05-05-2014

Hugo Tietze - kunstmaler med talent og indsat i Statsfænglet i Horsens

Klik på billedet og se det i en større udgave.

 

Da min kone og jeg for nylig besøgte en genbrugsbutik, faldt vi over dette maleri af Hugo Tietze. Vi vidste ikke, hvem han var, men vi kunne se, at det et dygtigt udført maleri, så vi søgte på nettet og fandt ud af, at Hugo Tietze blev født i Berlin i 1888, men flyttede siden til Sønderborg.

Her var han aktiv kunstmaler, men på et tidspunkt foretog han noget ulovligt og blev indsat til afsoning i Statsfængslet i Horsens. Her fortsatte han med at male. Han malede bl.a. Statsfængslets altertavle.

Det har ikke været muligt at finde ret mange oplysninger om Hugo Tietze, så jeg ved ikke, hvorfor han blev idømt fængselsstraf.

At han er en dygtig maler, vidner de priser hans malerier har opnået, om.

Når man er krimifan som jeg, har man jo et ganske særligt forhold til Statsfængslet, fordi det er her den største begivenhed i den danske krimiverden foregår, nemlig Krimimessen. Derfor er det da lidt spændende af have fundet et billede med tilknytning tit Statsfængslet.

Billedet måler 90 x 65 cm.

Hvad der videre skal ske med maleriet? Jeg tror, jeg vil sælge det.