03-08-2017

”Detonator” af Morten Remar

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

Forlagets beskrivelse

”Du skal køre til motorvejsbroen ved Gl. Holte med det samme. Det er ret alvorligt. Der er sprunget en vejsidebombe.”

Med den besked bliver kriminalkommissær Martin Rømer sat til at opklare drabet på Danmarks forsvarsminister. Martin Rømer er netop vendt tilbage til Drabsafdelingen på Politigården fra et halvt års sygeorlov efter sin hustrus alt for tidlige død. Han er stadig i sorg, da han sammen med sine kollegaer indleder en hektisk jagt på de skyldige i en sag, der snart udvikler sig højdramatisk med flere bomber og drab. Hvem står bag? Er det terror eller en enlig galnings værk?

Spørgsmålene er mange i en efterforskning, der ikke bliver gjort lettere af PET's manglende samarbejdsvilje, en mere end omsorgsfuld kvindelig chef, Martins fraværende, sexglade mor og hverdagslivet som alenefar til tvillingepigerne på tre, Tilde og Vilma.

DETONATOR er første selvstændige krimithriller i serien om kriminalkommissær Martin Rømer.

 

Anmeldelse:

En krimi, hvis overordnede tema er terrorisme, er yderst aktuel. På ganske troværdig visbeskriver Morten Remar, hvilke følger det får, når velanbragte bomber eksploderer og mennesker omkommer. Man fornemmer klart det kaos, det medfører dels hos politiet, PET (Politiets Efterretningstjeneste), FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), medierne og i befolkningen, for er det terror, eller er det noget andet?

Bogens personer med hovedpersonen, kriminalkommissær Martin Rømer i spidsen, er også udmærket beskrevet. For flere af personernes vedkommende er der tale om personer, hvis følelser af den ene eller anden grund ”sidder uden på tøjet”.

Jeg synes, at Martin Rømers sexglade mor er en helt overflødig person at bruge tid på. Man kunne godt have nøjedes med høre, at hun ikke er en tilstedeværende person i Martins tilværelse.

Beskrivelserne af forholdet mellem Martin, som er enkemand, og hans børn og svigerforældre er til gengæld fine.

Morten Remar er en blandt mange forfattere, ja og i øvrigt også journalister, der mener, at politiet, PET og FE har svært ved altid ”at finde fodslaw”, når de skal arbejde sammen.  Efter deres mening holder efterretningstjenesterne oplysninger tilbage for politiet og kan derved være med til at forplumre belysningen af en sag. Det er interessant at læse om.

Hvorfor bomberne er bragt til sprængning, er man efter end læsning ikke i tvivl om, men efterfølgende tilføjer Morten Remar et ganske interessant twist.

Desværre må jeg konstatere, at beskrivelserne af politiet og den efterforskningsgruppe, der under Martins ledelse skal medvirke til opklaringen af sagen, efter min mening ikke virker troværdige. Der er alt for få politifolk i gruppen. Hvorfor er der ikke flere? Hvad laver de andre politifolk? Er der oprettet flere efterforskningsgrupper? I så fald hvorfor arbejder de ikke sammen?

Helt galt går det, når Morten Remar benævner politifolkene ved deres titler. Ingen yngre politifolk i dag har titlerne kriminalkommissær og kriminalassistent.

Det går også galt, når der sættes navne på politiafdelingerne. Der er ikke mere noget, der Rigspolitiets Drabsafdeling og heller ikke noget, der hedder Kriminalpolitiet.

Jeg er også helt sikker på, at ingen ansvarlig politimand anbringer sit tjenestevåben i politibilens handskerum!

I øvrigt er der en sjov lille skrivefejl et sted, hvor en politipistol indgår i handlingen. Her kaldes pistolen en ”tjenestemandspistol”.

Jeg gentager gerne mig selv fra adskillige andre anmeldelser om, at det for mig er uhyre vigtigt for troværdigheden i en krimi, at alt vedrørende det politimæssige er i orden.

”Detonator” er ganske udmærket og hurtiglæst krimi med udgangspunkt i terror. Jeg kan kun opfordre Morten Remar til at fortsætte skriveriet, men han skal sørge for, at facts er i orden.

3 krimihjerter af 5

 

Morten Remar er i øvrigt søn af Frits Remar, som skrev mange gode krimier dengang, der var noget der hed kriminalpolitiet og ordenspolitiet. Jeg husker især Frits Remars meget spændende bog og film ”Det parallelle lig”. Både bog og film kan stadigvæk varmt anbefales.