24-06-2016

”I lige linje” af Anna Grue

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

Politikens forlag 2016 – 448 sider

 

Forlagets beskrivelse

En midaldrende motionscyklist bliver fundet død i en park. Han er styrtet ned i et hul ved et vejarbejde og har brækket halsen. Et tragisk, men hændeligt uheld, mener Christianssund Politi, indtil mandens bedste ven få måneder senere også dør – og denne gang er der tydeligvis tale om mord. Hænger de to dødsfald sammen? Og hvordan? Privatdetektiven Dan Sommerdahl er i første omgang ikke helt så ivrig for at deltage i efterforskningen, som han plejer. Han er nemlig i fuld gang med at løse sin helt egen gåde: Han vil finde sin far. En mand, han aldrig har mødt, og som han ikke engang kender navnet på. Eftersøgningen fører ham på sporet af løsningen af de to mord. Og så tager tingene pludselig fart.

 

ANMELDELSE

Anna Grues ”I lige linje” et eksempel på en dansk krimi, der bygger på den engelske krimitradition med en privatdetektiv, der på omtrent lige fod og i samarbejdemed politiet, efterforsker en forbrydelse.

Privatdetektiven er Dan Sommerdahl, som læsere af Anna Grues bøger kender fra seks tidligere krimier fra hendes hånd.

Denne gang befinder Dan Sommerdahl sig i en midtvejskrise, og den kriseramte Dan beskrives glimrende og troværdigt. Godepersonbeskrivelser gør sig gældende for samtlige personer i bogen.

Også de forskelligartede miljøbeskrivelser beskrives godt.

Anna Grue lægger stor vægt på at beskrive almindelige mennesker med almindeligt arbejde fra helt almindelige danske miljøer. Dog er der også plads til beskrivelser af den engelske by, Oxford. Forfatterens store forkærlighed for det engelske fornægter sig ikke.

Naturligvisspiller krimiintrigen en stor rolle i bogen, men det gør i høj grad også den handling, der bl.a. fortæller om og udspiller sig omkringdet store arbejde danskesosu-assistenter udfører.

Ligeledes fører Anna Grue også læseren ind på det, der sker, når midaldrende personers gamle forældre – tvunget af omstændighederne - må på plejehjem.

Krimiintrigen i bogen er realistisk, og forklaringen på, hvorfor mordene er blevet begået, holder også. Efterforskningen følger forskellige spor og diverse motiver diskuteres.

Et væsentligt tema i bogen er at finde den far, der altid har været ikke eksisterende.

Nøgenfotos på nettet og muslimske pigers ageren er andre temaer i bogen.

Politiefterforskningen i bogen er i sin grundsubstans realistisk, men når politiet inddrager Dan Sommerdahl i efterforskningen, hører det realistiske op. At det slet ikke forholder sig sådan i virkeligheden, er Anna Grue helt bevidst om.

Også i lighed med den engelske krimitradition foregår handlingen i en fiktiv by, Christianssund findes ikke på det danske landkort.

Jeg synes generelt rigtig godt om bogen. Det tiltaler mig, at det er almindelige mennesker, der udgør bogens persongalleri, og at de problemer, der beskrives i bogen, er almenmenneskelige.

Til gengæld er jeg meget skeptisk, når en privatdetektiv er så meget inde over efterforskningen, som det er tilfældet i ”I lige linje”; men selvfølgelig er det den frihed, som forfattere forbeholder sig ret til at have, når de ”digter”. Jeg synes også, at der er et sted i bogens handling, hvor ”enderne når lidt for godt sammen”, og at et handlingselement et andet sted ”er lidt formeget af det gode”.

Men absolut en bog, der er værd at læse,

4 krimihjerter ud af 5

 

 

 

Politikens forlag 2016 – 448 sider

 

Forlagets beskrivelse

En midaldrende motionscyklist bliver fundet død i en park. Han er styrtet ned i et hul ved et vejarbejde og har brækket halsen. Et tragisk, men hændeligt uheld, mener Christianssund Politi, indtil mandens bedste ven få måneder senere også dør – og denne gang er der tydeligvis tale om mord. Hænger de to dødsfald sammen? Og hvordan? Privatdetektiven Dan Sommerdahl er i første omgang ikke helt så ivrig for at deltage i efterforskningen, som han plejer. Han er nemlig i fuld gang med at løse sin helt egen gåde: Han vil finde sin far. En mand, han aldrig har mødt, og som han ikke engang kender navnet på. Eftersøgningen fører ham på sporet af løsningen af de to mord. Og så tager tingene pludselig fart.

 

ANMELDELSE

Anna Grues ”I lige linje” et eksempel på en dansk krimi, der bygger på den engelske krimitradition med en privatdetektiv, der på omtrent lige fod og i samarbejdemed politiet, efterforsker en forbrydelse.

Privatdetektiven er Dan Sommerdahl, som læsere af Anna Grues bøger kender fra seks tidligere krimier fra hendes hånd.

Denne gang befinder Dan Sommerdahl sig i en midtvejskrise, og den kriseramte Dan beskrives glimrende og troværdigt. Godepersonbeskrivelser gør sig gældende for samtlige personer i bogen.

Også de forskelligartede miljøbeskrivelser beskrives godt.

Anna Grue lægger stor vægt på at beskrive almindelige mennesker med almindeligt arbejde fra helt almindelige danske miljøer. Dog er der også plads til beskrivelser af den engelske by, Oxford. Forfatterens store forkærlighed for det engelske fornægter sig ikke.

Naturligvisspiller krimiintrigen en stor rolle i bogen, men det gør i høj grad også den handling, der bl.a. fortæller om og udspiller sig omkringdet store arbejde danskesosu-assistenter udfører.

Ligeledes fører Anna Grue også læseren ind på det, der sker, når midaldrende personers gamle forældre – tvunget af omstændighederne -  må på plejehjem.

Krimiintrigen i bogen er realistisk, og forklaringen på, hvorfor mordene er blevet begået, holder også. Efterforskningen følger forskellige spor og diverse motiver diskuteres.

Et væsentligt tema i bogen er at finde den far, der altid har været ikke eksisterende.

Nøgenfotos på nettet og muslimske pigers ageren er andre temaer i bogen.

Politiefterforskningen i bogen er i sin grundsubstans realistisk, men når politiet inddrager Dan Sommerdahl i efterforskningen, hører det realistiske op. At det slet ikke forholder sig sådan i virkeligheden, er Anna Grue helt bevidst om.

Også i lighed med den engelske krimitradition foregår handlingen i en fiktiv by, Christianssund findes ikke på det danske landkort.

Jeg synes generelt rigtig godt om bogen. Det tiltaler mig, at det er almindelige mennesker, der udgør bogens persongalleri, og at de problemer, der beskrives i bogen, er almenmenneskelige.

Til gengæld er jeg meget skeptisk, når en privatdetektiv er så meget inde over efterforskningen, som det er tilfældet i ”I lige linje”; men selvfølgelig er det den frihed, som forfattere forbeholder sig ret til at have, når de ”digter”. Jeg synes også, at der er et sted i bogens handling, hvor ”enderne når lidt for godt sammen”, og at et handlingselement et andet sted ”er lidt formeget af det gode”.

Men absolut en bog, der er værd at læse.

4 krimihjerter ud af 5