23-01-2015

”Alter Ego – Under overfladen” af Poul Erik Larsson.

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

Mellemgaard 2013 – 318 sider

 

 

Forlagets beskrivelse

Søren Pilzer er en mand, der på overfladen er respekteret af alle. Han er direktør i et stort firma, har de rigtige venner og en sød kone. Men han har en mørk side.
Det hele begynder en dag i 1997, hvor han i affekt slår en ung prostitueret pige og hendes kæreste ihjel. Han formår at skjule forbrydelsen så effektivt, at politiet aldrig er i nærheden af at komme på sporet af ham. I løbet af de næste femten år begår han en række overgreb, alle rettet mod kvinder. Først da hans kone Marianne opdager en aflåst kasse gemt grundigt af vejen oppe på deres loft, begynder lavinen at rulle. Marianne beder sin bror om hjælp til at åbne den mystiske kasse, der dog viser sig at være tom. Få dage senere bliver broren fundet knivdræbt på sin altan.
Drabschef Marcus Falck og hans stab af dygtige efterforskere får nok at se til. For ud over drabet på Mariannes bror skal politiet også opklare en række overfald på hjemløse mænd, der har slået sig ned i Nordsjælland.

 

 

”Alter Ego” er en spændende bog, som man let kommer igennem. Der sker noget hele tiden, og de korte kapitler lokker læseren til ”lige at skal have det næste med”.

Med inspiration fra virkelighedens ”Amagermand” fortælles om Søren Pilzers trang til at voldtage og i visse tilfælde også dræbe uskyldige kvinder.

Selv om der ikke svælges i at beskrive, hvad der sker, når Pilzer begår sine modbydelige handlinger, kan man let forestille sig, hvad der sker.

Motivet til forbrydelserne kommer i løbet af bogen for en dag. Det skyldes en hændelse, som er overgået Pilzer tidligere i livet, og i et mørkt sind kan det godt være grund til at Pilzer gør, som han gør.

Ud over opklaringen af seksualforbrydelserne spiller opklaringen af drab og lemlæstelse på hjemløse også en stor rolle i bogen. Her er motivet måske en anelse tyndt.

De to sager har intet at gøre med hinanden, men som det også gør sig gældende i virkelighedens verden, arbejder politiet jo med flere sager på samme tid.

Personbeskrivelserne er ganske troværdige.

Handlingen ses fra forskellige synsvinkler, og det er også med til at nuancere personerne.

En stor del af handlingen tager udgangspunkt i politiets efterforskning, og her synes jeg, at der er for mange svipsere.

Jeg mangler at efterforskningsteamet samles og briefer hinanden langt mere end tilfældet er. Ligeledes synes jeg, der er for mange en-mands aktioner. Der mangler back-up. Det er også usandsynligt, at et vidne får lov til at være til stede, når en efterforsker udspørger en mulig gerningsmand.

Det er usandsynligt, at en far til en mistænkt kan være med til advokatens samtale med den mistænkte. En hypnotisør kan ikke uden videre få adgang til en advokats samtale med den mistænkte og gennemføre en hypnose, og faderen som også er til stede her, kan ikke uden videre bare forlade samtalerummet uden tilladelse fra politiet.

Lederen af drabsafdelingen ved Nordsjællands Politi, Marcus Falck skal på et tidspunkt have et møde med lederen af Rejseholdet. Rejseholdet, man kender fra før Politireformen, eksisterer ikke længere.

Vi hører også om en person, der idømmes 12 års fængsel af Landsretten. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en af landets 24 byretter. Landsretten kommer først ind i billedet ved en appelsag. Vi hører ikke om nogen appelsag i bogen.

Vel vidende at ovennævnte kritikpunkter overhovedet ingen betydning har for rigtig mange læsere, synes jeg personligt, at det virker generende, når fakta ikke er i orden, så hvor andre sikkert ville give bogen flere hjerter, nøjes jeg med 3.

3 krimihjerter