04-06-2015

”Kulde” af Yrsa Sigurdartóttir

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

Lindhardt og Ringhof 2015 – 343 sider

 

Forlagets beskrivelse:

Odin Hafsteinsson bliver sat til at undersøge mistanken om overgreb mod børn på Krokur, en behandlingsinstitution for drenge, der fandt sted i 1970’erne. Undersøgelserne afdækker et umenneskeligt regime på institutionen, hvor to teenagedrenge døde under brutale omstændigheder.
Efter ekskonen Láras død har Odin haft ansvaret for deres datter Rún. Det ligger ham meget på sinde at udfylde sin rolle som far, og som opklaringen af de to dødsfald udvikler sig, og ikke mindst afdækningen af de grusomme begivenheder på Krokur, bliver hans eget liv voldsomt påvirket.
Odin indser gradvis, at ekskonens død slet ikke var en ulykke, som man hidtil har troet. Men mens han desperat forsøger at finde svar på sine spørgsmål om hendes død, tager ondskaben omkring ham til med lynets hast.
Yrsa Sigurdardottir er Islands ubestridte krimidronning. På dansk findes også ”Jeg skal huske dig”, ”Isblå spor” og ”Den der graver en grav”.

 

Jeg har aldrig været på Island, men efter sigende skulle der være meget smukt på øen.

Der er intet smukt i bogen. Til gengæld er der, som bogens titel antyder, meget kulde både rent faktisk, men så sandelig mest i overført betydning.

Der er to sideløbende handlinger i bogen. Den ene er nutidig, hvor Odin Hafsteinsson undersøger en sag om 2 drenges død i 1974på opholdsstedet ”Krokur”. Den anden foregår i 1974 og fortæller, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med de to dødsfald på Krokur.

Den nutidige handling fortæller om Odin, som har mistet sin kone ved et mystisk dødsfald. Nu er han så alenefar til 11-årige datter Rún, som ikke er helt psykisk velfungerende efter morens dødsfald. Også Odin har det svært. Opgaven som alenefar falder ham ikke helt nem, og undersøgelsen af de to drenges dødfald går ham på.

Handlingen i 1974 emmer af ondskab og tristhed. Handlingen ses fra tjenestepigen Aldis’ side. Det er bestemt ikke nemt at være Aldis. Ægteparret som ejer ”Krokur”, er i den grad usympatiske, onde og brutale.

De to handlingsforløb sammenflettes til sidst, og man finder ud af, hvad der rent faktisk skete i 1974.

De to handlingsforløbs personbeskrivelser og miljøskrildringer er særdeles gode.

Bogen er ikke bare en krimi. Jeg vil også karakterisere den som en socialrealistisk beskrivelse af en alenefars tilværelse og livet på et opholdssted.

Når jeg ser på krimiaspektet i bogen er afslutningen i bogen i høj grad en krimi værdig. For mig var den ikke overraskende, men det er uden betydning. Den er barsk og brutal.

Dog synes jeg, at et par vigtige elementer i intrigen passer for godt sammen til, at det hele er realistisk, men en god bog er det alligevel.