10-08-2014

Politi i krimier og i virkeligheden

Klik på Oversigt og se alle mine blogindlæg

 

Hvordan skal beskrivelserne af politiet være i de nutidige danske krimier?

For mig er der kun et svar: Så realistisk som overhovedet muligt.

Jeg oplever, at det virker forstyrrende på min læsning når en nutidig krimiforfatter ser stort på, hvordan politiet i dagens Danmark er organiseret.

Der skete en gennemgribende omstrukturering af dansk politi ved indførelsen af Politireformen i 2007.

Det er her, det går galt for mange af nutidens krimiforfattere, idet en hel del stadig bruger termerne: kriminalpolitiet, ordenspolitiet, sædelighedspolitiet, Rejseholdet m.v.

Disse betegnelser eksisterer ikke længere.

Uanset om forfatterne beråber sig af deres digteriske frihed, og derfor stadig bruger de forkerte navne på afdelinger inden for politiet, synes jeg, det mindsker kvaliteten i en måske ellers god krimi, når man som læser ved, at de beskrevne enheder ikke længere eksisterer.

For mig at se bør enhver dansk krimiforfatter se i de organisationsdiagrammer alle politikredsene har lagt ud på nettet og her hente oplysninger, som kan bruges med henblik at skabe mere troværdighed i deres bøger.

Imidlertid finder jeg det fuldt ud acceptabelt, at en forfatter bruger sin digteriske frihed til at opfinde en enhed, som han kan tilføje en af de eksisterende politikredse eller enheder.

Det er fx det, Jussi Adler Olsen gør, når han opfinder ”Afdeling Q”. Han begrunder også oprettelsen.

Også andre forfattere benytter denne fremgangsmåde, som efter min mening er langt mere professionelt, end at man ”bare” lader en for længst nedlagt afdeling opklare en forbrydelse.

En dygtig forfatter kan efter min mening roligt opfinde fx en ny rejseafdeling, hvis der vel at mærke kommer en forklaring på oprettelsen.

I forbindelse med omstruktureringen af politiet, blev der også ændret på de titler politiet benytter sig af. Således er der ikke længere noget, der hedder kriminalkommissær og kriminalassistent. Det er der stadig en del forfattere, der skriver. Det hedder politikommissær og politiassistent.

Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at hvis man havde titel af kriminalkommissær m. v., inden reformen i 2007, må man stadig benytte denne titel, men som min kontaktperson ved Rigspolitiet siger det: ”Det er der kun nogle meget få stivstikkere, der gør”.

De politifolk, der efterforsker kriminalitet, kaldes i dag for efterforskere. Man ser det fx, når en fra politiet interviewes på TV. Så står der efterforskningsleder/chef som titel på den interviewede.

Noget helt andet er så, at mange særdeles kompetente politifolk begræder indførelsen af Politireformen. Det gør fx de to nu pensionerede og beundrede politimænd Kurt Kragh og Ove Dahl.

Personligt synes jeg også, at alting var meget nemmere at holde styr på i krimierne, dengang det var kriminalpolitiet, der opklarede forbrydelser, men når nu de faktiske kendsgerninger er anderledes, skal dette efter min mening også afspejles i nutidens danske krimier.