26-12-2020

”Den tavse pige” af Tess Gerritsen

Igen har Tess Gerritsen skrevet en god og spændende krimi i serien om efterforskeren Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles. ”Den tavse pige” er nummer 11 i serien.

Denne gang udspiller handlingen sig især i Bostons Chinatown.

Det hele starter med, at der bliver fundet en afskåret hånd.

Herefter går det slag i slag. Efterforskningen viser efterhånden, at fundet af den afskårne hånd peger mod en massakre på en restaurant i Chinatown for nitten år siden, der krævede fem ofre.

Sagen er ikke umiddelbar til at opklare, men takket være et dygtigt efterforskningsarbejde finder man alligevel noget, som viser sig at være gode spor.

Det er interessant at blive ført ind i forskellige miljøer i Chinatown, hvor man kan se, at mange kinesere stadigvæk mindes tidligere tiders Kina, så man får også indblik lidt af Kinas gamle historie.

I ”Den tavse pige” præsenteres man for mange interessante personer. Det gælder både de personer, man møder i de kinesiske miljøer og i de sædvanlige amerikanske miljøer.

Beskrivelserne af personerne er glimrende, og som altid er det spændende at ”komme ind i hovedet på” på Jane og Maura.

Spændingen stiger gradvist bogen igennem. Ondskaben ligger og lurer lige om hjørnet.

Lidt spektakulært er det, at der tilsyneladende er et overnaturligt væsen, der blander sig i efterforskningen, men der kommer en forklaring.

Bogens slutning er et absolut højdepunkt.

Jeg har læst alle Tess Gerritsen-bøger, der er udgivet herhjemme, og jeg vil som altid glæde mig til den næste bog i serien.

4 krimihjerter af 5

Jentas 2020 – 340 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

 

4 krimihjerter af 5