ANMELDELSER

31-01-2019

Handlingen i ”Fjenden iblandt os” udspiller sig over ca. 17 timer i Oksevænget, en ghettobebyggelse i Bellahøjområdet i København.

Det går faktisk godt i Oksevænget takket være et fint samarbejde mellem Københavns Kommune og beboerforeningen.

Her i denne bebyggelse, som hovedsageligt er præget af tyrkere, finder man liget af den 8-årige danske pige, Laura.  Det viser sig, at Laura har været udsat for overlagt drab.

Nu er det jo sådan, at de politiske partier i Danmark ikke alle har samme opfattelse af, hvad der tjener samfundet bedst, når det det drejer sig om indvandrere og ghettoområder. Københavns kulturborgmester fra Dansk Folkeparti, Kristian Havholm er en af skeptikerne med hensyn til Oksevænget og vil ved selvsyn se på forholdene.

Efterfølgende kommer Kristian Havholm til at spille en meget stor rolle i bogen. Man får en virkelig god indsigt i de tanker, han gør sig og i de begivenheder, han bliver en del af som følge af fundet af den dræbte pige.

Efterforskningen af drabet ledes af Lars Winkler, politiassistent ved Københavns Politi. Ham vil mange kende fra Jakob Melanders foregående bøger. Man får meget fin forståelse for de overvejelser og handlinger, Lars Winkler gør for at gennemføre efterforskningen, som viser at være meget vanskelig. På et tidspunkt er der hele 6 mistænkte.

Der sker konstant noget, der forvirrer Lars Winkler. Det fremgår af dette citat fra bogen, hvor Lars Winkler tænker følgende: ”Det hele er blevet vendt på hovedet. Tingene udvikler sig hele tiden og så hurtigt, at han ikke når at tænke, at gå de forskellige scenarier igennem. Det er, som om der er nogen, der forsøger at styre hans efterforskning, tvinger ham ud ad bestemte spor, mens andre lukkes eller forbliver usynlige.”

Drabsefterforskerne er imidlertid ikke de eneste politifolk, man møder i Oksevænget. Adskillige betjente fra beredskabet ved Københavns Politi udkommanderes for at danne en ring om bebyggelsen for imødegå de optøjer, der muligvis vil kunne opstå, når en DF-politiker besøger et ghettoområde. Og uro bliver der, da det også går op for indbyggerne i Oksevænget, at der er begået et drab.

Jakob Melander forstår på allerbedste vis at skildre, hvordan forskellige personer inddrages i efterforskningen af drabet. På næsten filmisk vis følger vi personernes ageren, idet scenen skifter uhyre tit mellem forskellige velbeskrevne lokaliteter i form af meget korte kapitler. I modsætning til en film, følger man også personernes tankegang, og man forstår meget fint, hvad der rører sig i hovedet på mange uhyre interessante personer.

Jakob Melanders ”Fjenden iblandt os” er ikke en gængs krimi. Det er en krimi, som foruden at være meget spændende, også er en socialrealistisk roman, som skildrer den virkelighed, der kan være i et ghettoområde. Romanen beskriver, hvor let tingene kan udvikle sig til noget helt uforudsigeligt, når ”dem” og ”os” krydser klinger foranlediget af fanatiske personers holdninger og ageren

5 krimihjerter af 5

 

People’sPress 2019 – 397 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

 

26-01-2019

 

Håkan Nesser har med "De venstrehåndedes forening" bragt sine to kendte efterforskere Van Veeteren og Gunnar Barbarotti, som er hovedpersoner i hver sin krimiserie, sammen i en krimi med en god og gedigen intrige.

Handlingen skifter mellem begivenheder i 1950'erne, 1960'erne, 1991 og 2012.

I sluthalvtredserne opretter et par drenge en klub for venstrehåndede. Et par tvillingesøstre bliver også medlemmer.

I 50'erne var det ikke sjovt at gå i skole og være venstrehåndet.  Det beskrives barskt og realistisk.

Det samme gør sig gældende, når man hører om drengelivet og de efterfølgende teenageår.

Netop i klubmedlemmernes teenageår i 1960-erne finder en forbrydelse sted, som medfører, at klubben opløses.

På trods af det tages der i 1991 initiativ til en genforeningsfest. Igen finder en forbrydelse sted, idet fire medlemmer af klubben mister livet ved en mordbrand og en femte forsvinder.

Efterforskningslederen dengang var Van Veeteren. Han mente, at forbrydelsen var opklaret, men i 2012 indtræffer en hændelse, som gennemhuller opklaringen.

Van Veeteren, som nu er midt i halvfjerdserne, bliver bedt om at bistå med nærmere undersøgelser af sagen. Han inddrager sin kone som "medhjælpende hustru". Samspillet og snakken mellem de to er herlig læsning - yderst morsomt men også af mere filosoferende art.

Det filosoferende aspekt går igen mange steder i bogen.  Det er der læsere, der værdsætter meget højt, men personligt synes jeg, det ind imellem fylder for meget. Jeg er mere til jordnær snak og kommentarer.

Opklaringsarbejdet i 2012 viser sig at trække spor til en sag, som den svenske efterforsker Gunnar Barbarotti arbejder med i Sverige. Det medfører, at han må rejse til Mardam, og på den måde møder han og Van Veeteren hinanden.

"De venstrehåndedes forening" indeholder nogle helt fantastisk gode beskrivelser af personer og steder. Mange af beskrivelsen indeholder god lune og underfundighed.

Selv om opklaringsarbejdet er indviklet, og der dukker mange nye spor op, kommer alt for en dag til slut.

4 krimihjerter af 5

 

Modtryk 2018 – 461 sider Klik 

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

 

 

 

15-01-2019

 

En række uhyggelige voldtægter spreder skræk i Uppsala. Sammen med et lokalt efterforskningsteam skal Rejseholdet forsøge at opklare voldtægterne og flere efterfølgende drab.

Kriminalpsykolog Sebastian Bergman, er ikke længere tilknyttet Rejseholdet, men ved tilfældighedernes spil bliver han dog igen tilknyttet teamet.

Det samme bliver efterforskeren Vanja, som også havde forladt Rejseholdet. Hun er bestemt ikke begejstret for, at hun nu igen skal arbejde sammen med Sebastian, hendes biologiske far, som hun absolut ikke har noget til overs for.

Bogen igennem følger vi de tos indbyrdes konflikter. Sebastian ønsker inderligt, at forholdet til Vanja kan bedres. Det gør Vanja til gengæld ikke. Konflikterne til trods formår de alligevel at arbejde sammen, men det afstedkommer mange indre kampe for dem begge i dette meget komplicerede far/datter forhold.

Også andre efterforskere på holdet har ondt i sjælen. Det gælder især Billy, som til sidst i forfatterparrets foregående bog ”De uegnede” begik en meget alvorlig forbrydelse, som han har gjort alt for at dække over. Skyggen afforbrydelsen forfølger ham både direkte og indirekte handlingen igennem.

Rejseholdets leder Torkel har indledt et nyt forhold, efter at han og Ursula – et andet medlem af Rejseholdet - har gjort det forbi. For Torkels vedkommende gælder det, at det nye forhold er velfungerende, mens Ursula til gengæld forsøger sig med forskellige dates.  For at belyse Ursulas kærlighedsliv yderligere, så har hun også haft et forhold til Sebastian Bergman.

Hjorth Rosenfeldt beskriver på fin og interessant vis parforhold, kærlighed og utroskab. Det fylder næsten lige så meget som selve krimiintrigen. Det gøres på en sådan måde, at ens nysgerrighed bliver vakt, men for mig fylder det meget - også for meget.

Intrigen er fin. Beskrivelsen af politiets efterforskning er også fin, og man finder hurtigt ud af, at voldtægterne på en eller anden måde har noget at gøre med en hændelse, der fandt sted i en lille gruppe dybt kristne, der gemmer på en hemmelighed, som gruppen har været involveret i. Forholdet mellem de lokale efterforskere og Rejseholdets efterforskere er til tider meget anspændt.

Den afslutning, der kommer på krimiintrigen, havde jeg bestemt ikke set komme.

Der er meget fine person- og miljøskildringer hele bogen igennem.

Jeg må indrømme, at jeg er meget begejstret for Sebastian Bergman. Det er altid spændende at se, hvad han finder på. Han er en dygtig psykolog, men ofte ”et dumt svin”, som dog også forsøger at være lidt næstekærlig ind imellem.

Den vinkel, som handlingen ses fra, skifter meget ofte. Derfor kommer man godt ind i hovedet på en meget stor del af bogens personer. 

Efter min mening er det ikke den bedste krimi fra Hjorth Rosenfeldts hånd. Der er for meget ”udenoms” i forhold til selve krimiintrigen, som først for alvor bliver rigtig spændende til sidst i bogen.

Ingen skal dog være i tvivl om, at det er en glimrende krimi, men den kommer ikke helt til tops.

4 krimihjerter af 5

 

Hr Ferdinand 2018 – 428 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

Bogen kan købes her:

KLIK: En højere retfærdighed

 

 

 

 

 

 

 

12-01-2019

Krimiintrigen er meget enkel: En sommernat forsvinder syttenårige Annabelle fra den lille svenske udkantsby Gullspång. Foreningen ”Missing People” og det lokale politi leder efter pigen, men da det ikke lykkes at finde hende, sendes der bud efter hjælp fra Stockholm.

Den kvindelige efterforsker Charlie Lager og hendes assistent Anders Bratt ankommer derfor til Gullspång.

For Charlie bliver mødet med den lille by en tur ”ad memory lane”, idet hun de 14 første år af sit liv boede der sammen med sin mor Betty. Charlie er nu midt i trediverne

På mange måder er det en fordel for hende i efterforskningen, at hun har kendskab til byen og flere af dens beboere, men det at være i Gullspång nu sætter også nogle tanker i gang om hendes barndom og tidlige ungdom der. Tankerne kommer til at fylde meget i hendes hoved. Det går ikke ud over efterforskningen, men tankerne er ikke altid lige rare og plager hende psykisk.

Foruden at man dykker ned i Charlies fortid set fra hendes synsvinkel, hører man også en beretning om to unge lokale piger helt tilbage fra tiden, før Charlie blev født set fra deres synsvinkel, og desuden hører man om byens unge den dag, da Annabelle forsvandt set fra hendes synsvinkel.

Yderligere detaljer om unge menneskers gøren og laden i byen beskrives i forbindelse med selve efterforskningen.

Beskrivelserne af at være ungt menneske i nutiden samt i den meget nære fortid og i tiden for adskillige år siden er virkelig gode. Man ser tydeligt deres forskellighed og kan let se typerne for sig.

I det hele taget er der fine person- og miljøbeskrivelser.

Beskrivelsen af den virkelig eksisterende by, Gullspång viser, at man også der kender til tomme butikker, nedlagte fabrikker og heller ikke har så meget at tilbyde de unge mennesker.

Krimiintrigen omkring den forsvundne Annabelle virker meget realistisk.

Det samme gør beskrivelsen af den forskel, der er på lokalpolitiet og de to stockholmske efterforskere. Ja, og man skal da også lige have lidt mandschauvinisme med fra en af de lokale betjente i forhold til Charlie.

Der var et par gedigne overraskelser hen mod bogens slutning og ikke mindst til allersidst.

Jeg synes dog, at de mange velbeskrevne menneskeskæbner bliver flettet lidt for meget ind i hinanden. Der for mange tilfældigheder, der passer for godt sammen, men det skal dog på ingen måde afholde mig fra at synes rigtig godt om bogen.

4 krimihjerter af 5 

 

People’sPress 2018 – 310 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

Bogen kan købes her:

 Klik her Annabelle

 

 

 

08-01-2019

 

Igen har Matthew Arlidge begået en fremragende og realistisk krimi, hvor krimiintrigen er opklaringen af nogle forfærdelige pyromanbrande, der i flere tilfælde har krævet menneskeliv.

På forfærdende vis beskriver forfatteren, hvordan det er at befinde sig i et hus, der brænder. Jeg synes ikke, der svælges i beskrivelsen, men man føler i høj grad, hvor forfærdeligt det må være at kæmpe for sit liv mod flammerne.

Realismen gør sig også gældende, når det det drejer sig om det politimæssige. På virkelig fin vis får man et klart indtryk af, hvad politiet foretager sig, når de efterforsker en forbrydelse.

Hovedpersonen efterforskeren Helen Grace vil de, der har læst Matthew Arlidge, kende fra hans foregående krimier ”Okker Gokker”, ”Bro Bro Brille” og ”Dukkehuset”.

Helen er en særdeles dygtig efterforskningsleder, der forstår at lede og fordele det arbejde, der gerne skal føre frem til arrestationen af gerningsmanden. Samtidig er Grace også en kvinde, der har sit at kæmpe med. Når hun fx kommer under stærkt pres, ser hun ofte ingen anden udvej for psykisk at kunne udholde presset end at opsøge en mand, der vil piske hende. Den fysiske smerte giver hende lindring. Det er vigtigt at understrege, at det ikke har noget med sex at gøre.

En anden kvindelig efterforsker er Charlie, der også kan sit kram, men hun har ogsåsine personlige kampe at kæmpe fx føler hun en voldsom indre smerte, når hun konfronteres med forbrydelsens ofre.

I forbindelse med, at der er flere mennesker, der mister livet under pyroman­brandene, får man også en meget fin indsigt i, hvad de efterladte familiemedlemmer føler, når de står tilbage med den voldsomme smerte efter have mistet en af deres kære.

Ind imellem, hører man også om pyromanens tanker i forbindelse med de brande, vedkommende har forårsaget.

I øvrigt skifter synsvinklen flere gange mellem de forskellige personer, hvilket er med til at give en nuanceret tilgang til intrigen.

Også pressens ihærdighed - og ikke altid på acceptabel vis - med hensyn til at dække begivenhederne omkring pyromanbrandene indgår.

Jeg synes utrolig godt om en krimi, der som denne på bedste vis forener intens spænding og dramatik med psykologiske betragtninger.

5 krimihjerter af 5

 

 Jentas 2018 – 392 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 

 

Bogen kan købes her:

 KLIK: Tampen brænder