”I al hemmelighed” Linda Castillo

Hr Ferdinand 2019 – 373 sider

Min anmeldelse

”I al hemmelighed” er den 10. i rækken af Linda Castillos krimier, der foregår i amishsamfundet i Ohio i USA.

I lighed med de 9 foregående bøger er der også denne gang tale om en kvalitetskrimi.

Med udgangspunkt i en mordbrand, hvor den 18-årige Daniel Gingerich omkommer, udspiller der sig nu et drama af dimensioner.

Som sædvanlig i Linda Castillos krimier er det politichefKate Burkholder, der står for efterforskningen. Der går ikke lang tid, før hun indser, at tingene ikke er, som de ser ud til være. Efterforskningen fører Kate og hendes kolleger ind i et spind af hemmeligheder og løgne.

På det psykiske plan rammer efterforskningen Kate hårdt, fordi noget af det, der sker, giver hende stærke mindelser om, hvad hun måtte igennem i sine første teenageår, hvor hun selv var en del af amishsamfundet.

Som det altid er tilfældet i Linda Castillos krimier, får man en levende og interessant beskrivelse af, hvordan tilværelsen er i og lige omkring amishsamfundet, og især er det denne gang interessant, at der fokuseres meget på unge mennesker. 

På sædvanligvis gør Linda Castillo meget ud af beskrive, hvordan der rent fysisk ser ud i der hvor amishfolket lever. Det kan jeg aldrig blive træt af læse om.

Personerne står meget skarpt, og man må konstatere, at det syn, man kan have på et menneske, ikke altid er det rette.

”I al hemmelighed” er virkelig spændende i handling og ikke mindst på det psykologiske plan.

Kate Burkholder og John Tomasetti fra en af Ohios centrale efterforskningsenheder har nu etableret sig som par og bor langt ude på landet. Parforholdet er uofficielt, men kærlighedsforholdet er meget velfungerende.

Selve krimiplottet er virkelig godt i denne mørke krimi. Efterforskningsarbejdet er helt utrolig realistisk, og som i alle gode krimier bydes man på gode overraskelser.

Jeg har læst, at der kommer en 11. bog om Kate Burkholder. Den vil jeg se meget frem til at læse, for Linda Castillo er en krimiforfatter, der virkelig har et godt greb om sine læsere.

5 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2019 – 373 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...