07-01-2016

”Dødemandsbugten” af Thomas Rathsack

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

Politikens Forlag 2015 – 374 sider

 

Forlagets beskrivelse

Dødemandsbugten er tredje bind i Thomas Rathsacks thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner.
Årtiers hårdeste vinter hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie.
Et slædehold fra den danske Siriuspatrulje meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven.
Maliki, kvindelig geolog og ekspeditionsleder, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden.
Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham.
Plessner erfarer dog hurtigt, at nogen for hver en pris vil forhindre deres redningsaktion. Han og Maliki suges ind i en verden af narkogangstere, korrupte politikere, et forbrydersyndikat og en fremmed efterretningstjeneste, som alle viser sig at være kontrolleret af én kynisk og grådig overmagt.

Anmeldelse

”Dødemandsbugten” tilhører kategorien action-thriller. Det er en særdeles spændende og underholdende bog.

Når en film får betegnelsen ”actionfilm”, sker der ofte de mest afsindige og usandsynlige begivenheder. Gælder det så også i dette tilfælde, hvor bogen en action-thriller? Vel nok i en vis grad. Bogen rummer scener, som i min øjne er usandsynlige. Hovedpersonen Michael Plessner står ikke tilbage for mange af de helte, der medvirker i en actionfilm, og flere af de begivenheder, der skildres ville sagtens kunne passe godt ind i manuskriptet til en actionfilm.

Når dette så er sagt, så er ”Dødemandsbugten” også meget andet end bare action. Bogen rummer nogle gode beskrivelser af den grønlandske natur og af farlige slæderejser i vintermørket over indlandsisen.

Bogen viser også en forfatter, der med sin militære baggrund har et indgående kendskab til arbejdsbetingelserne for Siriuspatrulje-folk, militær i det hele taget, våben, sprængstoffer m.v.

Personskildringerne i bogen er gode. Man får især et godt kendskab til Michael Plessner, hvis tilværelse absolut ikke har været en dans på roser. Men også en af skurkene, landsstyreformanden Geisler, skildres godt.

At gøre en grønlandsk landstyreformand til en af bogens skurke er noget spektakulært. For selv om man i pressen hører om grønlandske politikere, der foretager handlinger, hvor de meler deres egen kage, er denne landsstyreformands handlinger efter min mening ikke helt sandsynlige. Samtidig er hans handlinger på den anden side set med til at sætte fokus på de misbrugsproblemer, som er en del af virkeligheden i dagens Grønland.

Ligeledes er landstyreformandens og andre forbryderes handlinger med til at gøre opmærksom på de kostbare råstoffer, der ligger gemt i den grønlandske undergrund.

Hvis man sætter pris på en bog, hvor der sker noget dramatisk og spændende i langt den største del af bogen og accepterer usandsynligheder, kan bogen i høj grad anbefales.

4 krimihjerter af 5