20-07-2018

Interview med Lotte Petri – ”Blodengel” fra idé til bog

 

Link til introduktionsvideo:

https://www.facebook.com/lotte.petri/videos/10215733226661296/

 

 

 

 

 

 

 

I dag den 20. juli 2018 udsender Lotte Petri sin nye krimi ”Blodengel”. I den anledning har jeg lavet dette interview med hende:

Hvornår og hvorfor begyndte ”Blodengel” at spøge i dit hoved?

Jamen det var for ikke så lang tid siden i bogsammenhæng, faktisk i november måned sidste år. Jeg blev kontaktet af Storytel, hvor de spurgte, om jeg ikke havde lyst til at lave en serie. Jeg har jo tidligere skrevet ”Black notice”, som er en miniserie i fem afsnit, så formatet har jeg prøvet før.

Hvad sker der med dig mentalt, når ideen bare er den rigtige?

Det er jo en proces at skabe den rigtige ide. Noget man tror er rigtigt i starten, holder måske ikke vand, når man går i gang med at skrive. Så må man tilbage og rette. Man kan blive ved med at lave småjusteringer indtil ret sent i processen. Jeg tror det dybest set handler om en fornemmelse af, at det er rigtigt, det man har fat i.

Hvordan holder du styr på dine tanker og ideer til en ny krimi?

Jeg har nogle notesbøger, som jeg skriver og tegner i. Og så skriver jeg på alle mulige sedler, så som kvitteringer, kuverter mm. Min mand er ved at blive sindssyg over alle de sedler, så jeg prøver at holde mig til notesbøgerne. Desuden skriver jeg kommentarer og noter i det hoveddokument, der kommer til at udgøre manuskriptet.

Har du en struktureret arbejdsplan, når du skal til at starte på en ny krimi?

Jeg er hurtig til at finde ud af en deadline, og så afpasser jeg planen derfra. Jeg sætter en dato for, hvornår førsteudkastet skal være færdigt. Så lader jeg manuskriptet ligge en tid. Men det er ikke altid, at der er tid til, at det kan ligge længe. Men det er vigtigt at lægge det væk og så tage det frem igen. Ellers kan man ikke se fejlene, og tingene når ikke at modnes.

Hvordan researcher du?

Jeg har arvet nærmest et bibliotek fra min far og elsker bøger. Jeg køber bøger, gerne hos boghandleren eller låner på biblioteket. Jeg spørger også gerne mine eksperter, om de kan henvise til relevant litteratur, det sparer mig for en masse tid. Jeg gør meget ud af at besøge mine ”locations”, altså de steder, hvor mine krimier foregår. Det har bragt mig vidt omkring. Lige fra Roskilde til Nuuk. Det gode ved at researche er, at man får en masse gode detaljer forærende. Jeg kunne jo godt i fantasien forestille mig, hvordan der f.eks. ser ud på politistationen i Rønne, men alligevel valgte jeg at tage derover. På den måde fandt jeg ud af, at lederen af lufthavnen er en kvinde. Jeg havde bare skrevet ”ham”. Man undgår en masse fejl på den måde.

Hvad har været nødvendigt for dig at researche til ”Blodengel”?

Jeg har haft den sædvanlige snak med min retsmediciner omkring de scener, der foregår på Retsmedicinsk Institut. Desuden har jeg været inde på Tandlægeskolen i København – for jeg kan godt afsløre, at tænder indgår i plottet i ”Blodengel”. Jeg talte med en radiolog og nogle tandlæger derinde. Det var en fin oplevelse, og jeg fik en god fornemmelse af, hvordan stemningen er. Jeg har også besøgt Avnstrup, hvor jeg voksede op. Min far var psykiatrisk overlæge derude, dengang det var sindssygehospital – ja, det kaldte man det dengang. Jeg boede med familien i en tilknyttet embedsbolig, som jeg også har genbesøgt. I dag er der asylcenter derude. Jeg fik en rundvisning, og jeg kan afsløre, at der løber en uhyggelige ingeniørgang mellem hovedbygningen og maskinhuset. Den indgår i en ret central scene i ”Blodengel”. Desuden er der ligskuffer nede i kælderen, så alt i alt lever det op til mine forventninger til en uhyggelig ramme om krimien.

Fortæl lidt mere udførligt om noget, der i denne forbindelse har været mega interessant.

Det var en bevægende oplevelse at besøge sit gamle barndomshjem, der nu er børnehave. Jeg kunne pludselig huske, at vi fik hospitalsmad op i sådan nogle store skåle, en slags metaltromler. Vi fik tit millionbøf og citronfromage. Nogle gange var desserten ødelagt af den varme hovedret.

En anden interessant oplevelse var, da jeg besøgte Politigården i København. Det var lidt svært at få lov at komme derind, men til sidst lykkedes det. Jeg fik en personlig guidet tur, og bygningens arkitektur er enestående. Det var lidt vigtigt for mig at komme derind, fordi Sofie Engell, som er min nye heltinde i Blodengel, får til opgave at lede den såkaldte E-gruppe, der skal fange en skruppelløs seriemorder. E-gruppen placeres inde på Politigården. Jeg ville have svært ved at beskrive deres rammer på en troværdig måde, hvis jeg ikke havde set stedet.

Hvordan gemmer du dit researchede stof? Skriver du det ned? Tager du billeder? Optager/filmer du?

Jeg har først og fremmest alle sanser åbne. Hvordan er stemningen? Hvordan lugter der? Væggenes farver – vinduer – gulve, alt skal med. Det er ikke altid passende at tage billeder, så jeg prøver at affotografere det i mit indre. Når jeg kommer hjem, skynder jeg mig at skrive indtrykkene ned. For de forsvinder hurtigt.

Hvordan har du skabt dine personer i ”Blodengel”?

Jeg lærer dem stille og roligt at kende, efterhånden som handlingen udspiller sig. Deres egenskaber bygges på lidt ad gangen. Jeg synes tit, det kan være svært at have dem tegnet meget hårdt op på forhånd. Så synes jeg godt, at det kan blive lidt karikeret.

Hvad sker der med dig, når du siger: ”Nu er jeg klar til at gå i gang ved tasterne?”

Ja, det er jo et godt spørgsmål. Nogle gange skal man bare i gang med at skrive hovedtrækkene i handlingen ned. Så fylder jeg på, og på et tidspunkt begynder jeg at skrive dialog og miljøbeskrivelser.

Hvordan er du at være sammen med, når du er i gang med skriveprocessen?

Jeg tager ofte på skriveophold, fordi det er vigtigt med ro, hvis der skal produceres meget. Jeg er som regel ret skikkelig, men jeg kan godt blive spændt op til en udgivelse.

Har du en struktureret/ustruktureret arbejdsdag? – Hvad laver du, når du ikke skriver?

Jeg skriver hver dag. Gerne meget tidligt om morgenen, og så igen senere på formiddagen. Jeg holder nogle gode lange pauser. Når jeg ikke skriver, går jeg ture, er i motionscenter eller er sammen med børn, venner og øvrig familie.

Hvor befinder du dig rent fysisk, når du skriver?

Lige nu er jeg i Hornbæk, hvor vi har sommerhus. Ellers er jeg ofte på Hald Hovedgaard, nær Viborg, på Bornholm, på Svanekegaarden eller i Visby på Gotland.

Hvornår (ca. dato) startede du på ”Blodengel”?

Jeg kom vist nok først rigtig i gang i begyndelsen af februar. Forinden havde jeg fået godkendt afsnit et samt en oversigt over handling og personer og skrevet kontrakt med Storytel.

Er du ”helt alene”, når du skriver, eller konfererer du af med nogen undervejs?

Jeg har nogle rigtig gode læsere, som er knivskarpe. Her bliver der luget meget ud under vejs. Min mand plejer også at læse et igennem til sidst. Men det er primært min redaktør, som er inde over og kommer med feedback.

Hvordan arbejder du med et råmanuskript. Skriver du løs fra hjertet – eller bearbejder du stoffet undervejs? Retter og ændrer du i det skrevne og dit planlagte handlingsforløb?

Jeg har et resumé/disposition, som jeg følger. Men undervejs sker der ændringer her og der. Jeg starter med at skrive løs, og så lægger jeg manuskriptet fra mig – og så genlæser jeg. Sådan et manuskript er igennem rigtig mange gennemlæsninger.

Hvordan holder du fast i overblikket over handlingen, når du skriver?

Det kan nogle gange være svært at bevare overblikket, når man er nede i detaljen. Derfor kan det være godt at læse på forskellige måder. Jeg kan genvinde overblikket ved at læse manuskriptet hurtigt igennem, uden at tænke på sætningskonstruktioner og detaljer. Andre gange leder man efter småting eller løse ender.

Hvordan har du det med at skrive om vold og brutalitet?

Jeg er faktisk ret fredelig, men ondskaben som fænomen interesserer mig. Når man skriver realistiske krimier, er volden et vilkår, hvis det skal være troværdigt. Jeg læser mange artikler om drabssager, og desværre overgår virkeligheden fantasien. Jeg prøver at holde beskrivelserne af vold så korte som muligt, ellers går det over i splatter-genren, som ikke interesserer mig.

Hvilken betydning har det for dig, at det politimæssige og fakta i al almindelighed er i orden?

Det betyder rigtig meget. Jeg har en bedre mavefornemmelse, når jeg har undersøgt tingene ordentligt. Men det er jo et kæmpe arbejde. Omvendt er det det, der gør min hverdag spændende – at jeg kommer ud og møder virkelighedens drabschefer og retsmedicinere.

Hvad skete der med råmanuskriptet til ”Blodengel”, da du kunne erklære det færdigt?

Det var igennem en masse processer – genlæsning og omskrivning – og atter læsning. Jeg have også en korrekturlæser på, som samtidig også så på det indholdsmæssige. Det er godt med nogle friske øjne, når man har været igennem så mange gange. Jeg tror næste jeg kan den udenad!

Hvem læser dit råmanuskript?

Redaktøren, nogle betalæsere og førnævnte korrekturlæser.

Du har sagt, at du ikke har brug for ”rygklappere” i feedbacken, men hvordan føler du det, når dine ”feedbackere” kommer med kritik?

Jeg vil selvfølgelig helst undgå negativ kritik, men jeg glæder mig over at få den, før manuskriptet går i trykken, for så kan det ikke ændres. Men jeg tager stilling til, om jeg vil rette, for der skal være plads til nogle kunstgreb, der får tingene til at glide og hænge sammen.

Hvad gør du med feedbacken, du får, og hvilken indflydelse har den haft på ”Blodengels” endelige udformning?

Som sagt læser jeg alt igennem og udvælger det, jeg vil rette. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at vi er meget forskellige som læsere, men alle input er vigtige, og jeg er utroligt glad for hjælpen.

Har der været ”sjove fejl”, som dine ”feedbackere” har opdaget undervejs?

Ja, da. Der kan være ting, læserne undrer sig over. Årsag og virkning. Kan man nå det på så kort tid? Kan man se det i bælgravende mørke osv. Det er derfor det er vigtigt at have friske øjne på sagen. Jeg ved jo godt, hvad der skal ske – og nogle gange glemmer man mellemregningerne.  

Hvor mange gange har du skrevet ”Blodengel” om undervejs?  På jysk: Er det træls, eller er det interessant?

Jeg plejer at kalde det en ”gennemskrivning”. Når man retter, så får det indflydelse på noget andet, som så påvirker noget tredje. Derfor læser jeg det altid grundigt igennem igen, hvis noget bliver rettet. Nogle gange dukker der ”nisser” op – ting man havde glemt også skulle ændres. Og jo, det kan godt være træls at skrive noget om, men det er jo en del af processen.

Hvem erklærer et manuskript for færdigt? Hvornår (dato) blev sidste punktum sat i ”Blodengel”?

3. juli. Og jeg erklærede det færdigt.

Hvad skete der efterfølgende med manuskriptet?

Den blev konverteret som e-bog 4. juli og samme dag startede Dan Schlosser indlæsningen. Så man må sige, at det har været et meget koncentreret forløb.

Hvorfor hedder bogen ”Blodengel”? Hvem fik ideen?

Det gjorde jeg. Det med navne er svært, men efternavnet Engell synes jeg var fint, fordi hovedpersonen har en traumatisk baggrund med hustruvold. Hun slæber rundt med nogle lig i lasten, samtidig med, at hun skal fange en seriemorder.

Hvem har fået ideen til bogens forside – altså bogens ansigt udadtil– en ret vigtig sag.

Det har været et samarbejde med forlaget. Vi havde den frem og tilbage et par gange, før jeg godkendte den.

Har ”Blodengel” et budskab? Eller det ”bare” en spændende videnskrimi?

Først og fremmest skal den underholde. Men der smutter nogle samfundskritiske betragtninger ind, f.eks. vilkårene for psykisk syge, som nogle steder er alt for dårlige. Samtidig er hovedpersonerne på en måde ensomme, og det gør dem sårbare.

Hvorfor udkommer ”Blodengel” først som e-bog og lydbog?

Det er en del af Storytelkonceptet, og det minder om netflix, hvor man, efter at have købt abonnement, har fri adgang til en række titler.

Hvornår udkommer den trykte bog?

Det håber jeg, at den gør op til krimimessen. Men jeg har ikke en dato endnu.

Hvilke planer har du med ”Blodengel” på BogForum og ikke mindst på Krimimessen i Horsens?

Jeg regner med at skulle optræde både i København og i Horsens. Forlaget er i dialog med BogForum – og jeg skal på scenen 26. november kl. 12, men det er med en kriminovelle, som hedder Storm over Bornholm, som udkommer inden længe.

Hvornår og hvordan holder du ferie? Kan du slappe af? Eller rumsterer der allerede en ny krimi i serien om Sofie Engell i dit hoved? Vil du løfte en flig af sløret?

Jeg er i gang med at skrive en gysernovelle også til Storytel som skal udkomme i forbindelse med halloween. Ellers har jeg arbejdet med ovennævnte bornholmske novelle. Men noget ferie har jeg afholdt. Vi bliver bare hjemme i det dejlige vejr. For kort tid siden var jeg med mand og børn i Rom, og før det var jeg på Grønland, så fint med lidt ro på.

Og jo, jeg har dystre planer for Sofie Engell, som næste gang får til opgave at opklare et drab, hvor sporene leder til Grønland. Den håber jeg på når at udkomme til Krimimessen – det er i hvert fald planen!