13-06-2017

”Tre dage og et liv” af Pierre Lemaitre

  Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lindhardt og Ringhof 2017 – 239 sider

 

Anmeldelse

Ingen tvivl om at franske Pierre Lemaitre er en dygtig og velskrivende forfatter. I ”Tre dage og et liv” fortæller han på bogens første ca. 150 sider om 12-årige Antoine, der i 1999 ved, hvad der nærmest er et uheld, kommer til at slå den 6-årige Rémi ihjel i en skov.

Af frygt for at blive konfronteret med denne skrækkelige handling skjuler han liget. Han følger med forfærdelse med i, hvordan politiet i samarbejde med lillebyens indbyggere organiserer eftersøgninger af den forsvundne dreng.

Pierre Lemaitre beskriver utrolig fint Antoines tanker, dels i forbindelse med at han har dræbt Rémi og dels i forbindelse med lillebyens engagement i eftersøgningen af ham.

Han frygter i den grad konsekvenserne, hvis den døde Rémi bliver fundet.

Lillebyens mange forskellige mennesketyper og deres ageren bliver ogsåmeget fint beskrevet.

Samtidig med at Antoine er meget påvirket af det, han har gjort i skoven, har han dog også den begyndende pubertetsdrengs tanker kørende i hovedet og har øjne for unge pigers former.

Antoine bor sammen med sin mor, som er skilt fra hans far. Mor og søn har et udmærket forhold til hinanden og har deres faste daglige rutiner, som de dog i den grad må fravige i forbindelse med et skybrud af dimensioner og et blæsevejr af orkanstyrke.

Efter 1999-hændelsen tager handlingen et spring frem til 2011, hvor Antoine nu er 24 år, lægestuderende og kæreste med Laura.

Drabet på Rémi fylder stadig i hans sind, men han får også andre problemer at bakse med, ogsom han i den grad må forholde sig til.

Herefter tager handlingen endnu et spring, og i bogens afsluttende del befinder vi os 2015. Nu er Antoine blevet praktiserende læge i sin barndoms hjemby - tvunget af visse omstændigheder.

”Tre dage og et liv” slutter den med en gedigen overraskelse.

Det er helt bestemt en velskrevetbog, Pierre Lemaitre har leveret, men den kan efter min meningikke leve op til hans tre første krimier ”Alex”, ”Iréne” og ”Camille”. Jeg mangler ganske enkelt krimiaspektet og den direkte spænding.

Til gengæld er jeg sikker på, at læsere, som holder af bøger, der rummer masser af psykologisk indsigt, vil finde denne bog yderst interessant.

Jeg ender derformed 3 krimihjerter, men jeg skal helt bestemt også læse den næste bog fra Pierre Lemaitres hånd – en bog, som jeg håber bliver i samme genre, som de 3 nævnte.

 

3 af 5 krimihjerter