20-02-2015

”Den usynlige vogter” af Dolores Redondo

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser 

 

 

 

 

 

 

Forlag:

Hr. Ferdinand 2015 – 420 sider

 

Forlagets beskrivelse

Ainhoa Elizasu var basajaun’ens andet offer, selv om pressen på det tidspunkt endnu ikke omtalte morderen sådan. Det var først lidt senere, da det kom frem, at der rundt om ligene var blevet fundet dyrehår, hudrester og nogle mærkelige spor, der ikke så ud til at stamme fra et menneske. Desuden syntes en dyster renselsesceremoni at have fundet sted. En ældgammel ond jordisk urkraft havde mærket disse unge pigers kroppe: Deres tøj var flænset i stykker, kønsbehåringen var barberet af, og hænderne var anbragt i en jomfruelig stilling.   
Politikommissær Amaia Salazar bliver udpeget til at lede efterforskningen, og den bringer hende tilbage til den landsby, hvor hun blev født. Et sted hun havde håbet aldrig at gense. Amaia kæmper ikke blot med opklaringen af den komplicerede og grusomme sag, men også med dystre hemmeligheder fra sin egen fortid.     
Den usynlige vogter er første bind i en ny spansk spændingstrilogi. Den velskrevne trilogi byder på intens spænding, og udspiller sig samtidig i en varm og autentisk atmosfære. Den foregår i den smukke og mystiske Baztán-dal i Baskerlandet i det nordlige Spanien.

 

Den spanske forfatter Dolores Redondo debuterer med en særdeles spændende og velskrevet krimi.

Det er første gang, jeg læser en spansk bog, men det er ikke sidste, idet jeg ser frem til at læse de to næste bøger i ”Baztán trilogien”, som denne bog er første del af.

Selv om jeg ikke har noget kendskab til, hvordan det spanske politi arbejder, virker det politimæssige troværdigt. De forskellige politifolk med den kvindelige politikommissær Amaia Salazars i spidsen er også troværdige personer, og man kommer til at kende dem på godt og ondt. Løsningen på krimiintrigen er fuldt ud acceptabel.

Bogen er også noget andet end en krimi. Det er også en bog om et stort familiedrama, som udspiller sig i politikommissær Amaia Salazars familie. Et drama som ikke på nogen måde generer krimiintrigen. Også på i familien møder man troværdige personer, som spænder fra stærke personligheder til andre med en mere svag karakter.

Jeg vil gerne understrege, at det familiemæssige ikke er at sammenligne med det, man læser om i de såkaldte ”femikrimier”.

Desuden flirter bogen også en del med ”fantasy-genren” som har sit udgangspunkt i lokal overtro der, hvor handlingen udspiller sig, så man præsenteres for en del, der har med overtro og overnaturlige væsener at gøre.

Bogen gør meget ud af at beskrive stemninger både i naturen, og hvor mennesker mødes.

I modsætning til en stor læserskare siger fantasy-genren mig ingenting, så den del af bogen kunne jeg sagtens have undværet, velvidende at mange netop synes, at det gør bogen til noget andet end en sædvanlig krimi.

 

4 krimihjerter