25-04-2015

”Voldsspiralen” af Erik Hauervig

Klik her: Oversigt og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

Skriveforlaget 2015 – 434 sider

 

Forlagets beskrivelse

Bjørn Agger og hans kolleger på Station City får atter nok at se til, da en ældre dame bliver brutalt overfaldet og slået ned ved Valby Langgade Station. Gerningsmændene er Mehmet og Adem, som også fifler med at transportere hash for en større leverandør på Christiania. De har flere voldelige røverier på samvittigheden, men kommer i problemer, da et af deres ofre er mor til den sadistiske advokat, Ulrik Langer. Han engagerer et par østeuropæiske kriminelle til at finde Mehmet og Adem, og snart eskalerer det hele i blod og drab.
Bedre bliver det ikke, da Adems bror, den fængslede voldsmand Süleiman, under dramatiske omstændigheder slipper væk fra fire fængselsbetjente under et besøg på Hvidovre Hospital. Nu går den vilde hævnjagt den anden vej, alt imens advokaten Ulrik Langer soler sig i Spanien eller fester på diskotek Black Pearl i København sammen med lyssky pengefolk. De kaldes ’Guldgraverne’ og har flere økonomiske interesser i det københavnske prostitutionsmiljø og hashklubber.
Voldsspiralen er fjerde bind i serien om kriminalassistent Bjørn Agger fra Station City på Vesterbro i København.
Erik Hauervig (f. 1949) er tidligere kriminalassistent og har med sine realistiske krimier om narko, vold og kvindehandel på og omkring Vesterbro i København slået sit navn fast som en af Danmark mest troværdige politikrimiforfattere
.

 

Igen har Erik Hauervig skrevet en realistisk og troværdig politiroman om den københavnske underverden.

Bogen foregår i tiden op til Kriminalreformen 2007, hvor der skete en voldsom omstrukturering inden for politiet. Når bogens politifolk omtaler den reform, som venter dem, er det ikke just rosende omtale den får. Ingen tvivl om, at Erik Hauervig på den måde viser sin personlige holdning til reformen.

Bogen beskriver mange former for kriminalitet: drab, kvindehandel, ulovligbordelvirksomhed, hashklubber, overfald påuskyldige mennesker, narkohandel, kriminalitet på Christiania, ”østkriminelle” og ulovlig spiritussalg. Ja, der er vel næppe den forbrydelsesart der ikke omtales, fordi det er den virkelighed, som politiet møder.

En ikke helt så gennemskuelig form for kriminalitet, som også beskrives grundigt, er den, som kyniske bagmænd fra samfundstoppen er en del af.

I det hele taget er Erik Hauervig meget grundig i sine beskrivelser. Der er noget næsten dokumentarisk over bogen.

Man møder et væld af personer – både politifolk og kriminelle. Personbeskrivelserne er karakteriseret ved, at de så at sige kun fremkommer ved personernes snak og handlinger. Man hører ikke meget om, hvad de tænker og føler ”indvendigt”.

Flere af bogens småkriminelle møder en vis form for sympati fra politifolkenes side. Til gengæld er der kun foragt tilovers for de rå og afstumpede.

Almindeligvis når man læser politiromaner, er der meget ofte problemer på politistationerne. Det er ikke tilfældet her. Her er man gode kolleger, der har synes omhinanden. Det forhindrer dog ikke, at verbale drillerier flyver gennem luften.

Bogens hovedpersoner er Bjørn Agger og hans kollega Nancy. De har det også utrolig godt med hinanden. For så vidt er de ikke hovedpersoner i gængs forstand, for man følger også et væld af deres kollegers gøren og laden i efterforskningsarbejdet.

Bogen beskriver indgående, hvor rå og barsk tilværelsen er i de kriminelle miljøer. Ligeledes er den også meget direkte i de seksuelle beskrivelser, rrhvor især SM-miljøet spiller en stor rolle.

Jeg synes bogen er rigtig god, men jeg savner at få mere at vide om især politifolkenes tanker og privatliv.

Jeg vil fx gerne vide, hvad ægtefællerne føler, når deresmand eller kone er involveret i et farligt arbejde, og også hvordan familielivet fungerer, når ens ægtefælle er ansat ved politiet. I det hele taget vil jeg gerne vide lidt mere om dem som privatpersoner også.

4 krimihjerter