ANMELDELSER

09-03-2020

Hvis man er til krimier, hvor det psykologiske stort set er omdrejningspunktet bogen igennem, kan jeg absolut anbefale ”Den tavse patient”. Jeg vil ikke bestride, at det psykologiske aspekt er noget, som mange læsere sætter pris på. Det gør jeg også selv, men her synes jeg, det fylder for meget.

Bogen handler om den anerkendte kunstmaler Alicia Berenson, der er gift med den lige så anerkendte modefotograf Gabriel Berenson. De to har – i hvert fald på overfladen – det perfekte liv og ægteskab, men en aften skyder Alicia Gabriel fem gange i hovedet, hvorefter hun nægter at tale.

Alicia anbringes på sikringsanstalten The Grove. Her bliver hun på det nærmeste overmedicineret og lever en tilværelse uden megen kontakt med de andre anbragte.

En yngre psykolog, Theo Faber har siden han hørte om dramaet med Alicia følt tranghaft trang til at arbejde med hende. Han har held til at blive ansat på The Grove.

Han forsøger gennem samtaler og andre terapeutiske tiltag at trænge ind i Alicias kringlede sind og få hende til at tale. Terapien bevirker, at Theos eget sind påvirkes på det kraftigste i bestræbelserne for at finde ud af, hvad der er op og ned på det drab, som Alicia sidder indespærret for.

Bogens personer karakteriseres på bedste vis. Miljøer og steder er også velbeskrevne. Det psykologiske aspekt spiller som nævnt en meget stor rolle.

Selv om ”Den tavse patient” også overrasker til sidst, var jeg desværre ikke helt fanget af handlingen, og jeg synes også, at noget af indholdet var lidt urealistisk i en bog, som ellers lægger op til realisme.

3 krimihjerter af 5

 Hr Ferdinand 2019 – 389 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som både e-bog og lydbog på MOFIBO

06-03-2020

”Hun skal leve” er den fjerde i rækken af svenske krimier om politiefterforskeren Evert Grens og civilagenten Piet Hoffmann. De tre foregående er ”3 sekunder”, ”3 minutter” og ”3 timer”. De to førstnævnte er skrevet sammen med forfatterkollegaen Börge Hellstrøm. De tre førstekrimier er hver især fantastisk gode og overordentlig spændende, men jeg må indrømme, at ”Hun skal leve” er toppen af poppen. Hold da op hvor en pageturner.

En familie på fem personerblev for 17 år siden udslettet med undtagelse af en lille pige på 5 år. Nogle nutidige drab i det kriminelle miljø i dagens Sverige, hvor drabsmetoden – to skud anbragt på en særlig måde i hovedet på ofrene – er identisk med metoden for 17 år siden.

Evert Grens efterforskede drabene dengang og gør det også nu.

Civilagenten Piet Hoffmannblev på forskellig vis i de tre foregående bøger dybt involveret i sager, som blev efterforsket af Evert Grens. Det samme sker igen, da Piet Hoffmann udsættes for nogle alvorligetrusler, der vedrørerhans kone og tre børn. Truslerne kan kobles sammen med den efterforskning af skuddrabene, som Evert Greens er i gang med.

Nu kommer det til et væld af dramatiske begivenheder, hvor våbensmugling er omdrejningspunktet. Man sidder nogle gange med nerverne uden på tøjet, fordi spændingen er så intens.

Ud over en lang række højdramatiske begivenheder, indeholder bogen også mange rørende scener. Dels på grund af at børn er involveret og dels på grund af, at der udspiller sig stærke følelser mellem bogens personer.

I ”Hun skal leve” optræder der særdeles mange interessante personer, både når det drejer sig om helte og omskurke. De fremstår hver især meget tydeligt.

På bedste vis beskrives også bogens mange miljøer og forskellige steder bl.a. i Albanien.

Bogens indhold, hvad diverse problemstillinger angår, er relevante og aktuelle.

Man kan kun beundre Anders Roslund for hans store viden om organiseret kriminalitet. Det må virkelig have indebåret en kolossal research at kunne skive ”Hun skal leve”.

Med store forventninger ser jeg frem til den næste bog af Anders Roslund.

5 krimihjerter af 5

Modtryk 2019 – 440 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget’’

Bogen findes på MOFIBO som både e-bog og lydbog

23-02-2020

“X måder at dø på” tager tråden op, hvor forgængeren “Motiv X” sluttede. I Stefan Ahnhems femte bog om efterforskeren Fabian Risk ved Helsingborg Politi, følger vi hans og kollegernes bestræbelser på at finde gerningsmanden til en række meget spektakulære drab. Drabsmanden slår terning om, hvilke helt tilfældigeofre, han vil slå ihjel og med hvilket våben.

Samtidig med denne officielle efterforskning forsøger Fabian Risk også at finde beviser på, at hans politikollega, kriminalteknikeren Ingvar Molander har dræbt en fælles kollega Hugo Elvin.

Gennem de to efterforskninger kommer man om ad mange interessante og velbeskrevne   personer.

I særdeleshed kommer man til at kende Fabian Risk godt. Man følger hans op- og nedture. Egentlig mest hans nedture, bl.a. fordi hans søn Theodor sidder varetægtsfængslet i Helsingør på grund af sit kendskab til et drab, og fordi Fabians datter Mathilda går lidt sine egne veje og sværmer for det lidt overtroiske, og endelig fordi Fabian og hans kone Sonja forsøger at genetablere deres ægteskab på grund af hans forsømmelser af familielivet og hendes utroskab.

Interessant er det også at mærke spændingerne mellem Fabian og den drabsmistænkte Ingvar Molander, som man derved får en god karakteristik af.

“Terningemanden” er også velkarakteriseret. Det er en temmelig barsk omgang at følge, når han kaster terningerne, der bestemmer, hvem han skal vælge som sine ofre, og hvordan han skal dræbe dem.

Terningerne bestemmer på et tidspunkt, at han skal finde sine næste ofre i København nærmere bestemt i Tivoli. Derved præsenteres man også for den utiltalende og usympatiske chefpolitiinspektør Kim Sleizner ved Københavns Politi.

Stefan Ahnhem beskriver fint de forskellige steder og miljøer, der indgår i handlingen. Jeg værdsætter højt, at han beskriver eksisterende steder præcis, som de er, og hvis man kender stederne, er det som at køre en indre film, når personerne færdes her.

”X måder at dø på” er til tider barsk og brutal i sine beskrivelser, men man kan jo ikke forvente andet, når der er tale om en seriemorder, der er på spil.

Bogen berører mange forskellige temaer. I flæng kan nævnes: Ægteskabelige problemer, forældre/børn, forholdet mellem kolleger, frygt, magt, svigt, m.m.

Det er da nok muligt, at nogle af handlingselementerne ind imellem ikke er helt realistiske, men i og med de er bygget ind i en god kontekst, hvor bl.a. det psykologiske spiller ind, betyder det ikke noget for mig. Desuden er det særdeles spændingsskabende, og det er jo det, der blandt andet er den medvirkende faktor til, at jeg læser krimier.

I lighed med Stefan Ahnhems andre bøger følte jeg mig utrolig godt underholdt, da jeg læste ”X måder at dø på”.

Fra pålidelig kilde ved jeg, at Fabian Risk også er på banen i Stefan Ahnhems næste og dermed sjette krimi. Den vil jeg glæde mig meget til. 

5 krimihjerter af 5 

 

Lindhardt og Ringhof 2020 – 413 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

 

21-02-2020

I ”Når det mørkner” er en såkaldt ”prequel” – med andre ord en bog, der fortæller om tiden der er gået forud for den første bog i norske Jørn Lier Horsts serie om efterforskeren William Wisting.

Vi skruer derfortiden tilbage til 1983, hvor Wisting er nyuddannet politibetjent og også er blevet far til tvillingerne Line og Thomas.

Wisting havde tidligt ambitioner om at blive efterforsker. Skæbnen hjælper ham på vej. Mens han har travlt med almindeligt politiarbejde som husspektakler, færdselsulykker, biltyverier, indbrud o.l. kommer hanpå sporet af en uopklaret drabssag.

Den er relateret til en veteranbil, som han har hjulpet en ven med at finde. Bilen står i en faldefærdig lade, hvor den i over 60 år har været gemt under en presenning. Det viser sig, at der er flere skudhuller i bilen.

Wistings nysgerrighed er vakt, og han begynder på egen hånd en efterforskning, men da han kommer dybere ind i efterforskningen, må han nødvendigvis gå til sin overordnede. Alt tyder på en drabssag. Ud fra Wistings oplysninger, fornemmer den overordnede, at han her har meden politibetjent at gøre, som har talent for efterforskning, så Wisting får derforofficiel status af midlertidig efterforsker.

Man følger nu, hvordan Wisting søger tilbage i fortiden. Flere af de personer, som vil kunne kaste lys over sagen, er døde. Der er dog nogle fåtilbage, og dem aflægger Wisting besøg og får snakket med, foruden athan læser gamle avisartikler og kigger i politistationens arkiver.

En temmelig spektakulær sag udvikler det hele sig nutil at blive.

Som sædvanlig gør Jørn Lier Horst meget ud af at fortælle, hvad en efterforsker foretager sig, og det er for mig altid interessant.

Man får også et glimrende indtryk af, hvordan det er at være politibetjent med skiftende arbejdstider og samtidig være ægtemand til Ingrid og far til et tvillingepar. Faktisk svigter Wisting ind imellem familien, når han glemmer aftaler som følge af politiarbejdet.

De forskellige steder og miljøer, der skildres i ”Når det mørkner”, er yderst velbeskrevne.

Samtidig med, at veteranbil-sagen efterforskes, er Wisting også med til – som almindelig politibetjent – at hjælpe til med jagten på et par bankrøvere, som har tømt en døgnbox for et meget anseligt beløb.

Beskrivelsen af dette politiarbejde er også fin. Man kan konstatere, at meget siden 1983er blevet anderledes både med hensyn til teknik og til forholdene på politistationen, hvor fx rygning var en naturlig integreret del af hverdagen.

Jeg kan ikke sige noget negativt om ”Når det mørkner”, men jeg synes ikke, at den når helt op på siden af de øvrige bøger, jeg har læst af Jørn Lier Horst.

Jeg vil se frem til de kommende bøger, hvor vi følger den dygtige, anerkendte og sympatiske William Wisting.

4 krimihjerter af 5

Modtryk 2020 – 196 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

08-02-2020

En maltrakteret død ko driver i land på Gilleleje Strand. Det viser sig, at den på snedig vis har været brugt til indsmugling af et stærkt LSD-lignende stof.

En efterforskning bliver sat i gang med politiassistent Lars Winkler som efterforskningsleder.

Det er syvende gang Jakob Melander har Lars Winkler som hovedperson i en krimi.

Lars Winkler er en dygtig efterforsker, men han har også lig i lasten, idet han gennem mange år har haft et stofmisbrug. Han har også problemer med kærligheden og med forholdet til sin datter, Maria.

På absolut god vis skildrer Jakob Melander Lars Winkler, så han står helt klar for læseren.

Det samme gælder bogens anden hovedperson politiassistent i indbrudsafdelingen på Bellahøj Politistation, Nanna Christoffersen. Hun har absolut ikke rent mel i posen, idet hun stjæler fra anholdte personer og fra de indbrudssteder, hun rykker ud til. Hun bruger bl.a. pengene til at købe narko for, idet hun bl.a. er stofmisbruger.

Under anholdelsen af to klatretyve stjæler hun således en lille meget værdifuld statue, som visse kriminelle er meget interesserede i.

Hun vil gerne være en god mor for sin voksne søn Martin og en god partner for sin kæreste June, men det er svært med det liv, hun fører.

Bogen indeholder andre fine personbeskrivelser og også gode skildringer af de mange forskelligartede miljøer.

Da de to indbrudstyve, hvis sag Nanne Christoffersen har efterforsket, findes dræbt på brutal vis, krydser hendes og Lars Winklers veje hinanden. Det viser sig nemlig, at der i de dræbte tyve findes spor af det stærke narkotiske stof, som også findes i den dræbte ko.

Det bliver en meget kompliceret efterforskning, som afstedkommer mange spændende situationer. Man får også en fin fornemmelse af, hvordan narkosmugling kan foregå, og hvordan kyniske bagmænd udnytter svage sjæles trang til narko og diverse former for ulovligt spil.

I lighed med mange andre krimier hører vi også i ”Ind i den hvide nat” om de problemer det almindelige politi og PET har med at samarbejde.

Ind imellem synes jeg, at visse dele af efterforskninger er noget langstrakt skildret. Der kunne godt være strammet op på handlingen.

Jeg synes også, at nogle forbindelser personerne imellem passer for godt sammen og virker lidt for søgte.

Jeg synes, politiarbejdet skildres godt og grundigt. Der er mange facts, som efter min mening er præcise og korrekte.

Selv om Jakob Melander i sit efterord fortæller, at det København og den verden, der portrætteres i bogen, ikke er identisk med virkeligheden, synes jeg ikke om, at han ændrer på nogle politimæssige facts. Hvorfor skal nogle facts være i orden og andre ikke?

Faktum er, at ”Afdelingen for personfarlig kriminalitet” ikke er hjemhørende på Politigården, men på Teglholmen. PETs hovedkvarter ligger i Søborg og ikke i Herlev.

Der er i øvrigt ikke noget, der hedder ordenspolitiet længere. Det hedder beredskabet.

Selv om jeg ikke synes om alt i bogen, skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg fortsat vil læse kommende bøger af Jakob Melander.

4 krimihjerter af 5

People’sPress 2020 – 541 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO