”Atten grader minus” af Stefan Ahnhem

Lindhardt og Ringhof 2017 – 464 sider

Anmeldelse

Hvordan kan en mand, der har været frosset ned i to måneder, køre en bil i Helsingborg havn? Det skal det efterforskningsteam, som Fabian Risk, er en del af, prøve at finde ud af. Det lykkes også ret hurtigt at opklare, hvad er er sket, og efterforskerne får nu øjnene op for, at der er tale en del af en større sag, som indeholder grufulde forbrydelser, hvor identitetstyverier spiller en stor rolle.

Denne form for tyverier er velkendt i dagens Sverige og er faktisk ikke særlig vanskelig at gennemføre for de rette personer.

Man må bare ønske sig, at de forbrydelser, som identitetstyverierne i denne bog medfører, kun er forfatterskabte.

Jo, mere efterforskerne finder frem til, jo mere bliver de konfronteret med snedigt tilrettelagteog gennemførte forbryderiske planer, som efterforskningsteamet ikke sådan lige kan gennemskue.

På den anden side af Øresund er politiefterforskeren Dunja Hougaard, som i lighed med Fabian Risk er med i de to foregående bøger af Stefan Ahnhem, blevet degraderet til beredskabet i Helsingør og laver politiarbejde af ikke-efterforskningsmæssig karakter. Hun var tidligere efterforsker ved Københavns Politi, men voldsomme konflikter med sin chef, Kim Sleizner medførte en afskedigelse.

Denne konflikt er absolut ikke afsluttet, og beskrivelsen af deres fortsatte had til hinanden, er i den grad så godt beskrevet, at man ligefrem sidder og hidser sig op over Sleizners ondskabsfulde handlinger over for Dunja.

Selvfølgelig kan Dunja ikke nære sig for at gå sine egne veje, da hun bliver indblandet i ”happy-slapping-forbrydelser”, som går ud over nogle af de allersvageste, nemlig de hjemløse.

Fabian og hans teenagesøn, Theodor har fortsat ikke det bedste forholdtil hinanden. Dette er godt og troværdigt beskrevet. Det samme er også det ikke længere eksisterende kærlighedsforhold mellem Fabian og hans kone Sonja.

Jalousi, utroskab, teenage-fnidder og den første kærlighed spiller også en rolle i handlingen.

I det hele taget er personbeskrivelserne og personernes indbyrdes forhold skildret på allerbedste vis. Det er med til at øge spændingen, at handlingen ses fra flere personers synsvinkel.

Selv om de personlige problemer fylder meget i hovedet på Fabian, er han stadig den dygtige og dedikerede efterforsker.

Politifolkene i efterforskningsteamet er også velbeskrevne både som politifolk og mennesker i al almindelighed. Skildringen af teamchefen Astrid Tuvessons alkoholproblem virker meget troværdigt.

Der er slet ingen tvivl om, at der for Stefan Ahnhem har ligget et stort researcharbejde forud for ”Atten grader minus”.

Selv om der af og til sker ting og sager i handlingen, som trods alt ikke er helt realistiske, er det i den grad spændingsskabende.

I en krimi skal der efter min mening komme en løsning på krimiintrigen, og det gør der også her, men der er indtil flere cliffhangere på de sidste sider i bogen, så der må nødvendigvis komme en efterfølger til den utrolig spændende krimi, som ”Atten grader minus” er. Den bog vil jeg glæde mig særdeles meget til at læse.  

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2017 – 464 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...