05-06-2016

”Storvildt” af Christian Nyholm

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egolibris 2016 – 208 sider

 

Forlagets beskrivelse

På toppen af sin karriere dræbes den unge advokat Lise Thulin af fire skud fra en kikkertriffel.
Kort efter findes liget af formuerådgiveren Jan Egebjerg på en golfbane.
Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de to dødsfald andet end et navn: Martin Berg. Politiet leder desperat efter spor, mens morderen fortsætter sin brutale nedslagtning.

 

Anmeldelse

”Storvildt” er skrevet af debutanten Christian Nyholm.

Desværre levede bogen ikke op til mine forventninger ud fra forlagets beskrivelse. Der er bestemt spænding til stede, men jeg synes troværdigheden og realismen desværre ikke altid er i ordenofte.

Bogen tager sit udgangspunkt i følgende udtalelse fra seriemorderen:

”Det er enkelt. Jeg vil befri vores samfund for unyttige og skadelige individer. Jeg ser mig selv som en jæger, hvis opgave det er at nedlægge dette overflødige storvildt, og jeg er helt overbevist om, at det ikke alene er min ret, men også min pligt.” 

Jeg synes dog ikke, at man får nok at vide om, hvorfor morderen har set sig gal på personer, som han kalder for unyttige og skadelige individer - så meget, at han synes, at de skal nedlægges. Ligeledes synes jeg,at ofrene er godt nok udvalgte. Ville det ikke være mere spektakulært, hvis ofrene tydeligt havde været nogle af samfundets virkelig store ”unyttige og skadelige individer”?

Det virker urealistisk, at gerningsmandens nye kæreste så villigt indgår i et dræberteam med ham.

Det første dobbeltdrab, de gennemfører sammen, er i øvrigt så dårlig planlagt, at de ikke på forhånd har tænkt over, hvordan de vil dræbe deres ofre.

Der bliver brugt to sider i bogen på at fortælle om en gå-tur, som en af bogens personer foretager sig i det indre København. Gå-turen betyder intet for handlingen, men forfatteren roser til gengæld i høje toner en eksisterende herretøjsbutik, ligesom han lige får kritiseret Enhedslisten. Disse to sider er helt overflødige. Politiefterforskningen finder jeg også urealistisk. Her er et par eksempler:

Efter et møde i efterforskningsteamet umiddelbart efter det første drab i bogen afslutter lederen mødet med ordene: ”I må selv prøve at være kreative. Lad os aftale vi mødes om tre dage.” Den holder vist ikke i det virkelige politiefterforskningsarbejde.

Da gerningsvåbnet til et senere drab findes, spørger efterforskningslederen en af sine medarbejdere: ”Har vi sikret os drabsvåbnet?” Det må man da så sandelig gå ud fra, som elementært politiarbejde, at de har.

Jeg mener også, at det er urealistisk, at ansatte vedDagbladet Politiken involveres så meget i efterforskningen, som det er tilfældet.

Selv om nogle politifolk i 2011, hvor bogen foregår, sikkert stadig har benyttet sig af titlerne kriminalkommissær og kriminalassistent, virker det ikke troværdigt, at samtlige efterforskere bruger denne titel.

Bogen er 1. del i en serie på tre.

2 krimihjerter ud af 5 

 

 Klik på dette link: Den 11.-12. juni 2016 i Østerbrohuset i København