ANMELDELSER

21-12-2020

Hvis man har læst de to foregående bøger af forfatterparret Lindholm og Zornig - “Et ubetydeligt mord” og “Monsterland” - vil man kende to af hovedpersonerne nemlig politikommissær Tessa Højmark og sikkerhedsrådgiver Adam Forsberg.

I ”Konkursklubben” er det også spændende at følge dem i en ny sag.

Jeg må dog indrømme, at det er bogens to andre hovedpersoner, Jack Nielsen og Birgitte Fabricius, som begge er over 70, jeg finder mest interessant.

Desuden er der to bipersoner, der spiller en vigtig rolle, nemlig Jacks to gode venner og kompagnoner i Konkursklubben Svend og Jørgen, som også er over 70.

Det er ikke tit, at hovedpersoner i krimier er personer, der er over 70.

At de tre ældre herrer tilmed har planlagt en hævnaktion mod den mand, der er skyld i, at de er gået konkurs med deres firmaer, er bestemt heller ikke hverdagskost i en krimi.

Jeg synes, det er alletiders gode idé, Lindholm og Zornig har fået med at fokusere på kriminelle i den alder. Uden sammenligning overhovedet kom jeg til at tænke på den gamle danske film “Støvsugerbanden”.

Handlingen tager sit udgangspunkt i, at der findes et lig i Køge Bugt. Ingen ved, hvem han er, og ingen savner ham.

Politikommissær Tessa Højmark sættes til at lede efterforskningen og tilfældighederne vil, at sikkerhedseksperten Adam Forsberg, som Tessa har yderst private relationer til, også bliver indblandet i efterforskningen.

Samtidig med at man følger Tessas efterforskning, følger man også Konkursklubbens planlægning af deres hævnaktion.

Alt det, der sker i forbindelse med hævnaktionen, er spændende læsning, og som det gælder i alle gode krimier, bydes der på gedigne overraskelser.

Skildringen af politiets efterforskning er god og yderst troværdig. Jeg har det også fint med, at Tessa leder en afdeling, der ikke eksisterer i virkeligheden, men er en, som forfatterparret har skabt. Den er godt og troværdigt skildret.

Det er ikke kun temaerne efterforskning og hævn, der fylder i bogen. Kærlighed fylder også særdeles meget. Kærlighed har ingen alder. Også personer på over halvfjerds kan blive dybt forelskede i hinanden. Det skildres på smukkeste vis i “Konkursbanden”.

Kærlighed mellem forældre og børn kan være uproblematisk, men den kan også være meget problemfyldt, viser det sig i ”Konkursbanden”.

Bogens personskildringer er virkelig gode. Man får et helt fantastisk godt indblik i, hvad personerne tænker og føler.

En del af handlingen foregår på Tenerife, og beskrivelsen af øen er rigtig fin. Det gælder også beskrivelserne af de mange forskellige danske miljøer.

Når Lisbeth Zornig er medforfatter til en bog kan det heller ikke undre, at indholdet ind i mellem er meget samfundsrelateret – og det er fint.

Selv om jeg synes særdeles godt om “Konkursklubben”, synes jeg, at der er lidt for mange detaljerede beskrivelser. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der flere stedervar blevet “skåret mere ind til benet”.

4 krimihjerter af 5

Harper CollinsNordic 2020 – 446 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

06-12-2020

At den norske krimiforfatter Jørn Lier Horst har haft en karriere som politiefterforsker fornægter sig ikke i denne virkelig gode politiroman.

Handlingen foregår i Larvik, hvor bogens hovedperson er efterforskeren William Wisting, som man vil kende, hvis man har læst andre krimier af Jørn Lier Horst.

Den populære håndboldspiller Kajsa Berg, der spiller i Larvik HK - i virkelighedens verden en af de allerbedste håndboldklubber i Norge - er sporløst forsvundet.

Umiddelbart efter, hun er forsvundet, bryder en voldsom skovbrand ud. Da branden er ebbet ud, finder man de forkullede rester af en ung mand lænket til et træ.

Den videre efterforskning viser, at forsvindingssagen og det forkullede lig kan knyttes til hinanden.

Efterforskningen viser også, at personerne i Kajsas omgangskreds har adskilligt at skjule. De fleste i omgangskredsen er unge mennesker.

På god og troværdig vis følger man, hvordan en efterforskning foregår både med undersøgelser af gerningssteder og afhøringer af vidner og sidenhen mistænkte.

Ikke alt det, der kommer frem, er behagelig læsning.

Man ser desuden, at mennesker, der ellers bliver beskrevet somsympatiske og tillidsvækkende, i virkeligheden er det stik modsatte.

Jørn Lier Horst viser også, at mennesker, som slet ikke har det voldsprægede i sig, undertiden kan føle sig nødsaget til at foretage voldsomme handlinger, som i virkeligheden ligger dem fjernt.

Efterforskeren William Wisting er virkelig godt beskrevet. Man kommer “rigtig godt ind i hovedet” på ham, både når han er politimand, og når han er er privatperson.

Bogen er ikke fyldt med nervepirrende spænding, men den beskriver derimod meget grundigt og nøgternt en politiefterforskning.

Ind imellem synes jeg dog – og det selv om jeg betegner mig selv som en politinørd – atbeskrivelsen af detaljerne i efterforskningen nogle gange trods alt er lige grundig nok beskrevet.

Jørn Lier Horst har indtil nu skrevet 14 krimier om William Wisting. De fire første har indtil nu ikke været udgivet i Danmark. Det blev de i efteråret 2020.

”Den eneste ene” er bog nummer 4. Den kan læses uafhængig af de andre bøger i serien.

Jeg glæder mig også til at læse bog nummer 1, 2 og 3.

 4 krimihjerter af 5

Modtryk 2020 – 312 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

30-11-2020

“Ulvesommer” er den første krimi, jeg har læst, hvor Hans Rosenfeldt er eneforfatter. Jeg har dog læst alle de krimier, han har skrevet sammen med Michael Hjorth, hvor den legendariske kriminalpsykolog Sebastian Bergman er hovedpersonen.

“Ulvesommer” er en højdramatisk og utrolig spændende krimi, der har flere interessante og medrivende fokuspunkter.

Til at begynde med bliver der i bogen fokuseret på, at der i en skov uden for Haparanda i Sverige ved grænsen til Finland bliver fundet en død ulv med dele fra en menneskekrop i maven. Senere bliver også resten af kroppen fundet. Den døde person viser sig at være en mand, der har overlevet en blodig massakre i Finland. Han flygtede over på den anden side af grænsen til Sverige.

De makabre fund afstedkommer selvfølgelig en grundig politimæssig efterforskning, hvor politikvinden Hannah Wester kommer til at spille en yderst væsentlig rolle.

Hun er også et af bogens fokuspunkter, idet man følger hende både som den dygtige efterforsker, hun er, men kommer også ind i hendes privatliv, som absolut ikke er problemfrit.

Fokus flyttes efterhånden også hen på to unge familier, som hver især har deres at kæmpe med. På forskellig vis bliver de impliceret i det, der har med fundet af den døde mand i skoven at gøre.

Den blodige massakre i Finland har baggrund i international narkokriminalitet, som også medfører meget voldsomme begivenheder i Haparanda.

Et nyt fokuspunkt bliver tilføjet handlingen, da en ung smuk russisk kvinde med en speciel opgave dukker op i byen.

Hans Rosenfeldt evner med sikker hånd på allerbedste vis at beskrive både personer og miljøer. Man føler med de af bogens personer, som på hver deres måde har problemer med tilværelsen, og man føler afsky for dem, der handler samvittighedsløst.

Man må også konstatere, at selv om et menneske begår en forbrydelse, behøver vedkommende ikke nødvendigvis at være et ondt menneske.

Der hersker en dyster stemning i store dele af handlingen. Der er glimt af lidt kærlighed, men ikke meget. Lidt populært sagt, så er der ikke meget at grine af.

Mod bogens slutning synes jeg, at lidt af troværdigheden går fløjten, men det skal bestemt ikke afholde mig fra at se frem til den næste bog i Hans Rosenfeldts nye thrillerserie.

4 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2020 – 454 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

21-11-2020

Lars Kepler har med “Spejlmanden” skrevet en meget grum og modbydelig thriller.

Jeg har ikke læst ret mange bøger med så mange grusomheder og modbydeligheder som i “Spejlmanden”. Når det så er sagt, så er bogen vanvittig spændende og nervepirrende. En rigtig page-turner.

Bogen handler om unge piger, der forsvinder.

En af de forsvundne unge piger findes dræbt og hængt i er klatrestativ på en legeplads. Det får gang i politiets efterforskning, som ledes af kriminalkommissær Joona Linna. Læsere af Lars Kepler kender Joona Linna fra syv tidligere bøger, hvor han også er hovedperson.

Et overvågningskamera har fanget, hvad man mener er et øjenvidne til denne væmmelige forbrydelse, et øjenvidne som lider af voldsomme psykiske problemer. Han må hypnotiseres to gange, før politiet bliver klogere på, hvad der er sket og får mere at arbejde ud fra.

Handlingen ses fra flere synsvinkler. Man får derfor et rigtig godt indblik, i hvorfor flere personer – både de gode og de onde – agerer og tænker, som de gør. Det gælder bl.a. flere af de piger, der er forsvundet, og som holdes fanget på en nedlagt minkfarm, hvor de udsættes for alt fra nedslagtning til modbydelige voldtægter.

Beskrivelserne af de steder, hvor handlingen foregår fremstår tydeligt.

Man kan jo håbe, at det, der beskrives i ”Spejlmanden”, mest har sit udspring i Lars Kepler’nes hjerner. Imidlertid må man desværre også konstatere, at man ind imellem hører om yderst voldsomme uhyrligheder, der overgår unge piger i virkelighedens verden.

Hvad de efterforskningsmæssige angår, mener jeg, at Joona foretager sig handlinger, som ikke er realistiske. I det hele taget synes jeg, at flere dele af bogens handling ikke er realistisk, men den er særdeles spændende.

Efter endt læsning indrømmer jeg gerne, at jeg ikke lige havde set, at det var sådan, bogens krimiintrige hang sammen.

Selvfølgelig skal jeg også læse den næste i rækken med Joona Linna, men den behøver ikke at fokusere helt så meget på modbydeligheder.

3 krimihjerter af 5

Gyldendal 2020 – 525 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

07-11-2020

Som den politinørd jeg er, vil jeg starte med at rose Sara Blædel for det, der angår det politimæssige i ”Den tavse enke”. Jeg synes, det er en fremragende idé, at hun opretter et nyt rejsehold, kaldet P13 – en hentydning til, at enheden er et supplement til de 12 politikredse, der er i Danmark.

Jeg har gentagne gange i mine anmeldelser kritiseret, når forfattere pludselig lader efterforskere – typisk fra København – stå for efterforskningen et andet sted i landet. Hvorfor det netop er dem, der gør det, får man ikke nogen forklaring på. Nogle forfattere og læsere mener, at det er digterisk frihed. Måske nok, men i mine øjne urealistisk digterisk frihed.

At Sara Blædel opretter et nyt rejsehold er også digterisk frihed, men af den realistiske slags. Her får man en begrundet forklaring på, hvorfor hun gør, som hun gør.

Beskrivelsen af den efterforskning, der foregår i ”Den tavse enke” virker yderst troværdig.

Det nyetablerede rejsehold skal stå for opklaringen af drabet på en kvinde på Tåsinge. Hun er en yngre enke og kroejer. I kølvandet på drabet finder andre ugerninger sted.

Krimiintrigen er realistisk, og selv om man præsenteres for adskillige spektakulære handlingselementer, bliver handlingen aldrig ”kulørt”, og opklaringen er efter min mening fuldkommen logisk og troværdig.

Man kommer ind på adskillige interessante temaer. Et vigtigt et er, at stå ved hvem man er. Af andre temaer kan nævnes: det at være bøsse, forholdet mellem ægtefæller, børn og forældre, søskendekærlighed, kærlighed i al almindelighed, kærlighed contra begær, relationer mellem kollegaer, livet i mindre samfund m.m.

Personbeskrivelserne er virkelig gode. Bogens hovedperson er efterforskeren Louise Rick, som også har været hovedperson i 10 bøger af Sara Blædel.

Louise Rick er blevet leder af P13. Hun er en dygtig og dedikeret efterforsker. Hun har temperament, og hun erkender også, at hun kan begå fejl.

En anden hovedperson er Louises journalistveninde Camilla Lind, som lidt tilfældigt også inddrages i efterforskningen. Hende kender vi også fra tidligere Sara Blædel-bøger. Som altid er hun en ihærdig journalist.

De andre personer i ”Den tavse enke” er også skildret rigtig godt, så man danner sig et klart indtryk af dem.

Jeg synes rigtig godt om den interaktion, der dels er mellem de politifolk, der er tilknyttet P13 og dels mellem politifolkene og de personer, de kommer i berøring med.

Jeg holder meget af, at handlingen foregår på Tåsinge, en ø som jeg har besøgt adskillige gange, og hvor jeg tilmed har overnattet på Tåsinge Hotel, hvor også Louise overnatter. Det er forfriskende, at en krimi foregår andre steder end i Aarhus eller København.

Det, jeg ikke begejstres så meget for i bogen, er, at der efter min smag er for meget ”føle-føle” med. Jeg kan nævne Louises forhold til plejesønnen Jonas, til underboen Melvin, til ex-kæresten Eik, til veninden Camilla osv. Jeg kunne også godt have undværet Eiks pensionerede politihund.

Og lige et lille suk mere. Hvorfor er de overordnende politifolk i denne og rigtig mange andre krimier altid nogle trælse og dårlige ledertyper?

Jeg synes helt bestemt, at ”Den tavse enke” er spændende og på rigtig mange områder også en vedkommende bog.

Jeg glæder mig selvfølgelig til at læse om flere kommende efterforskninger, som Sara Blædel lægger i hænderne på Louise Rick og P13.

4 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2020 – 392 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogens findes som e- og lydbog på MOFIBO