04-08-2016

“Tigerbjerget" af Nis Jakob

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

Jakobs Press 2016 – 339 sider

 

Anmeldelse

Handlingen tager sit udgangspunkt i det idylliske Sydfyn på godset Brochendorf, hvortil der er knyttet en zoologisk have, hvor hovedattraktionen er vilde sibiriske tigre. I tigerindelukket findes ejeren af godset, den på alle måder usympatiske lensgreve Eric Broch delvis ædt af tigrene. Hvad der sket?

Ingen er ret meget i tvivl. Der er tale om mord. Det viser sig, at mange af bogens personer har haft motiv til at smide Erik Broch for tigrene.

For at finde motivet og morderen føres læseren gennem mange flashbacks, hvor man dels følger lensgrevens liv langt tilbage i tiden, og dels følger andre personers mere nutids-nære flashbacks.

Det viser sig, at lensgreven har haft en meget sort fortid under 2. verdenskrig, hvor han på grund af stærk sympati med nazisterne blev SS-officer og næstkommanderende i en jødisk udryddelseslejr i Hviderusland. Denne del af Brochs fortid kan være motiv for en jødisk nazi-jæger til at slå ham ihjel.

Selv om Broch i nutiden er blevet 94 år, temmelig affældig og fortsat usympatisk, har han fuldstændig styr på Brockendorfs økonomi. Da han og den noget yngre lensgrevinde Henriette er barnløse, planlægger Broch at overdrage godset til en fond, hvorved hans kone ikke kommer til at arve så meget, som hun hidtil har satset på. Det giver også hende motiv til at slå ægtemanden ihjel. I øvrigt er lensgreveparrets ægteskab meget dårligt.

Lensgreve Broch planlægger store besparelser på den zoologisk have. Det giver flere af de ansatte et muligt motiv, da der kan komme afskedigelser på tale, så de, der stadig har job, skal løbe endnu hurtige.

På et tidspunkt dukker Eric Brochs ukendte søn, Kristian pludselig op, også han har af forskellige årsager motiv til at myrde sin far.

Jeg må konstatere, at forfatteren ikke har den store tiltro det det gode parforhold. De, som her i bogen, lever i parforhold, har faktisk alle problemer med at få det til at køre.

Jeg følte mig meget underholdt under læsningen, og beskrivelserne fra den jødiske udryddelseslejr var meget barsk læsning.

Imidlertid synes jeg, at handlingen kammer meget over, eftersom den skrider frem. Fx synes jeg, at alt det, der har med et hemmeligt rum på godset at gøre, virker meget urealistisk.

Også flashbacket til mordnatten virker lidt søgt i og med, at så at sige alle med et motiv ses liste rundt på udendørsarealerne.

I øvrigt skorter det heller ikke på nogen saftige sexscener i bogen.

Jeg synes også, at de fleste personer i bogen er for unuancerede. Der er en tendens til, at enten er man sympatisk, eller også er man usympatisk.

Det politiarbejde, der foregår i bogen, er ikke realistisk nok, og forfatteren kalder den ledende politimand for kriminalkommissær, en titel, som kun få af gamle inden for korpset benytter sig af. Politimanden er 40 og vil uden tvivl være tituleret politikommisær.

I øvrigt er det heller ikke Odense Politi, der står for efterforskningen. I dag hedder det Fyns Politi. Facts skal være i orden.

Jeg synes bestemt, at bogen er underholdende og spændende at læse, også selv om den bliver noget urealistisk.

 

3 krimihjerter af 5