“Skammekrogen” af Sofie Sarenbrant

People’sPress 2019 – 401 sider

Min anmeldelse

Svenske Sofie Sarenbrant har med “Skammekrogen” skrevet ti krimier. Jeg mener, jeg har læst 3-4 stykker af dem. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, de har ligget i Superligaen, hvad svenske krimier angår.

Jeg havde derfor ikke de største forventninger, da jeg gik i gang med “Skammekrogen”, men her blev min skepsis gjort noget til skamme.

Sofie Sarenbrant har med ”Skammekrogen” skrevet et krimi, som er både spændende og tankevækkende.

Kriminalinspektør Emma Sköld, som har været hovedperson i de seneste 6 bøger af Sarenbrant, skal sammen med sin 16 år yngre kollega Krille forsøge at opklare, hvorfor flere personer fundet i et skovområde er afgået ved døden. Er det selvmord eller er det mord?

Selv om der er flere steder, hvor handlingen er barsk og ubehagelig, synes jeg ikke, at der svælges i beskrivelserne.

Plottet i bogen er virkeligt godt. Man præsenteres for mange interessante og godt karakteriserede personer, som man for manges vedkommende kommer godt “ind i hovedet på”. Det skyldes, at man ser handlingen fra deres synsvinkel.

Af yderst interessante personer kan nævnes Emma Sköld, som er alenemor med de problemer, det giver, når man er efterforsker. Thomas Nyhlén, som er Emmas tidligere samlever og far til deres børn, og som fortsat er forelsket i Emma. Julia, som er Emmas 13-årige niece, som udsættes for grov mobning med katastrofale følger. En anonym kvinde der fortæller om en skrækkelig barndom. En tidligere politiefterforsker Madeleine, som er forelsket i Thomas Nyhlén.

Også bogens skiftende miljøer er velbeskrevne.

I plottet indgår der flere temaer som spiller en stor rolle i handlingen. Et af de virkelig interessante drejer sig om selvmord. Et andet meget vedkommende tema er den mobning som børn og unge kan udsættes for både i skolen og på de sociale medier. Forældre/barn temaet er også med. Man undgår heller ikke forskellige former for kærlighedsproblemer.

Jeg sætter stor pris på, når krimiforfattere også beskriver, at efterforskere har et privatliv, men i denne krimi synes jeg, det fylder for meget og gøres for problemfyldt.

Selv om man får en glimrende forklaring på bogens “hovedmysterium”, synes jeg alligevel slutningen er uforløst, og hvorfor den er det, kan jeg ikke komme ind på for ikke at røbe noget, der ikke skal røbes.

Jeg må indrømme, at den cliffhanger, som bogen slutter med, ikke falder i min smag.

4 krimihjerter af 5

People’sPress 2019 – 401 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...