20-11-2018

Bloggermøde med Michael Katz Krefeld 19. nov. 2018

Mandag den 19. november havde jeg sammen med en lille flok andre bloggerefornøjelsen af at være inviteret til at mødes med Michael Katz Krefeld på ”Café Stiften” i Aarhus. Mødet var arrangeret af forlaget Lindhardt og Ringhof.

Vi mødte en meget veloplagt og humørspredende Michael Katz Krefeld.

Han fortalte, at han startede som forfatter, efter at han i en årrække havde arbejdet i filmbranchen dels som instruktør af kortfilm og dels som manuskriptforfatter til bl.a. Tv-serierne ”Nikolaj og Julie” og ”Nynne”.

På et tidspunkt fandt han ud, at han havde lyst til at være helt fri for hensyntagen til produktionsselskaber, instruktører og scenografer. Med andre ord ville han gerne være sin egen herre, være uafhængig og lave sin egen historie, og hvad gør man så? Man bliver forfatter.

Michael debuterede med spændingsbogen ”Før stormen”, og siden er det blevet til række krimi/spændingsbøger – senest 5 bøger i serien om Ravnden tidligere politimand, men nu privat efterforsker.

Netop nu er Michaelaktuel med sin nyeste krimi ”Mørket kalder”. Bogen er en standing-alone, som altså ikke indgår i nogen ny serie. Dette kræver, at alt skal fungere, og der må ikkevære løse ender, da der efterfølgendeikke er nogen mulighed for at tage tråden op.

Michael fortæller, at han i forbindelse med skriveprocessen tager ud til de forskellige lokaliteter, han omtaler i sine bøger at få stederne ind under huden. Det kan være med til at give stederne den form for ”personlighed”, som gerne skulle skinne igennem, når man læser bogen.

Med sin baggrund i filmens verden, tænker han filmisk, både når han beskriver og skifter scene.

Selv om filmens univers på en eller anden måde stadig rummes i Michaels hoved, har han ingen intentioner om at blive manuskriptforfatter igen.

Michael planlægger nøje handlingen i sine bøger, inden han går i gang med skriveriet, så selve hovedhandlingen ligger helt fast, men der sker ofte det, at personerne udvikler sig på en anden måde, end han har tænkt sig fra start af. Derfor kan tid og sted også ændres undervejs.

Skriveprocessen foregår på Michaels hjemmekontor. Ikke noget med at placere sig på en københavnsk café og nyde en café latte, mens han skriver på den bærbare og har musik i ørerne. Kaffen vil han dog ikke undvære, så den nyder han derhjemme, og der spares ikke på indtaget.

I modsætning til andre forfatterkolleger tager Michael ikke på skriveophold fx på Hald Hovedgaard. Han er bange for ikke at kunne få nok fra hånden, fordi der vil ske for meget omkring ham, som han gerne vil være en del af.

Vi havde en snak om selvtægtstemaet i Michaels nye bog ”Mørket kalder”. Mange forfattere har dette tema med i deres bøger. Michael fortalte, at temaet er et meget klassisk tema, hvor essensen er, at nogen ønsker retfærdighed for en begået uret. Nogle gange kan den retfærdighed kun fås, hvis den forurettede eller en hjælper selv tager affære. Det kan nogen gange afstedkomme, at vedkommende slår fornuften fra og overgiver sig i sine følelsers vold.

Privat er Michael gift med Lis, som er tidligere advokat, men nu divisionsdirektør i forsikringsselskabet Codan.

Lis er den første, der læser Michaels manuskript til en ny bog, men først når det er helt færdigt.

Det var dejligt at høre, at Michael har en bunke nye ideer til kommende krimier.

Stor tak til Michael Katz Krefeld og Søren Anker Madsen fra Lindhardt og Ringhof for et hyggeligt og givende arrangement.