07-03-2019

”Gravkammeret” af Tess Gerritsen

Billedresultat
 for forfatter tess gerritsen

I en støvet kælder under Crispin Museum i Boston, bliver der fundet en perfekt konserveret mumie. Det viser sig til alles overraskelse, at der ikke er tale om en gammel ægyptisk mumie. Det er en nutidig kvinde, som er myrdet og siden gjort til en mumie.

Det er en oplagt sag for retsmediciner Maura Isles og drabsefterforsker Jane Rizzoli fra Boston Politi. Da der bliver fundet flere nutidige mumier, bliver efterforskerne hurtigt klar over, at en galning er på spil.

En ung kvindelig arkæolog, Josephine Pulcillo ved som den eneste, at disse mumier har noget med hende at gøre.

Nu udspiller der sig et højspændt drama, hvor diverse teorier kommer på bordet. Mange mennesker afhøres. Disse beskrives på glimrende vis, så man hurtigt få enten antipati eller sympati for dem.

Man kommer rundt mange interessante steder. Tess Gerritsen evner virkelig at lavegode beskrivelser af disse forskellige steder, der spænder fra upper class til de snuskede og snaskede miljøer.

Selv om bogen mange steder er barsk og brutal, indeholder den også interessante beskrivelser af, hvordan de gamle ægyptere lavede mumier. Man er i øvrigt også inde på begrebet moselig, og hører lidt om, hvordan de er blevet til.

Jo, jo. Man kan godt erhverve sig viden i en krimi.

Der sker mangt og meget i bogen. Den er meget spændende, men jeg synes samtidig, den går lidti selvsving med for mange urealistiske handlingselementer, der skal overgå hinanden.

Det skal under ingen omstændigheder afholde mig fra at læse kommende krimier af Tess Gerritsen.

4 krimihjerter af 5

 

Jentas 2019 – 335 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget