, nogen nok kunne finde på at kalde for platheder adskillige steder i bogen.

3 krimihjerter