28-02-2015

Interview med Øystein Wiik

I samarbejde med Krimifan.dk har jeg interviewet den norske spændingsbogsforfatter Øystein Wiik

Jeg har haft fornøjelsen af at møde Øystein Wiik to gang på Krimimessen i Horsens. Hen er et meget sympatisk og imødekommen menneske, som jeg vil glæde mig til at møde på kommende messer.

Den norske forfatter Øystein Wiik har med bogen ”Fighter” udgivet 3 romaner i Danmark.

De to andre er "Tenoren" (også udgivet under titlen "Dræbende applaus") og "Slagteren".

         

Alle tre på Peoples Press.

 

Øystein Wiik er en yderst kompetent spændingsromanforfatter. Desuden er han en anerkendt operasanger. Ja, og så har han faktisk også for år tilbage deltaget i Norsk Melodi Grand Prix som sanger.

Øystein Wiik har skrevet en stor del af sit liv. Inden han begyndte på krimi- og spændingsbøgerne var det mest musiktekster, han skrev. Det var revytekster, tekster til eget og andres rockbands og siden tekster til musicals og operaer.

 

I Danmark er en del krimi- og spændingsforfattere blevet fuldtidsforfattere og har kvittet deres oprindelige job. Hvordan ser det ud for dig? Har du stadig travlt med alt muligt andet, der ikke har noget med forfatterjobbet at gøre?

Jeg gør mindre af andre ting efterhånden, men jeg synger stadigvæk og holder mange foredrag og kurser for repræsentanter for erhvervslivet, hvor jeg lærer dem, hvordan de fx kan bruge kropssprog, stemme, projektion og blik til at inspirere sig selv og andre til at få deres forehavender til at lykkes.

Men skrivningen tager mere og mere tid, så jeg føler, jeg er i en overgangsperiode til at fokusere fuldt og helt på det at være forfatter.

I dine romaner bringer du læserne rundt til mange forskellige miljøer og destinationer. Hvor meget research ligger der til grund for disse beskrivelser, og hvordan researcher du?

Jeg gør research efter behov. Jeg skriver først, og så gør jeg notater om, hvad jeg har behov for at finde ud af. Ofte kan researchresultater være med til at ændre en historie radikalt, og andre gange er det af mindre betydning. Når det gælder destinationer, så er jeg jo så heldig, at jeg har rejst så meget, således at jeg har mange af miljøerne siddende på rygmarven. Uanset hvad, så holder jeg af at forsøge at formidle historierne således, at læserne får en visuel oplevelse. Jeg tænker meget i billeder.

Efter min mening er dine romaner særdeles spændende, dramatiske og fantastisk underholdende, men hvor realistiske er de?

Realisme er jo et relativt begreb inden for krimigenren. Mange skriver jo ud fra et lille miljø, hvor man efter flere bøger kan tænke: Det er da voldsomt, hvor meget, det kan ske på et så lille sted. Det samme gælder alt det, en seriefigur kan komme ud fra. Selv om begge dele ikke er realistisk, accepteres de.

Når det gælder mine historier, så erkender jeg, at de til tider kan overdrive begrebet realisme en smule. Men jeg forsøger at tænke: Hvad kan der ske i yderste konsekvens, hvis man følger historiens interne logik. Således håber jeg, at læserne følger med i mit fortælleunivers og går med på præmisserne.

Når det gælder ”Fighter”, så har jeg meget nøje efterprøvet realismen i fortællingen, og til trods for, at det går hedt for sig, så er hver enkelt handling, hvor voldsom den end kan virke i alle tilfælde funderet i det, at det faktisk er muligt, at dette kunne ske.

Til ”Fighter” lavede jeg også en del research, som jeg ikke den dag i dag tør fortælle, at jeg har lavet. Jeg gik nok over stregen.

I ”Slagteren” testede jeg f.eks. personligt den biljagt, som er beskrevet. Ganske vist kørte jeg ikke lige så stærkt som Eddie Jones´ Maserati, men jeg efterprøvede realismen i det, og den holder vand.

Af og til er jeg blevet beskyldt for at beskrive ting, som ikke findes. I ”Casanovasyndromet” beskrev jeg minidroner, før disse var alment kendt. Det var der mange, som ikke troede fandtes dengang, men nu ser man dem jo overalt.  

Når jeg læser en dansk krimi eller spændingsroman, lægger jeg meget vægt på, at det politimæssige er grundlæggende i orden. Efterforskeren må gerne være ”a tough guy”, men på realistisk baggrund. Hvordan har du det med det politimæssige?

Mine romaner er jo ikke klassiske politiromaner, men nærmere en blanding af krimi og thriller.

Jeg er så heldig at kende folk på Politihøjskolen i Oslo, som jeg ofte rådfører mig med i politispørgsmål. Krimiforfatteren Robert Wilson har en gang udtalt, at politiarbejde i virkeligheden er temmelig kedeligt, og det er en forfatters job at gøre det spændende. Det er et fint princip, synes jeg.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde dig flere gange. Du er et venligt, varmt og imødekommende menneske, der holder af at skrive i de hjemlige omgivelser, mens kone og børn myldrer rundt omkring dig. Hvordan i alverden kan du så udtænke snedige komplotter og ofte næsten grænseløse brutalt hændelser?

Måske er det netop, fordi jeg er trygt forankret i det hjemlige med familien? Min hjerne har altid kørt for fulde omdrejninger, og billederne og hændelserne kommer til mig på alle tidspunkter af døgnet.

Også fordi jeg bliver manisk optaget af det fiktive univers, efterhånden som det vokser frem. Jeg bruger også den teknik, at jeg lytter intenst til, hvor historien selv ønsker at gå hen. Så sker der ofte uventede ting.

Nogle forfattere, som også kan være meget direkte i deres beskrivelser, har emner, de ikke har lyst til at skrive om. Har du også tabuemner?

Jeg tænker ikke så meget på tabuer, men på hvad som passer ind i en historie. Så længe det er godt forankret, tror jeg næsten ikke, der findes grænser for, hvad man kan skrive. Men jeg er vældig forsigtig med at bruge virkelige personer i mine bøger, enten ved navn eller som sig selv. Har jeg en rollemodel, bygger jeg den om, så den alligevel bliver noget andet end i udgangspunktet

Hvordan har du fået ideerne til dine romaner med Tom Hartmann?

Ideerne finder mig - ikke omvendt. De dukker op, når jeg har brug for dem. Men det er oftest hændelser i det øvrige liv, at de kommer. Og så har jeg en ganske kreativ vane. Jeg stiller altid mig selv spørgsmålet: ”Hvad kan gå galt her? Og hvor slemt kan det gå?”

Har du planlagt at skrive flere bøger med Tom Hartmann som hovedperson, eller kan dine læsere forvente, at du lægger ham på hylden ligesom din kollega Jo Nesbø har gjort det med Harry Hole?

Det er nok meget op til Tom Hartmann at bestemme. Hvor meget han orker at gennemgå. Lige nu afslutter jeg bog 5, og der har jeg lagt grunden til videre eventyr med Tom, så han kan ikke slippe udenom.

Har du nogensinde overvejet at lave manuskripter til en film eller en norsk TV-serie?

Jeg sidder i disse dage og skriver på mit første filmmanuskript, da min første ungdomsroman ”Den syvende nøgle”, som udgives midt i marts, allerede er købt af NordicStories for at blive filmet.

I Norge har du fået udgivet 4 bøger. Hvordan har bøgerne ligget på den norske bestsellerliste – og har du været tilfreds med salget? Hvad er i øvrigt kriteriet for, at du er tilfreds med en bog?

eg er vældig tilfreds med salget, selv om jeg endnu ikke er i Jo Nesbøs liga. Jeg kan leve af at være forfatter, hvis jeg ønsker det, og det, synes jeg, er rigtig fint.

For at jeg skal være tilfreds med en bog, skal jeg føle, at handlingen sidder, og at sproget flyder godt.

Jeg bliver også vældig glad, hvis nogen siger, at de har haft glæde ved at læse mine bøger.

Vi er nogle anmeldere, der har givet dig fine anmeldelser, men jeg har også læst anmeldelser, der er meget kritiske. Hvordan har du det med dårlige anmeldelser?

Som udgangspunkt bør vi forfattere være glade for, at der bliver skrevet om litteratur. At tackle kritik er ikke altid lige let. Det er menneskeligt at glæde sig over god kritik, og blive ked af dårlige. Sådan tror jeg, de fleste egentlig har det med kritik. Jeg forsøger at suge næring og inspiration af de gode. Det er i hvert fald godt for kreativiteten.

Hvad har du gang i lige nu?

Som sagt er jeg i gang med at afslutte krimi nummer 5 med Torm Hartmann, og jeg skriver på det, som skal blive filmmanuskriptet til ”Den syvende nøgle”. Desuden er jeg stadigvæk i gang med omarbejdelsen af Gisle Kverndokks (norsk komponist) og min opera ”Jorden rundt i firs dage”, som får østrigsk urpremiere næste år. Desuden har jeg leveret sangteksterne til det nye album med en af Norges mest fremtrædende popstjerner.

Stor tak til Øystein Wiik fordi han så velvilligt stillede op til dette interview.