29-06-2016

”Ondt liv” af Henrik Jensen

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

mellemgaard 2016 – 310 sider

 

Forlagets beskrivelse

Selvom det er mere end 40 år siden, er Jørgen Langholm aldrig kommet sig over drabet på Henriette, der var hans ungdoms store kærlighed. Da han en dag modtager en mystisk æske med et morbidt indhold, vækkes ikke kun det gamle mareridt igen, et nyt og mere grusomt starter.

Indholdet i æsken binder på uhyggelig vis det gamle, og ellers opklarede, drab sammen med hans elskede steddatter, Mille, der er forsvundet under en ferie i Spanien. Herefter starter et kapløb med tiden over de næste 72 timer – fra København NV til Frederiksberg og videre til Costa del Sol, for at redde Mille fra en psykopatisk seriemorder. En seriemorder, der kender Langholm godt — særdeles godt.

 

Anmeldelse

”Ondt liv” er Henrik Jensens debutroman. Bogen er fyldt med spænding og dramatik fra start til slut.

Krimiintrigen handler om drengen Wille, der i barndommen svigtes af sin mor og udvikler sig til en seriemorder. Samtidig har han oparbejdet et had til barndomsvennen Jørgen Langholm, fordi han blev foretrukket af Henriette, den pige begge drengene som teenagere var forelskede i.

Jørgen bliver politiefterforsker og tilknyttes Europol, hvilket dog ikke forhindrer Wille i på modbydelig vis at ”komme efter ham.”

Handlinger skifter mellem nutiden og 1974, så man får et indblik i de to hovedpersoner både som drenge og som voksne. Det gøres på udmærket vis.

Personbeskrivelserne er for nogles vedkommende ret stereotype fx den spanske politimester og et par spanske politifolk.

Wille er gennemført psykopat og har gennem tiden på grusomste vis mishandlet og myrdet flere kvinder i Spanien. Det fortsætter han med, samtidig med at han jagter Jørgen.

Jørgen er en dygtig efterforsker – på mange måder en noget sammensat person. På den ene side er han næsten James Bond-agtig med hang til lækre damer, store biler og fart. På den anden side er han en meget følsom person, der har let til tårer, og en for hvem fantasien kan spille et puds.

De steder, hvor handlingen udspilles er fint beskrevet.

Til at begynde med holdes dramatikken på et acceptabelt plan; men som handlingen skrider frem tager dramatikken en drejning, som bliver mere og mere dramatisk. Det på en måde, så den også bliver urealistisk.

Undertiden passer tingene lidt for godt sammen for at få det hele til at gå op, som fx at Wille netop møder Jørgen, sin værste fjendes steddatter på Picasso-museet.

Desværre er der også adskillige ”smuttere” i bogen: Ingen politimand tilknyttet Europol, vil lave efterforskning i Spanien uden spansk politi på forhånd er underrettet. Politiets tjenestepistol er ikke en Clock, men en Heckler og Koch. En revolver har tromle og ikke magasin. På side 245 beder en kvinde Jørgen om at fortælle om sig selv. Det gør han. På side 256 beder samme kvinde ham igen om fortælle om sig selv, og det gør han. Her har gennemlæsningen svigtet.

Bogen er ind imellem temmelig urealistisk, men kan man se bort fra det, så er den underholdende og spændende.

3 krimihjerter ud af 5