27-12-2017

”Fars dreng” af Emelie Schepp

 Klik HER og se alle mine anmeldelser

Anmeldelse:

Emelie Schepp formår at mixe heftig spænding, barske beskrivelser, usandsynligheder, realistisk politiarbejde, stærke følelser, kærlighed og meget mere sammen til en første klasses pageturner i krimien ”Fars dreng”.

Denne gang skal anklagerenJana Berzelius sammen med efterforskerne Henrik Levin og Mia Bolander forsøge at finde den seksårige Jonathan, somer blevet bortført. I samme forbindelse mistede Jonathans mor livet.

Jana skal også samtidig forsøge at undgå de voldsomme problemer, som Danilo, hendes våbenfælle fra fortiden som børnesoldat stadig skaber for hende. Det til trods for at han sidder i varetægtsfængsel.

Her er det vigtigt at indskyde, at hvis man skal have det fulde udbytte ud af Emilie Schepps bøger om Jana, er det af alt afgørende betydning, at bøgerne læses i rækkefølge.

Emelie Schepp beskriver på meget fin vis, hvad er sker, når en far oplever, at hans søn forsvinder.

Beskrivelsen af den spirende kærlighed mellem Jana og anklagerkollegaen Per er også god.

Desuden er det interessant at følge de toefterforskningskolleger, den solide familiefar Henrik og den nyforelskede og lidt kradsbørstige Mia.

Hvad der sker, når en kvindelig fængselsbetjent forelsker sig i en indsat er i høj grad også spændende at følge.

Personkarakteristikkerne af de mange forskellige mennesketyper er virkelig gode. Det gælder i allerhøjeste gradJana, men jeg synes dog nok, at hun i visse situationer foretager sig temmelig urealistiske handlinger. Det glemmer man dog – jeg gjorde i hvert fald – når man følger hende i den ene spændende hændelse efter den anden.

Bogen er bygget op med krydsklip mellem forskellige delei handlingen. Mange af disse slutter med en form for cliffhanger, så man må haste gennem de følgende afsnit for at finde ud af, hvad der sker, men da de næste afsnit jo også ofte har cliffhangere, så ”hænger man på den” og læser og læser. Bogen var for mit vedkommende derfor meget hurtigt læst.

Uden at komme nærmere ind på det, er der en hændelse, som uvægerligt må få en til at overveje, hvor meget en politimand se igennem fingre med.

Jeg er helt sikker på, at Emelie Schepp allerede er i fuld gang med at skrive den næste bog, for selvfølgelig slutter ”Fars dreng” med en cliffhanger. Jeg glæder mig til at få fingre i den også.

5 krimihjerter af 5

 

Politikens forlag 2017 – 332 sider

Findals krimiside

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget