12-09-2018

Interview med Stefan Ahnhem

Stefan Ahnhems nye bog udkommer den 28. september

 

 

Hvorfor flyttede du og din familie til København?

Da Mi og jeg mødte hinanden, boede jeg i Stockholm og havde mine store børn hos mig hver anden uge, så der var ikke andre muligheder, end at hun flyttede op til mig. Samtidigt lovede jeg at flytte med ned til København, når børnene var blevet voksne og var flyttet hjemmefra. Det skete sidste år, så jeg har bare holdt mit ord. For hende er det som at komme hjem, og for mig er det efter 30 år i Stockholm et kærkomment eventyr.  

 

Hvordan er det som svensker at bo i København til sammenligning med at bo i Stockholm?

Stockholm er lidt mere ’posh’ og pænt og ordentligt. København er mere råt, men også hyggeligere og mere charmerende. Jeg elsker både Stockholm og København.

 ’Skavankerne’ ses tydeligere her, og det kan jeg godt lide. Men der er også en dobbelthed i det. På den ene side er det dejligt at kunne gå ned i Irma og købe en flaske vin søndag aften. På den anden side er det tragisk at se narkomanerne og de prostituerede gå rundt i kvarteret.

Det, der har overrasket mig mest, er nok det omstændelige danske bureaukrati og de mange forskellige regler, I har her. Og at alle overholder dem. Jeg troede, Sverige førte an der, men sådan er det ikke. Langt fra. For eksempel står alle fodgængerne og venter, når det er rødt. I Sverige går man simpelthen over gaden, hvis der ikke kommer nogen biler. Eller det at der sidder en måler på hver eneste radiator, fordi nogen skal komme og aflæse dem en gang om året og efter en kompliceret ligning udregne hvor høj vores varmeregning skal være, i stedet for at det bare er en del af huslejen, som det er tilfældet i Sverige.

 

I hvilken del af København bor I? Boligtype?

Vi bor i en ejerlejlighed på Vesterbro.

 

Når du ikke er forfatter eller familiemenneske, hvad fylder du så din tid ud med?

Ha ha! Desværre er der ikke så meget tid til overs at fylde ud. Men jeg holder meget af at se vores venner, lave mad, stå på ski og spille tennis. Og en rigtig god bog slår som bekendt det meste ;)

 

I din kommende bog ”Motiv X” er et tema racisme. Er der en bestemt årsag til, at du har valgt netop dette tema?

I Motiv X kom racisme-temaet mere eller mindre ind ved et tilfælde, og så voksede det sig større. Det var ikke noget, jeg havde planlagt, og sådan er det ofte. Et emne føles relevant og interessant, og selvom bogen udspiller sig i sommeren 2012, indser jeg her bagefter, at den lige nu er skræmmende aktuel.

 

Du har tidligere fortalt i et af de interviews, jeg har lavet med dig, at ideerne til dine krimier pludselig dukker op, når du har set eller læst et eller andet. Hvad gør du med de pludseligt opdukkede gode ideer?  

Jeg prøver at håndtere dem på den bedst mulige måde. Enten i den historie, jeg er i gang med at arbejde med eller i en senere. Oftest handler det om at forsøge at være så lydhør som muligt i forhold til sine egne tanker og idéer, når de pludselig dukker op.

 

Har du oplevet, at en pludselig opdukket idé har fået dig til at ændre kurs med dit igangværende skriveprojekt – evt. har lagt det på hylden eller føjet det ind?

For det meste ved jeg, hvor jeg er på vej hen med en historie. Det er sjældent, at der dukker idéer op, som ændrer hele fortællingen. Så passer de måske bedre ind i en helt egen historie.

 

Har du gang i andre krimiprojekter end serien om Fabian Risk. Vil du evt. løfte sløret lidt?

Nej, lige nu har jeg mere end nok at gøre med at skrive Fabian Risk.

 

Blandt krimielskere regnes du for en af de virkelig gode svenske krimiforfattere. Og det er jo slet ikke så dårligt J. Hvordan påvirker det dig at skulle leve op til det?

Det er kun positivt og dejligt, at der er så mange rundt om i verden, som sætter pris på det, jeg laver. Når det handler om krav, er det nok mest mine egne, jeg skal leve op til. Hvis jeg ikke er tilfreds med en scene, går jeg rundt og er i dårligt humør og irriterer alle i min nærhed. Så som regel er det bare med at få den skrevet om, indtil den bliver velfungerede, så hurtigt som muligt.

 

Hvordan oplever du det at være en kendt krimiforfatter både på bogmesser, i forbindelse med bogudgivelser, i det offentlige rum osv.?

Det er herligt. Alle er rigtig søde, når de kommer hen til mig og vil bare fortælle, hvor glade de er for mine bøger. Netop forfatter er nok det bedste job, man kan have i forhold til det at være kendt. Folk kender dit navn, men ingen ved, hvordan du ser ud.

 

Er der noget nyt om filmatisering af dine krimier? Hvis svaret er JA, kunne det så tænkes, at du selv skriver manus til dem lige som til Wallander- og Irene Huss-serierne?

Ja og nej. Jeg har som sagt mere end nok at gøre med at skrive bøger, og jeg tror også, at filmatiseringen bliver bedre af, at der kommer nyt blod ind i projektet. Så lige nu sidder der to utroligt begavede manuskriptforfattere og skriver løs.

 

Har du – rent forfattermæssigt – nogen ønsker og drømme for fremtiden?

Lige nu udlever jeg min drøm. Men spørg mig igen om et år, så er jeg måske kommet i tanke om noget.