14-10-2016

”Enhjørningen af Steffen Jacobsen

 Klik HER og se alle mine anmeldelser 

 

 

 

 

People’s Press 2016 – 334 sider

Anmeldelse

Hvis man er til en roman fyldt med spænding, dramatik, vold, action, hed sex og urealistiske hændelser tilsat en god portion realistiske ingredienser bl.a. drømmen om det perfekte barn og genforskning, så er ”Enhjørningen” lige sagen.

Hvorfor forsvinder en verdensberømt kvindelig dansk violinist? Hvorfor ligger en ung kvinde skudt i en plantage nord for Kalundborg? Hvorfor har en dansk multimilliardær omskabt en lille del af en lille dansk ø til en lille bidJapan, hvor også hemmelighedsfulde bygninger er placeret?

Det er bare nogen af de sager Michael Sander, den private efterforsker blandes ind i sammen med Lene Jensen, politiinspektøren han er blevet gift med og efter kort tids ægteskab nu allerede er i skilsmisseforhandling med.

Bogens titel ”Enhjørningen” hentyder til de mennesker, man kalder enhjørninger. Det er mennesker med helt perfekte gener. For skruppelløse mennesker kan sådanne gener  være meget interessante at komme i besiddelse af fx med henblik på salg af befrugtede ”enhjørningæg”.

Miljøerne i bogen er meget forskelligartede lige fra det fattige Kashmir i Indien til mondæne hoteller i Paris og velhaversteder i Danmark.

Hovedpersonerne i bogen er godt skildret kærlighedsforholdet, der tidligere var mellem Lene og Michael, har nu udviklet sig nærmest til had, men det til trods forstår de to stadig at samarbejde om at opklare forbrydelser. Michael Sander skal finde den forsvundne violinist, og Lene Jensen skal opklare drabet på den unge pige ved Kalundborg. Det viser sig – ikke overraskende – at de to efterforskninger krydser hinanden, efterhånden som handlingen skrider frem.

En af bogens andre vigtige personer, rigmanden Bertram Monell skildres som prototypen på en excentrisk rigmand, men skildringen er fin.

De, ”muskelmænd” der er med, må nok betegnes som stereotyper og unuancerede.

Efter min mening er den efterforskning, som Lene Jensen har gang i urealistisk i og med, at man hører om, at kun Lene og hendes assistent Bjarne indgår i efterforskningen. Lene er ”i marken” og Bjarne sidder på kontoret. Tilmed er Lene politiinspektør. En sådan vil i virkelighedens verden ikke indgå så direkte i efterforskningen. Lene er i en afdeling, der hedder ”Rigspolitiets afdeling for personfarlig kriminalitet”. En sådan findes ikke direkte under Rigspolitiet, men derimod ude i de forskellige politikredse.

Måske forfatteren kunne have ”opfundet” en sådan afdeling, som opererer i alle politikredse og forklaret baggrunden. Det er digterisk frihed, men forklaring skal der til. Det er det, Jussi Adler-Olsen gør, når han ”opfinder” en ny politiafdeling som Afdeling Q.

Men uanset hvad. Så var jeg utrolig godt underholdt af denne meget spændende og velskrevne spændingsroman.

5 krimihjerter af 5