”Blindtunnel” af Tove Alsterdal

Modtryk 2019 – 285 sider

Min anmeldelse

Det svenske ægtepar Sonja og Daniel køber en vingård i Bøhmen i Tjekkiet – det der engang var kendt som Sudeterland.

Under renoveringen bliver der fundet et mumificeret lig af en dreng med en Reichsmark fra 1945 i lommen. Det er ikke det eneste lig, der dukker op, for mens renoveringen stadig foregår slås en kvinde ihjel.

Herefter flettes de tos skæbner sammen på tværs af generationer, og man hører om brutale udrensninger med rødder tilbage til Nazityskland.

Bogen er fortalt i jeg-form af Sonja, og derved kommer man til at kende hende særdeles godt, men de samtaler, hun fører, gør at man også får god indsigt i andre personer.

Ingen tvivl om at Tove Alsterdal har researchet meget i forbindelse med bogen. Hun ved virkelig meget om fortiden, men beskriver også nutiden på god vis.

Beskrivelsen af miljøer i både fortid og nutid er glimrende.

”Blindtunnel” er ikke ligefrem en pageturner fyldt med spænding og dramatik. Den har en stille fremadskridende handling, hvor nutid og fortid flettes sammen, og hvor familiestridigheder fra fortiden og nutidig utroskab kommer op til overfladen.

Selv om der sker et drab i bogen, er det ikke selve politiets efterforskning, der fylder mest. Den er mest indirekte beskrevet i og med bogen er en jeg-fortælling oplevet gennem hovedpersonen.

Jeg var ikke rigtig fanget af bogen.

3 krimihjerter af 5

Modtryk 2019 – 285 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...