25-02-2018

"Glasvinge" af Katrine Engberg

Forlagets beskrivelse

Lørdag den 14. oktober. Rigshospitalets Hjertemedicinske Afdeling. Sygeplejersken fylder engangssprøjten med en overdosis af hjertemedicinen Ajmelin og injicerer det i en ældre, besværlig mandlig patient.

Mandag seks dage tidligere. Et avisbud finder liget af en nøgen kvinde i Caritasbrønden, Københavns ældste springvandpå Gammeltorv i København. Hun har snitsår på håndleddene og i lysken. Hvorfor skulle kvinden dø en så lidelsesfuld død?

Politiassistent Jeppe Kørner bliver sat på sagen uden sin vanlige makker. Anette Werner er nemlig på barsel. Eller det vil sige … ikke helt.

Efterforskningen fører dem ind i sundhedssystemet, blandt patienter og behandlere, mennesker med enorm empati, sensible sjæle og store ambitioner.

Imens burde Esther de Laurenti, som vi også kender fra Katrine Engbergs foregående bøger være i færd med at skrive sin roman, men hun lider af tungsind og skriveblokering. Det bliver ikke bedre af, at hendes ven og bofælle, Gregers, bliver indlagt på Riget. Skal han dø?

Da ugen er omme, og datoen viser lørdag den 14. oktober, falder brikkerne i en tragisk og kompliceret sag på plads i en hæsblæsende finale. Og det hele ender ikke godt.

Glasvinge er 3. bind i Kørner/Werner-serien med samme persongalleri som i ”Krokodillevogteren” og ”Blodmåne”, men kan læses enkeltståendeog har et selvstændigt plot.

Anmeldelse

Katrine Engberg har med ”Glasvinge” skrevet en fremragende krimi. Foruden en meget spændende krimiintrige giver bogen også en barsk beskrivelse af de forhold, som samfundet i nogen tilfælde udsætter mennesker med alvorlige psykiske lidelser for.

Man hører om den tilværelse nogle afdisse mennesker kan have, når de er anbragtdels i offentligt regi på psykiatriske hospitalsafdelinger og dels på private opholdssteder. Ligeledes beskrives, hvad der kan ske, når patienterne igen kommer ud i det pulserende liv, uden der bliver fulgt godt nok op på deres nye tilværelse.

Interessanter i den forbindelse også, at forholdene beskrives både direkte og indirekte fra forskellige synsvinkler.

Umiddelbart kan manmåske nok synes, det virker noget usandsynligt, at en drabsmand anbringerdrabsofre – der kommer flere – i et springvand, men forklaringen på hvorfor, mener jeg bestemt holder.

I ”Blodmåne” havde Katrine Engberg en noget spektakulær drabsmetode. Det har hun sandelig også i denne bog. Når man kommer hertil i læsningen, synes jeg, man skal google lidt.

Man kommer rundt i mange forskellige og interessante miljøer i bogen blandt andet et under banearealet i selve København, men også et på Refshaleøen, ”Fredens havn” som er lidt af en pendant til Christiania.

Politimiljøet er også fint og realistisk beskrevet. Det samme gælder selve politiarbejdet. Dejligt når en forfatter gør sig umage med at beskrive efterforskningen korrekt.

Bogens personer fremstår meget tydeligt. Nogle får man straks sympati for og andre det absolut modsatte. Det er også godt, når man som læser ind imellem kan tage fejl i den opfattelse, man havde, da man stødte på vedkommende første gang.

Politiassistent Jeppe Kørner, som leder efterforskningen af drabene er en dygtig efterforsker, men også et mennesker af kød og blod. Han har ind imellem nogle spekulationer, når det drejer sig om hans begyndende kæresteforhold til kollegaen Sara Saidani. Også forholdet til sin mor giver anledning til spekulationer.

Jeppe Kørners sædvanlig makker Anette Werner er på barselsorlov, hvilket just ikke giver hende den glæde, hun burde have, som mor til sit første barn. Hun keder sig og savner sit politiarbejde, så i smug begynder hun at efterforske drabssagerne på egen hånd. Det skulle hun måske af forskellige årsager ikke lige have begyndt på.

Interessante er også de personer, som på den ene eller anden måde har tilknytning til sundhedssystemet – det være sig både institutionspersonale og patienter.

Krimiintrigens afslutning var dejlig overraskende. I overført betydning passer beskrivelsen af gerningsmanden godt på sommerfuglen glasvinge: ”Glasvingen er skrøbelig og flygtig, næsten gennemsigtig. Men kun tilsyneladende. Glasvingens larver oplagrer gift fra natjasminplanten i deres kroppe, så de bliver dødelige for deres fjender”. Det røber jeg intet ved at skrive.

Jeg synes virkelig godt om bogen og mener at vide, at Katrine Engbergs tanker om en ny krimi er begyndt at sværme som små sommerfugle – måske endda glasvinger, når man ved, hvad hendes bøger plejer at indeholde – i hendes hoved. Resultatet glæder jeg mig utrolig meget til at læse.

5 krimihjerter af 5

 

People’sPress 2018 – 354 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

På KRIMIMESSEN i Horsens kan man få lejlighed til at møde Katrine Engberg