HER KAN DU SE MINE ARTIKLER OG MINE BLOGINDLÆG

16-06-2017

Sammen med 6 andre bogbloggere har jeg den 14. juni 2017 haft fornøjelsen af at være inviteret af Politikens Forlag til at møde Jesper Stein, som netop nu er aktuel med sin anmelderroste krimi "Papa".

Vi mødtes i Botanisk Have, hvor en del af handlingen i "Papa" foregår. Vi gik rundt i haven til de steder, hvor bogens hovedperson Axel Sten har sine møder med mere eller mindre fordækte personer. Det var meget interessant.

Jeg tror ikke, der var en af os gæster, der overhovedet lagde mærke til planterne og træerne, vi kom forbi. Det skulle da bare lige være for at se, hvor vidt området egnede sig til at skjule en af de snigskytter, der optræder i bogen.

Rundturen i haven sluttede af på den store væksthusterrasse over en kop kaffe. Herefter gik vi til Café Sult, hvor vi blev budt på en lækker plankeanretning. Begge steder var der rig lejlighed til at høre Jesper Stein fortælle om sit forfatterskab.

De forbrydelser, der er omdrejningspunktet i hans bøger, har han hentet inspiration til fra forbrydelser, der er sket i virkeligheden. I "Papa" er det et spektakulært bokskup i Danske Bank på Nørreport.

Når Jesper Stein går i gang med at skrive, skriver han løs uden den helt store struktur. Ikke noget med et storyboard og posters, der flyttes rundt på. Han kan sagtes have flere handlingsforløb i gang på en gang. Det er i øvrigt ikke altid, når Jesper Stein går i gang med at skrive, at han ved hvem, bogens skurk bliver.

Efterhånden som handlingsforløbene er på plads, flettes de sammen til en kontinuerlig handling.

Jesper Steins bøger har meget dramatiske handlingselementer, som sagtens kan være tilsat lidt drengerøvsromantik. Også beskrivelser af følelser spiller en stor rolle, og der er uhyre mange følelser på spil for en mand som Axel Sten, der har oplevet så meget "skidt" både som politimand og som privatmand.

Hvor det passer ind i handlingen bruger Jesper Stein gerne lyriske beskrivelser - som vel at mærke ikke må blive for lange - men metaforer undgår han helst.

Jesper Stein bestræber sig overordentlig meget på, at de fakta fra virkelighedens verden, der er med i hans bøger, er i orden. Er han i tvivl om noget, undersøger han det, dels ved at kontakte personer og dels ved at læse sig frem.

Jesper Steins erfaring som journalist gør det lettere for ham at kontakte interessante kilder. 

For at bøgerne skal være så autentiske som muligt, vil han aldrig opfinde navne på fx aviser eller politiske partier, som ikke eksisterer.

Jesper Stein har altid nogle beta-læsere til at læse sine bøger igennem inden udgivelsen.

”Papa” har vist sig at være den krimi, som Jesper Stein har haft sværest ved at få styr på, men når slutresultatet blev det, han ønskede sig, er det jo til at komme over.

Desværre kommer man aldrig til at se Axel Sten i min hjemby Nørre Snede. Han hører hjemme i København lige bortset fra, når han arbejder undercover i Amsterdam.

Jesper Stein har solgt filmrettighederne til sine bøger, men om der nogensinde kommer film ud af det, er svært at sige. Han fortæller, at flere forfattere har gjort det samme, uden at en filmatisering har fundet sted. Selvfølgelig håber Jesper Stein på, at netop hans bøger kan danne baggrund for en film.

Hvem kunne - hvis en film blev aktuel - så spille Axel Sten? Jeg foreslog Jesper Stein selv, hvilket mange andre også har gjort. Det, mente han nu ikke, var nogen god ide.

Jesper Stein har endnu ikke planlagt en ny bog, men han har dog tænkt lidt på, om følgerne af den meget spektakulære afslutning i Papa på en eller anden måde kunne inddrages.

Fra mig skal lyde en stor tak til Politikens Forlag - og denne gang med Camilla Wahlgreen som primus motor – for at man igen har inviteret til et møde med endnu en af Danmarks allerbedste krimiforfattere.

Og sluttelig en lige så stor tak til Jesper Stein der på allerbedste, nærværende og humoristiske vis fortalte og besvarede spørgsmål om sit forfatterskab.

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

09-05-2017

Det første møde fredag den 5. maj foregik i Aarhus nærmere bestemt i Marselisborg Lystbådehavn på Bådcaféen. En meget charmerende café/spisested indrettet i en tidligere Endelave-færge.

Her mødtes vi bogbloggere med Anna Ekberg alias A. J. Kazinski alias Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich.

Hovedtemaet for mødet var Anna Ekbergs nye og virkelig gode bog ”Kærlighed for voksne”. Vi fik en god snak, hvor de to forfattere bl.a. fortalte om, at inspirationen til bogen er hentet i alle de mange skilsmisser, der finder sted i dagens Danmark. Begge forfattere har selv været igennem en sådan.

Det var meget interessant at høre om, hvordan det i bogens handling så kan lade sig gøre at tilføje en krimiintrige i den uenighed, der kan opstå mellem parterne i forbindelse med en skilsmisse.

”Kærlighed for voksne” forgår i Vejle, og i den forbindelse kom vi ind på, at det også for forfattere kan være spændende at lægge et handlingsforløb uden for København og omegn, hvor utrolig mange krimier foregår.

Det er vi også mange ikke-københavnere, der synes godt om.

Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich fortalte også om, hvordan de i fællesskab arbejder med at opbygge en bog og også om en voldsom indbyrdes konflikt, de havde i forbindelse med den første A. J. Kazinski-bog - en konflikt som nær havde ført til opløsning af deres samarbejde. Heldigvis blev det gode parløb genoptaget.

De to forfattere er meget sympatiske og har et glimt i øjet, når de fortæller.

I øvrigt er de klar med en ny A. J. Kazinski bog til efteråret – nok op til BogForum 10. -12. november 2017. De er også i fuld gang med research til den næste bog fra Anna Ekbergs hånd. En research som bl.a. har ført dem til Uganda.

Forfatterne vil dog ikke love, at den er færdig til Krimimessen i Horsens 17. og 18. marts 2018.

Mandag den 8. maj steg jeg på toget på Horsens Banegård og kørte til København til et bloggermøde på Politikens Forlag med Mads Peder Nordbo, som er aktuel med den meget spændende og tankevækkende krimi ”Pigen uden hud”. En bog der i den grad emmer af Grønland.

Mads Peder Nordbo kommer fra Tommerup på Fyn. Han er en yderst behagelig mand, tilbageholdende men har samtidig en underspillet fynsk humor.

Han fortalte om sin dybe fascination af Grønland med den storladne natur, rare mennesker og behageligheden ved ensomheden – en ensomhed han elsker. Den giver anledning til refleksion over tilværelsen, sagde han.

Samtidig fortalte han om en af de alvorlige skyggesider ved det grønlandske samfund – misbrug af mindreårige børn.

Netop dette er det helt store tema i ”Pigen uden hud”. Selv om misbrug stadig finder sted, fortalte Mads Peder Nordbo, at man fra samfundets side trods alt har fået nedsat misbruget en del.

Selvfølgelig har det været Mads Peder Nordbos hensigt at skrive en spændende krimi, men samtidig har det været ham magtpåliggende at gøre opmærksom på misbrug børn. Jo mere opmærksomhed jo større er muligheden for indgriben til stede.

Når man er ”fremme i skoene” og bringer kritik ”til torvs” kan man måske også risikere at ”få tæsk” fra dem, som måske ikke gør nok ved problemet og måske synes, det kan være ”landsskadelig virksomhed” i forhold til det billede, der tegnes af Grønland.

I den forbindelse fortalte Mads Peder Nordbo, at ingen havde kritiseret ham, og samtidig fortalte han, at skulle han møde kritik, vil det aldrig forhindre ham i i fremtidige bøger at kritisere forhold, som går ud over de svage i et samfund.

”Pigen uden hud” fik allerede inden udgivelsen i Danmark stor opmærksomhed i udlandet og blev købt af forlag i 17 lande.

Hvordan kan sådan noget lade sig gøre? Det sker ved, fortalte Mads Peder Nordbo, at hans agent har sendt et fortryk af 70 af bogens sider ud til de udenlandske forlag. Disse fortryk har så været af en sådan karakter, at den store interesse er blevet vakt.

Også flere filmselskaber har vist interesse for bogen.

Den store opmærksomhed, som bogen har i udlandet, glædede selvfølgelig Mads Peder Nordbo overordentlig meget, og det var for ham næsten helt uvirkeligt. Jeg tror, han har det som Jeppe i baronens seng: ”Drømmer jeg eller er jeg vågen?”.

Det skal blive spændende at se, hvad han tager op i efterfølgeren til ”Pigen uden hud”, men han røbede dog, at Thulebasen og spøgelsesbyen Færingehavn kommer til at spille en rolle.

Til slut er der kun at sige tak til Anders Rønnow Klarlund, Jacob Weinreich og Mads Peder Nordbo for en god og indholdsrig snak. Også en stor tak til Politikens Forlag fordi de så ofte arrangerer møder for os, der elsker krimier med nogle af landets allerbedste krimiforfattere.

03-04-2017

Et af årets absolutte højdepunkter for mig er den årlige Krimimesse i Horsens. Så det var med meget store forventninger, at jeg lørdag morgen den 1. april kl. 9.20 indfandt mig på FÆNGSLET i Horsens, hvor messen afvikledes. Et mere unikt sted at mødes med forfattere, forlagsfolk, bloggere, venner og publikum, som alle har det til fælles, at de elsker krimiuniverset, findes ikke. Alt levede op til mine forventninger – ja, og mere til.

På Facebook har ”krimi-mor” Vibeke Johansen fra Horsens Bibliotek offentliggjort, at Krimimessen i år igen har sat publikumsrekord. Ikke mindre end 7300 mennesker kom forbi i løbet af weekenden. Stort til lykke til arrangørerne.

Som mange måske ved, er jeg tilknyttet sitet, KRIMIFAN.DK. Vi har i fællesskab med forlaget Peoples’Press i flere år haft en stand på messen, så her mødtes jeg med mine gode venner og krimifan-kolleger og vores kontaktperson, altid muntre Kristian Ravn og det øvrige personale fra Peoples’Press.

Vi fra ”Krimifan” skulle på skift passe vores stand. ”Krimifan” havde i år fået opsat en såkaldt selfievæg, hvor publikum kunne komme og tage et billede enten som selfie eller på mere traditionel vis sammen med en krimiforfatter.

Vi havde inviteret næsten 30 krimiforfattere, som kom på standen på fastlagte tidspunkter i løbet af de to dage.

Rigtig mange mennesker benyttede sig af tilbuddet om fotografering og medbragte som regel en af den fremmødte forfatters bøger, som så samtidig kunne blive signeret.

Selvfølgelig ville jeg da også selv gerne fotograferes med diverse forfattere. Jeg er efterhånden kommet til at kende mange af dem personligt, så det var også helt naturligt, at jeg i forbindelse med fotoseancen havde nogle gode snakke.

 

         

Stefan Ahnhem                                         Tess Gerritsen                    Elsebeth Enghom

          

Finn Halfdan                              Marie Kjær-Madsen                               Jussi Adler-Olsen

           

Clare Mackintosh                                 Judith Hastrup                                  Katrine Engberg

Pernille Boelskov

 

Der blev selvfølgelig også tid til at gå rundt og se på forlagenes stande og få en snak med forlagsfolkene. Også her gælder det, at jeg er kommet til at kende en del af dem personligt, så det giver også altid anledning til en gang snak.

En sjov lille snak havde jeg med pressechef Søren Anker Madsen hos Lindhardt og Ringhof. Jeg havde nemlig fundet ud af, at han - lige som jeg - er gammel Odder-dreng.

.

Lørdag kl. 12 havde Politikens Forlag inviteret nogle af os bloggere til frokost sammen med Julie Hastrup, der er aktuel med ”Mirakelmanden” og svenske Emilie Schepp, der er aktuel med ”Ondt blod”. Begge bøger er særdeles gode krimier. Det var et utrolig hyggeligt og interessant møde, hvor vi fik en lækker frokosttallerken og hørte om Julie og Emilies forfatterskaber. De sad over for hinanden ved bordet og fortalte skiftevis.

 

I øvrigt er Julie Hastrup den forfatter, jeg første gang henvendte mig til i forbindelse med en bog. Det var tilbage i 2010, hvor jeg gjorde hende opmærksom på, at der ikke findes en Bilka i Ringkøbing, som hun fejlagtig skrev i ”En torn i øjet”.

 

Når man kun kender en forfatter som en, der skriver spændende bøger og er kendt af mange læsere, kan man fejlagtigt tro, at det er en slags ophøjet person. Den opfattelse slog Julie ”en tyk pæl igennem” med sit venlige og imødekommende svar på min ”fejlfinding”.

 

Efter nu en del år på krimiparnasset, må jeg igen og igen konstatere, at jeg endnu ikke har mødt nogen forfatter, der giver indtryk af at være en ophøjet person.

 

Jeg erkender blankt, at jeg ikke er den bedste til at forstå talt svensk, men jeg havde fornøjelsen at sidde ved siden af søde og rare Emilie Schepp, og hun talte tydeligt og klart, så jeg fik fat i det meste. Det var på alle måder et godt møde med mulighed for os bloggere til at stille spørgsmål til de to forfattere.

Lørdag kl. 15 inviterede Lindhardt og Ringhof på eftermiddagskaffe sammen med Stefan Ahnhem og hans søde kone danske Mi. Jeg har fået et specielt forhold til Stefan, idet jeg inden han for alvor slog igennem, lavede mit første af tre interview med ham. Hver gang har Mi oversat svarene på mine skriftlige spørgsmål.

Stefan fortalte – på et let forståeligt og danskpræget svensk – om sin aktuelle bog ”Atten grader minus”, og Mi supplerede med at fortælle det at være forfatterhustru og oversætter til dansk at sin mands bog.

 

      

 

Igen i år var jeg sammen med bloggerkollegerne inviteret til festmiddag på Hotel Opus om aftenen. Det måtte jeg sige pænt ”nej tak” til, da jeg var inviteret til min svigersøns 40-års fødselsdag.

Søndag morgen den 2. april var jeg igen klar på Krimimessen allerede kl. 9. Peoples’Press havde nemlig inviteret på morgenkaffe sammen med tre af forlagets forfattere.

 

Det var Katrine Engberg, som har haft en forrygende og velfortjent succes med sin debutkrimi ”Krimivogteren”, som jeg vil karakterisere som en politiroman. Så var det Karen Strandbygaard, som er aktuel med den psykologiske thriller ”Se ikke væk,” og endelig var det Louise Stigsgaard, som i 2016 udgav sin første spændingsbog, som foregår i Beirut i Libanon.

 

De tre forfattere fortalte på skift om deres bøger og var i dialog med os bloggere, som foruden mig var 14 søde piger. Det var hyggeligt at starte dagen på denne måde.

 

                                                Katrine Engberg      Louise Stigsgaard     Karen Stranbygaard

 

Kl. 12 var det igen tid til at sætte sig til bords med en mindre flok piger og 2 mænd. Det var Lindhardt og Ringhof, som havde inviteret på sandwich i anledning af, at Anne Mette Hancock lige har udgivet sin første krimi, ”Ligblomsten”. I min anmeldelse af bogen, tøvede jeg ikke med at kalde hende ”en ny stjerne på den danske krimihimmel”.

 

Det var en fin oplevelse at høre hende fortælle om bogen og de overvejelser, hun havde gjort, fra hun gik i gang med bogen til det færdige resultat forelå.

 

  

 

Krimifans stand havde Skriveforlaget som nabo. Her stod min gode ven ”den gamle panserbasse” Erik Hauervig og præsenterede sin serie om kriminalassistenten Bjørn Agger. Inspirationen har Hauervig hentet fra sine egne oplevelser som politimand på Station City. Han og jeg slår tit en drillende tone an overfor hinanden, især når det gælder fodbold, hvor han er svoren Brøndby-tilhænger, og jeg holder med A.C. Horsens.

 

 

 

Så hastede jeg hen til forlaget Modtryk, hvor altid søde og imødekommende Marie Hastrup Sørensen fra forlaget havde arrangeret, at jeg interviewede den debuterende og til skyerne meget roste norske forfatter Geir Tangen, som netop har udgivet krimien ”Maestro”. 

Min kone Marie var med til at interviewe og tage notater, da fire ører hører bedre end to. Det foregik ved et bord udenfor i det gode vejr. Interviewet kan læses på min hjemmeside fra i morgen den 4. april.

 

 

Der er en person, som jeg nødvendigvis må nævne, når der er Krimimesse. Det er vores allesammens Tove Hornbæk, som er et livstykke af en 81-årig og dedikeret krimilæser. Hun er kendt af og venner med en masse krimiforfattere. Hun er også en af mine gode venner, og jeg nyder altid at få mig en snak med hende.

Nu mens jeg skriver om Krimimessen, er Horsens Folkeblad lige kommet, og på forsiden af anden del af avisen dukker et billede op af Tove sammen med Elsebeth Egholm. Inde i bladet er en 2-siders artikel om Tove.

 

 

 

Igen i år har jeg haft fornøjelsen af at være med til at nominere de forfattere, som kunne vinde Krimimessens Publikumspris. Vinderen blev fuldt fortjent Jens Henrik Jensen fra Søvind ved Horsens. Han er forfatter til serien om Niels Oxen.

 

Krimimessens fotograf Willy Wegner ”skød” om lørdagen dette billede af Jens Henrik og mig.

 

 

 

 

Jeg havde en utrolig god oplevelse på Krimimessen 2017 med mange fine højdepunkter. Jeg glæder mig allerede til Krimimessen 2018, som finder sted 17. og 18. marts.

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

31-01-2017

Fredag den 27. januar havde Gyldendal inviteret til et bloggertræf med Lars Kepler, som er pseudonym for ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril. Træffet, som var arrangeret i anledning af udgivelsen af Lars Keplers nyeste thriller, ”Kaninjægeren”, fandt sted et yderst spektakulært sted nemlig på Den Svenske Ambassade.

Vi blev budt velkommen af en ambassademedarbejder, som efter en velkomstdrink viste os rundt på ambassaden.

Efter rundvisningen tog vi plads i en lille sal, hvor den svenske ambassadør Fredrik Jörgensen bød velkommen.

Herefter tog det meget sympatiske ægtepar Alexandre og Alexander plads på et lille podie sammen med Ann Lind Andersen, filmeksperten fra TV2, som skulle interviewe parret.

Som en start kunne hun konstatere, at selv om ”Kaninjægeren” først udkom i efteråret 2016 i både Sverige og Norge, opnåede den ved årets slutning at blive den mest solgt bog i begge lande.

I det hele taget er Lars Kepler-serien om politimanden Joona Linna utrolig populær. Den er udgivet i 40 lande og er solgt i over 8,5 millioner eksemplarer.

Når man har læst Lars Kepler konstaterer man, at forfatterne må have været brugt meget tid på research, for detaljerne er i orden. Sågar har parret øvet kampsport for at kunne skildre slagsmål så realistisk som muligt.

I ”Kaninjægeren” spiller far/søn forholdet en stor rolle. I det hele taget er det, der sker indenfor familien noget, som Keplerparret ofte inddrager i deres bøger, idet de familiemæssige relationer kan være årsagen til mange psykologiske aspekter og meget dramatik.

Det betyder også meget for de to forfattere, at læseren ser bogens handling fra både offerets og gerningsmandens side. Det kan være med til at skabe en høj grad af suspence.

Selvfølgelig lægger forfatterne blindspor ud i deres bøger. Her er det vigtigt for dem ”at holde tungen lige i munden”, for at få alle detaljer til at passe i forhold til bogens ”røde tråd”.

Alexandra og Alexander vedgår gerne, at der er meget vold og brutalitet i deres bøger, for som de siger, så er der meget vold i virkelighedens verden. Også lige så modbydeligt som den der beskrives i deres bøger. Det viser bl.a. de obduktionsrapporter og gerningsstedbeskrivelser, som de har haft lejlighed til at studere under deres research. Ved at medtage beskrivelserne af volden giver de udtryk for deres egen angst og skræk for vold. Vold skal føles uhyggelig. Som de også siger, så er de i stand tilat stoppe volden – i deres bøger vel at mærke.

Alexandra og Alexander er allerede godt i gang med efterfølgeren til ”Kaninjægeren”.

Lars Keplers første bog i serien om Joona Linna – ”Hypnotisøren” – er blevet filmatiseret, men om der evt. kommer en ny film eller en tv-serie med Joona Linna og Saga Bauer, står hen i det uvisse.

Efter Ann Linds interview med Lars Kepler-parret blev vi alle budt på lækre svenske snitter. Samtidig kunne vi bloggere på skift gå ind i et tilstødende lokale og få en lille snak med forfatterparret, mens de signerede vores bøger. Vi fik også lejlighed til at fotografere.

Tak til ambassaden, til Gyldendal og Nanna Sardorf, som sendte mig invitationen til dette meget spændende bloggertræf.

Som inkarneret krimilæser og -anmelder er jeg mega glad for endnu engang at være blevet inviteret til at møde nogle af mine yndlingsforfattere. I dag var det Kepler-parret.

 

 

  

 

 

03-01-2017

2016 har været et virkelig godtår med mange gode krimi-oplevelser.

Lad mig begynde med bøgerne. Jeg har anmeldt 64 krimier, men læst 65. Hvorfor er der så ikke 65 anmeldelser? Det er der ikke, fordi Marie ikke har nået at læse korrektur på nr. 65, og jeg sender ingen anmeldelser ud, før hun har læst dem grundigt igennem. Det gør hun bare eminent.

Der har været rigtig mange gode krimier i 2016. Jeg vil ikke opstille en Top 10, men nævne dem, jeg har givet ”5 krimihjerter af 5” – og det er mange.

”Sundhedsplejersken” af Nova Lee Maier – ”Magtspillerne” af Michael Connelly – De uegnede” af Hjorth Rosenfeldt – "Stjålne liv" af Helle Vincentz – "Harpiks" af Ane Riel –  ”Døden venter” af Linda Castillo – ”De smukkeste” af Karin Slaughter –”Brudekjolen” af Pierre Lemaitre – ”Når isen brister” af Maria Grebe – "Bedemandens datter" af Sara Blædel – ”Iskold død” af Bernard Minier – ”Den ottende dødssynd” af Rebecka Edgren Aldén – "Lærlingen" af Tess Gerritsen” – Krokodillevogteren” af Katrine Engberg – ”Jeg lader dig gå” af Clare Mackintosh – ”Drømmetyderens død” af A. J. Kazinski – ”De frosne flammer” af Jens Henrik Jensen – "Rosa" af Lotte og Søren Hammer – "Djævelen i hullet" af Leif Davidsen – ”Selfies” af Jussi Adler-Olsen – ”Enhjørningen” af Steffen Jacobsen – ”Elektra” af Jakob Melander – ”Dybet” af Michael Katz Krefeld – "Offline" af Anne Holt – ”Naboparret” af Shari Lapena – ”Bliv hos mig” af Harlan Coben.

Jeg skal heller ikke undlade at nævne 3 lydbøger, som ikke var krimier, men som jeg var meget optaget af nemlig: ”Italiensvej” af Anna Grue – ”Drengen fra Godhavn” af Ole Tornberg – ”Pigen uden navn” af Christina Baker Kline

Det var bøgerne. Så er der de bogmesser, jeg har været på. For en krimielsker som mig, er der en messe, der overgår dem alle - nemlig ”Krimimessen i Horsens”. Det var en helt utrolig god weekend i marts, som jeg tilbragte på ”Fængslet” blandt mine bloggervenner fra ”Krimifan.dk”, forfattere, forlagsfolk, krimimessetilrettelæggere og selvfølgelig en masse andre krimielskere. Til den efterfølgende middag på Bygholm Parkhotel var jeg så heldig at have Helle Vincentz som borddame. Altid skønt at få en snak med en dygtig forfatter. 

I juni var Marie og jeg på ”Copenhagen Crime”, som er et nyt tiltag inden for krimiverdenen. Selv om messen var udmærket, var tilslutningen generelt ikke særlig stor.

Endelig var vi hele 3 dage på ”BogForum” i Bella Centeret i november. Det var som altid en helt fantastisk og meget givende oplevelse.

I løbet af året har jeg også haft den store glæde at møde mange gode forfattere i forskellige sammenhænge.

I maj var jeg inviteret til et møde med Jussi Adler-Olsen på biblioteket i Hjørring. Det var min gode ven og bloggerkollega Rikke Andrup, der havde været med til at arrangere mødet med efterfølgende foredrag af Jussi. Det blev alletiders spændende dag.

En anden spændende dag var i juni, hvor Politikens Forlag havde inviteret til et bloggermøde med Anna Grue på Café Casablanca i Aarhus i anledning af udgivelsen af ”I lige linje”.

Så fulgte der i august et virkelig godt møde med Jens Henrik Jensen på Søvind Kro nær Horsens. Det var igen Politikens Forlag, der inviterede. Faktisk var det mig, der havde forslået at mødet skulle holdes på Søvind Kro, fordi Jens Henrik bor i Søvind, som i øvrigt også er hans barndomsby.

I september var vi som så ofte før i vores ferielejlighed i Bogense. Det faldt helt tilfældigt sammen med, at Leif Davidsen var i byen for at promovere sin nye bog ”Djævlen i hullet”.

Leif Davidsen har haft sin barndom i Bogense,og en del af bogens handling foregår her. Han mødte TV2 på Bogense Kystcamping, som spiller en ret stor rolle bogen.Her mødte jeg op og fik en snak med ham.

I oktober var jeg i København, hvor Politikens Forlag havde inviteret til et bloggermøde med Jussi Adler-Olsen på Restaurant Sult i anledning af udgivelsen af ”Selfies”. Efter et godt møde var vi i Kongens Have, hvor Jussi viste os, hvor et af ofrene i bogen, var blevet myrdet. TV2 var også med til mødet. Her blev jeg fulgt tæt af en journalist og kameramand, som lavede et indslag til TV2 Nyhederne om bogbloggere. Det var en særdeles sjov og anderledes oplevelse.

Senere i oktober var jeg i Politikens Hus. Vi var en lille håndfuld bloggere, der fik en spændende og interessant snak med forfatter- og ægteparret Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg, som stod for at udgive deres nye bog ”Pigen og vogteren”.

Senere i oktober var jeg for første gang til et bloggermøde arrangeret af Lindhardt og Ringhof. Det foregik på Café Parterre på Christianshavn. Her var hovedpersonen Michael Katz Krefeld, hvis nye bog ”Dybet” udkom dagen efter. Mødet sluttede med at Michael guidede os rundt på Christianshavn og viste, hvor en del af handlingen i hans krimiunivers foregår.

Min gode ven Lone Maj Knudsenog bloggerkollega, som bor i Malling ved Aarhus havde en varm sommerdag inviteret til et helt uformelt møde for at fejre at hendes blog ”Krimihjerte” havde fødselsdag. Her var Marie også med og vi fik en god snak med forfatterne Michael Lycke, Claus Lohman, Inger Wolf og Jens Østergaard.

Det sidste krimi-arrangement, jeg var med til i 2016 var sidst i november og foregik på Horsens Folkeblads redaktion, hvor journalisten og boganmelderen Arne Mariager interviewede Jens Henrik Jensen om hans forfatterskab og hans nye bog ”De frosne flammer”. Det var en herlig og god aften.

Jeg må nok indrømme, at da jeg indledte min ”kriminalistiske” løbebane i 2011, havde jeg ikke forestillet mig, at den skulle blive så omsiggribende.

Nu står 2017 så for døren. Her skal jeg prøve noget nyt. Jeg har sagt ja til at holde foredrag på Nørre Snede og Ikast bibliotek om min krimiinteresse. Jeg kalder foredraget ”Hva’ fan er du? Jeg er krimifan”

Til slut vil jeg ønske jer, der læser, hvad jeg skriver på min hjemmeside ET RIGTIG GODT NYTÅR.