10-02-2015

”Tak for sidst” af Erik Hauervig

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

Skriveforlaget 2014 – 398 sider

 

Forlagets beskrivelse

I ti år kæmpede politimand Erik Hauervig en daglig kamp mod prostitution og kvindehandel på Vesterbro i København. Hans krimier er baseret på virkelige hændelser, og han bliver regnet for en af Danmarks mest troværdige politikrimiforfattere. ”Tak for sidst” er en fortsættelse til ”Det onde netværk” og ”Nemesis”.

Unge nigerianske kvinder bliver lokket væk fra deres landsbyer i hjemlandet med løfte om arbejde i Europa, men hensynsløse bagmænd sender dem til et usselt og hårdt liv i prostitutionsmiljøet i Torino i Italien. Senere bliver kvinderne sendt videre til København, hvor bagmanden Sly afstraffer dem hårdt, hvis de ikke tjener penge nok.
For politifolkene på station City på Vesterbro betyder de afrikanske kvinder i gaderne ekstra arbejde – ud over at de har nok at se til, da en gruppe danske traumatiserede soldater hjemvendt fra Afghanistan gennemfører et stort og udspekuleret kup.
Et stykke tid efter kuppet står det klart, at en af soldaterne er blevet snydt på det groveste af sine kammerater. Derfor beslutter han sig for at sige ”tak for sidst” på en yderst raffineret måde, som koster dyrt.

 

”Tak for sidst” vil jeg beskrive som ”et blandingsprodukt” – og det er positivt ment. Det ene ”produkt” er en meget seriøs og grundig beskrivelse af politiets arbejde på Vesterbro i København med hovedvægten lagt på prostitution og kvindehandel. Det andet ”produkt” er et mere ”kulørt” produkt, der handler om planlægning, udførelse og resultat af et spektakulært kup mod en virksomhed i guld- og ædelstensbranchen. Tydeligt inspireret af kuppet mod ”Dansk Værdihåndtering” i 2008. Jeg synes vældig godt om begge ”produkter”.

Erik Hauervig beskriver på bedste vis, de problemer som politiet har at kæmpe med på Vesterbro, og man får et godt indblik i den forfærdelige tilværelse de afrikanske prostituerede har.

Samtidig hører man om samvittighedsløse bagmænd, som udnytter pigerne på det groveste.

Erik Hauervigs baggrund som politimand giver bogens beskrivelser af politiarbejdet en indlysende troværdighed.

Der er mange politifolk og prostituerede med i bogen. De mange personer skaber liv i bogen,men det er kun forholdsvis få af personerne, man for alvor lærer at kende, men dem kommer man også til at kende godt. Hovedpersonerne karakteriseres næsten udelukkende på handlinger og samtaler. Dog kan jeg ind imellem godt savne at høre noget mere om deres indre refleksioner.

Jeg savner også at høre mere om politifolkenes privatliv, da det jo også er med til at gøre demtil det, de er.

Den ”kulørte” side af bogen er særdeles spændende, og selv om jeg skriver ”kulørt”, ved vi jo fra virkelighedes kup mod ”Dansk Værdihåndtering” at meget af det, der er med i bogen, jo rent faktisk også kan ske i den virkelige verden.

Jeg synes, at beskrivelserne fra Afghanistan fylder for meget, men det er jo smag og behag.

Efter endt læsning er man ikke i tvivl om, hvorfor bogen hedder ”Tak for sidst”.

4 krimihjerter