31-08-2017

”Skyggezone” af Arne Dahl

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Forlagets beskrivelse

15-årige Ellen Savinger har været væk i tre uger. Politimanden Sam Berger frygter, at den forsvundne pige er blevet offer for en seriemorder, men hans kolleger ved Stockholms Politi vil ikke lytte: uden et lig er der intet at efterforske.
I "Skyggezone" kommer Sam i kontakt med den mystiske Nathalie Fredén, som viser sig at have en uventet indsigt i sagen. 
Da en historie med uhyggelige forgreninger til Sam Bergers eget liv toner frem, bliver jægeren pludseligt gjort til den jagede. I skyggezonen venter en sandhed, som alt for mange har interesse i at skjule.
Arne Dahls overraskende kriminalroman "Skyggezone" er første bind i serien om Sam Berger.

 

Anmeldelse

Ingen tvivl om, at Arne Dahl er en særdeles dygtig og velskrivende forfatter, som virkelig formår at skrive både spændende og overraskende thrillere.

I ”Skyggezone” kommer der en tilmed en overraskelse af de store, inden man når halvdelen af bogen, og herfra kommer der virkelig gang i handlingen.

Inden jeg nåede hertil, syntes jeg, at handlingen var noget forvirrende og også meget detaljeret. Lidt langtrukken også. Det var ikke så befordrende for læsningen.

I det øjeblik den første overraskelse har lagt sig, får man en drønspændende og dramatisk handling, hvor efterforskeren Sam Berger og hans nye makker Molly Blom i den grad får noget at se til.

Bogen er meget barsk og trækker spor til flere af personernes skoletid for ca. 25 år siden. Det gælder også for Sam Berger og hans makker Molly Bloms vedkommende.

Beskrivelserne af skoletidens mobning og ”tøsefnidder” er virkelig godt og realistisk beskrevet, og man kan kun have ondt af dem, det går ud over.

I det hele tage er bogens beskrivelser meget fine. Det gælder både, hvad angår personer og miljøer.

Meget af det, der sker i bogen, er på forskellig vis yderst spektakulært, og måske ikke helt realistisk, men når tingene alligevelpasser sammen, gør det efter min mening ikke spor.

I slutningen af september udkommer efterfølgeren til ”Skyggezone”. Den hedder ”Indland”. Den skal helt bestemt læses.

4 krimihjerter af 5

Modtryk 2016 – 366 sider

 

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget