25-08-2015

”Camille” af Pierre Lemaitre

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Lindhardt og Ringhof  2015 – 349 sider

 

Forlagets beskrivelse:

CAMILLE er tredje bog i Pierre Lemaitres anmelderroste serie om kriminalkommissær Camille Verhoeven, hvis kone Irène - i bogen af samme navn - blev myrdet af en sadistisk seriemorder. Denne gang har Camille åbnet sit hjerte for en ny kvinde, Anne Forestier, men en dag bliver Anne brutalt overfaldet under et røveri i en juvelerforretning. Hun overlever kun lige med nød og næppe, og under Camilles efterforskning står det klart for ham, at gerningsmændene ikke har glemt Anne. Han tager sine forholdsregler og skjuler hende i sin bolig på landet, men alligevel kommer de mystiske bagmænd på sporet af dem. Nogen må have lækket informationer om, hvor de er. Hvem?

Camille står endnu en gang dybt begravet i en meget personlig efterforskning, som løbende afdækker chokerende forbindelser mellem Anne, overfaldsmændene, hans kolleger, Irènes morder og ham selv. Pierre Lemaitre fletter mesterligt flere forskellige tråde sammen i en sønderknugende finale, som vil efterlade begejstrede læserne af denne uforglemmelige serie godt underholdt og skræmt.

Fans af kriminalkommissær Camille Verhoeven vil kunne se frem til en snarlig filmatisering af Lemaitres første krimi på dansk, ALEX.

 

Anmeldelse:

Igen har den franske forfatter Pierre Lemaitre skrevet en aldeles spændende krimi med den halvanden meter høje Camille Verhoeven, som vi kender fra Lemaitres to foregående krimier, ”Iréne” og ”Alex”, i hovedrollen. I lighed med disse to rummer bogen både gode personskildringer og gode miljøbeskrivelser.

Også de meget udpenslende beskrivelser af vold og brutalitet er med i denne bog.

Jeg synes, man skal være temmelig koncentreret for at følge selve krimiintrigen, som er noget kringlet. Umiddelbart synes jeg, det var lettere i de to foregående bøger. Men særdeles spændende er bogen.

De efterforskningsmetoder, som Verhoeven benytter, er sandsynligvis ikke helt efter fransk politiets normale procedurer, men bestemt spektakulære.

Bogen ses selvfølgelig mest fra Camilles Verhoevens synsvinkel, men også fra forbryderens, og når det er tilfældet, synes jeg, der kommer et ironisk skær over indholdet. Jeg må indrømme, det ikke lige er min smag.

Kærlighedstemaet spiller også en stor rolle i bogen. Selv om Verhoeven rent fremtoningsmæssig ikke ligefrem er en maskulin heltetype, har han – takket være sin intelligens og kreativitet – en tiltrækningskraft også på endda meget intelligente og tilmed smukke kvinder. I krimiintrigen i denne bog er kærligheden tilhans hemmelige kæreste, Anne Forestier – som er den kvinde, der bliver overfaldet – i særdeleshed drivkraften i Verhoevens intense efterforskning.

Selv om jeg bedst kan lide ”Alex” og ”Iréne”, er jeg dog ikke i tvivl om, at ”Camille” fortjener 5 krimihjerter.