11-05-2015

”Forfølgerne” af A. J. Kazinski

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

 

 

Politikens Forlag 2014 – 394 sider

 

Forlagets beskrivelse

Forfatter og tidligere filminstruktør Anders Rønnow Klarlund og forfatter Jacob Weinreich står med pseudonymet A. J. Kazinski bag “Forfølgerne”.
De fleste kender nok følelsen, som opstår, når man står i en situation, hvor et andet menneske på den ene eller anden måde gør en ondt. Følelsen af at ville opsøge denne person. Finde denne person. Forfølge denne person!

Det er, hvad fire helt almindelige mennesker vælger at gøre i “Forfølgerne”. Julie, Beatrice, Asger og Casper. I takt med deres forfølgelser opdager de hemmeligheder, løgne og historier, som de skal finde ud af, hvad de vil bruge til.

 

Bogens hovedtema er ”stalking”. Almindeligvis, når man hører om stalking, er det ofte i forbindelse med, at en kendt person forfølges af et menneske, som er besat af vedkommende. Det kan også dreje sig om forfølgelse af en tidligere ægtefælle eller kæreste.

I ”Forfølgerne” følger man fire personer, som af forskellige årsager har en grund til at forfølge en anden person. For to af personernes vedkommende drejer det sig om, at de på en eller anden måde vil hævne sig på den, de forfølger. For en tredje personsvedkommende skyldes forfølgelsen ”jeg bliver nødt til at finde ud af noget om dem, så jeg kan komme videre med mine drømme”. For den fjerde personsvedkommende skyldes forfølgelsen begær/kærlighed.

Alle fire forfølgere bor i samme kvarter og involverer sig mere eller mindre i hinandens forfølgelser.

Efterhånden som handlingen skrider frem, afsløres der hemmeligheder i de forfulgtes liv, som ”Forfølgerne” til at begynde med ikke lige havde set ville komme.

Personskildringerne er gode og realistiske. Det være sig, om man er en forsumpet dranker eller en person fra det bedre borgerskab. Også de skildrede miljøer er virkelighedstro.

Bogen er ikke en krimi i gængs forstand. Politiet er ikke på banen. Det nærmeste, man kommer en politimand, er, at den ene af forfølgerne er ansat i Statsadvokaturen.

Forfatterne forstår at bygge en spændende bog op. Handlingen er set fra de fire forskelligeforfølgeres synsvinkler, og mange gange slutter kapitlerne med en ”cliffhanger”, hvilket er med til at intensivere spændingsniveauet.

Selv om der ind imellem er scener, der ikke er helt realistiske, som fx hvor en af forfølgernefår oplysninger udleveret om et barn på den skole, hvor barnet har gået, så opleves handlingen yderst medrivende.

Bedst som man tror, at alt er kommet for en dag, overraskes man på de allersidste sider i bogen. Det indikerer, at der nødvendigvis må komme en efterfølger, og den vil jeg se frem til at læse.

4 krimihjerter