Interviews

21-03-2017

”Atten grader minus” er den svenske krimiforfatter Stefan Ahnhems 3. krimi i serien om efterforskeren Fabian Risk. Stefan Ahnhems to første bøger i serien er ”Offer uden ansigt” fra 2014 og ”Den niende grav” fra 2016. Begge er to meget roste krimier.

Krimigenren var ikke ukendt for Stefan Ahnhem, da han debuterede som krimiforfatter. Han har nemlig været manuskriptforfatter til nogle af afsnittene i de to kendte svenske TV-serier ”Irene Huss” og ”Wallander”, som begge har været vist på dansk TV. Desuden han skrevet afsnit til yderligere en svensk TV-serie, ”Oskyldigt dömt”.

Nu er Stefan Ahnhem på banen med sin 3. bog, ”Atten grader minus”, som udkommer den 31. marts.

Stefan Ahnhem kan opleves på Krimimessen i Horsens den 1. og 2. april.

             

 

Hvornår udkommer ”Atten grader minus” i Danmark?

Den 31. marts.

 

Hvordan har du fået ideen til ”Atten grader minus”?

For over 11 år siden sad jeg hos frisøren og ventede på at blive klippet. Jeg bladrede i et blad med alt for letpåklædte kvinder og faldt over en artikel med meget tekst (jo, det er sandt!). Den handlede om en svensk forbryder, som beskæftigede sig med identitetstyverier. Ved at fremskaffe et id-kort med et billede af sig selv, men med offerets navn og personlige oplysninger (hvilket er skræmmende let at gøre), kunne han tømme personens bankkonto, sælge alle hans aktier og tage nye lån. I dag er det en af de mest almindelige forbrydelser i Sverige, og sikkert også i Danmark.

 

Hvor foregår handlingen i ”Atten grader minus”?

I Helsingborg og Helsingør.

 

Hvor og hvordan har du researchet til ”Atten grader minus? ”

Som altid kunne jeg finde en hel del på nettet. Men i arbejdet med denne bog har jeg også talt med politibetjente og anklagere samt fået adgang til en rapport om det voksende problem med identitetstyveri.

 

Din foregående bog "Den niende grav" foregår et halvt år før handlingen i debutromanen "Offer uden ansigt". Hvornår foregår ”Atten grader minus”?

Næsten to år efter ”Offer uden ansigt”.

 

Kan ”Atten grader minus” læses uafhængig af "Offer uden ansigt” og ”Den niende grav”?

Ja, det kan man sagtens. Men der er selvfølgelig en risiko for, at man bliver så nysgerrig efter at finde ud af, hvad der er gået forud for handlingen, at man simpelthen er nødt til også at læse de tidligere bøger. Så hvis man planlægger at læse bogen i løbet af weekenden, anbefaler jeg, at man også holder fri mandag og tirsdag. ;)

 

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til skildringer af vold og brutalitet i dine bøger?

Jeg forsøger så vidt muligt at skrive så sandfærdigt, som jeg kan. Dette betyder, at jeg ikke bakker eller bremser mig selv, blot fordi det bliver ubehageligt. Der findes elementer i vores omverden, som er ubehagelige, og en del af pointen med at læse en god krimi, er at man bliver urolig, forfærdet, chokeret, overrasket osv. For mig handler det så godt som altid om bestræbelsen efter at fortælle den bedst mulige historie. Og hvis jeg kan fængsle mine læsere, så de glemmer at tage opvasken, støvsuge og lufte hunden i et par timer, så er jeg lykkedes med mit forehavende.

 

Fortæl hvad din store succes med dine to første bøger har ført med sig, og hvad det har betydet for dig?

For det første er det jo en fantastisk følelse, at tusindvis af mennesker i hele verden læser mine bøger hver dag. Det har betydet, at jeg rejser en hel del, hvilket er rigtig herligt, selv om det tager tid fra skriveriet. Desuden er forventningerne og kravene højere nu. Hvor længe skal vi vente på den næste bog? Kan han virkelig komme op på samme niveau igen? Men indtil videre er der ingen, der stiller højere krav til teksten, end jeg selv gør. Hvis jeg ikke synes, den holder niveauet, giver jeg helt enkelt ikke teksten fra mig. Kvalitet er vigtigere end deadlines.

 

I mit foregående interview med dig, var vi inde på begrebet ”den svære 2’er”. 2’eren var jo også en succes.

Hvordan har du det med at skulle leve op til to succeser her i din 3. krimi?

”Atten grader minus” var nemmere at skrive, og som jeg svarede tidligere, har jeg erkendt, at det i første omgang er mine egne krav, jeg skal leve op til. Hvis jeg lykkes med det, føler jeg mig ret overbevist om, at mine læsere også bliver tilfredse. (Det håber jeg i hvert fald.)

 

Hvordan kombinerer du et travlt forfatterliv med dit privatliv. Er du i øvrigt flyttet til Danmark, som du har fortalt, at du ville?

Det må du spørge min hustru om :-) Når jeg ikke er ude at rejse, arbejder jeg som oftest inden for normal kontortid. For at kunne skrive om ”livet” er man nødt til også at have et liv. Vi flytter til København i juni, så ønsk os held og lykke.

 

Hvor mange lande udkommer dine bøger i efterhånden?

Jeg tror, det seneste tal, jeg har hørt, er at mine bøger er oversat til 25 forskellige sprog. Hvor mange lande, bøgerne er udkommet i, ved jeg ærlig talt ikke.

 

Fortæl om hvad du selv som forfatter gør for at promovere dine bøger?

Alt muligt. F.eks. interviews som det her. Jeg medvirker også på forskellige krimifestivaler. F.eks. den i Horsens, som jeg sætter meget stor pris på at være med på. I Tyskland har man ”lesungen”, hvor en kendt skuespiller læser højt af bogen, og en moderator interviewer mig. Derudover er jeg ret aktiv på Facebook, hvor jeg informerer mine læsere om, hvad der sker i mit forfatterliv, men jeg involverer dem også og beder dem hjælpe til med forskellige ting. Der er f.eks. en hollandsk læser, som har sin hund, Einstein, med i den seneste bog. I ”Den niende grav” havde en anden læser sin bil med osv.

 

Hvilken betydning har bogbloggere for dig?

De betyder mere og mere! I er eksperter inden for genren og ofte meget tættere på læserne end journalisterne.

 

Du har tidligere fortalt mig, at der arbejdes med filmatisering af dine bøger. Hvordan går det med det?

Det projekt er stadig under udvikling. Mere kan jeg ikke afsløre lige nu.

 

Er du i gang med dit næste skriveprojekt? Evt. hvad?

Jeps. My lips are sealed …

 

Hvad laver du, når du holder fri fra forfatterlivet?

I de seneste uger har jeg set en masse svensk melodi grand prix med mine børn. Programmet er utrolig populært i Sverige og vises hver lørdag i seks uger, så der er ikke tid til så meget andet. Det er vigtigt med høj volume, en stor tv-skærm og en masse slik og chips. Nu er vinderen dog blevet kåret, hvilket jeg er overbevist om, at vore naboer er taknemmelige for …

                 

 

Tak til Stefan for interviewet og tak til hans kone Mi, som har oversat fra svensk til dansk.

02-05-2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Jensens krimi ”Ondt liv” udkommer på ”Forlaget mellemgaard” den 13. maj.

Jeg synes, at det kunne være interessant at høre om de tanker, overvejelser og praktiske foranstaltninger en ny forfatter gør sig, når han udgiver sin første bog. Det kan man læse om i nedenstående interview:

 

Her kan man læse forlagets beskrivelse af bogen:

Selvom det er mere end 40 år siden, er Jørgen Langholm aldrig kommet sig over drabet på Henriette, der var hans ungdoms store kærlighed. Da han en dag modtager en mystisk æske med et morbidt indhold, vækkes ikke kun det gamle mareridt igen, et nyt og mere grusomt starter.
Indholdet i æsken binder på uhyggelig vis det gamle, og ellers opklarede drab sammen med hans elskede steddatter, Mille, der er forsvundet under en ferie i Spanien. Herefter starter et kapløb med tiden over de næste 72 timer – fra København NV til Frederiksberg og videre til Costa del Sol, for at redde Mille fra en psykopatisk seriemorder. En seriemorder, der kender Langholm godt — særdeles godt.

 

Fortæl lidt om din personlige baggrund.

Årgang 1962, født på Østerbro i København, men opvokset i det københavnske Nordvestkvarter, hvor også en stor del af ”Ondt Liv” foregår. Jeg bor nu i Ballerup, lidt uden for København sammen med min hustru og min søn. I de sidste 22 år har jeg arbejdet som servicekonsulent i hjælpemiddelbranchen.

 

Hvilke forudsætninger har du for at være forfatter?

Jeg har egentlig ingen forudsætninger for at blive forfatter. Jeg er hverken kvinde, svensker, journalist eller tidligere politibetjent og har heller aldrig rigtig skrevet noget som helst før ”Ondt Liv”.

Ideen om at skrive en krimi - jeg var aldrig i tvivl om, at det skulle være en krimi -  fik jeg af min søn. For ca. 3 år siden stod jeg endnu engang og stirrede tomt på bøgerne i bogreolen og kunne ikke finde noget, jeg ikke havde læst flere gange.

”Skriv din egen bog, far”, drillede han mig med. Opfordringen satte sig fast i hovedet på mig, og på de næste par af mine løbeture begyndte en handling og et plot så småt at spire frem, og jeg begyndte at skrive lidt.

 

Fortæl om skriveprocessen?

Som familiefar med fuldtidsarbejde og med en søn der er konkurrencesvømmer, er der rigeligt at se til i dagligdagen, så jeg har aldrig kunnet ”rive” flere timer ud af dagligdagen og sætte mig til at skrive.

Det har oftest været i weekender, hvor min hustru og søn har været til svømmestævne, at jeg har kunnet arbejde intensivt og koncentreret med manuskriptet.

Research har været en fantastisk proces, og alle har været fantastisk hjælpsomme, når jeg spurgt ind til et dilemma eller bare en faktuel problemstilling.

 

Fortæl om de feedbacks du fik undervejs i skriveprocessen.

Jeg har holdt mit skriveri lidt ”hemmeligt”, da jeg aldrig var helt sikker på, om jeg kom i mål med projektet. Jeg har haft et par mine bekendte til at være betalæsere på ”Ondt liv” og har her fået en ganske fin feedback.

 

Fortæl om hvad du gjorde, da manuskriptet var færdigt.

Det var da med sommerfugle i maven, da jeg trykkede SEND og mailede mit manuskript til det første forlag. ”Er det godt nok?”, ”Hører jeg nogensinde noget?” var tanker der fløj igennem hovedet. Jeg har haft kontakt til flere forlag, og jeg skal da indrømme, at det har været temmelig frustrerende at vente i 6-8 uger på om ens manuskript blev antaget og så bare modtage et kort standardafslag.

 

Hvad skete der så, da du sendte manuskriptet til ”Forlaget mellemgaard”?

Der gik kun få dage fra jeg havde indsendt mit manuskript til jeg, til min store overraskelse, blev kontaktet af forlaget, om at man godt ville antage ”Ondt Liv”. Min første tanke var, om man overhovedet havde læst mit manuskript, men vurderingsbrevet var så omfattende og fyldestgørende, at jeg kunne se, at det havde man. 

 

Hvad fulgte efter, da bogen var antaget?

Udgivelsesprocessen har været en fantastisk rejse. En rejse ind i en verden og  et univers, som jeg aldrig havde regnet med, at jeg skulle blive en del af. Sparringen med redaktøren, Jakob Krohn, var meget konstruktivt, og jeg er overbevist om at ”Ondt Liv” er blevet en meget bedre roman med Jakobs feedback og hjælp.

 

Hvilken betydning har forsiden, synes du?

Forsiden illustrerer på glimrende vis den dystre og onde stemning, der er i handlingen og jeg er yderst tilfreds med ”mellemgaards” grafikers arbejde. Jeg har kun haft få kommentarer til farver og til fyrtårnet på bagsiden, som står i Torrox i Spanien, hvor handlingen og afslutningen også foregår.

 

Hvordan er du/I kommet frem til titlen ”Ondt liv”?

Det var også svært. Jeg ville have en titel der var kort, præcis og fangende, men mange af de titler, jeg fandt frem til, var allerede brugt. Det var først mod slutningen af skriveriet, at ”Ondt Liv” formede sig.

 

”Ondt liv” udkommer den 13. maj. Hvad gør du for at promovere din bog?

Jeg gør alt hvad jeg kan komme af sted med. Jeg har lavet en facebookside, hjemmeside, twitter osv. og kontakt til boghandlere, biblioteker og lokale handlende.

www.facebook.com/ondtliv

 

Hvilke råd vil du give andre, der går med en ”forfatter i maven”?

Rådet må være: ”Gør det, og hyg dig med det”

 

Har du allerede gjort dig nogle tanker om den svære 2er?

Jeg er allerede i gang med en ny bog. Ikke en 2´er, men en bog nummer 2, hvor et par personer fra ”Ondt Liv” kort sniger sig ind i handlingen, ellers ikke. Jeg vil helst ikke afsløre så meget, men det bliver en cocktail af spansk borgerkrig, KGB og noget forsvundet guld.

 

Læser du selv krimier? Hvorfor?

Jeg har læst krimier, før jeg begyndte at skrive selv. Det kan godt være, at det lyder lidt højrøvet og arrogant, men jeg har ikke læst en eneste krimi, efter jeg begyndte at skrive selv. Hvis noget i min bog minder om noget andet, ved jeg med sikkerhed, at jeg ikke har ”lånt” noget som helst.

 

Tak Henrik Jensen fordi jeg måtte interviewe dig til min hjemmeside. Det har været spændende at høre om de tanker, overvejelser og foranstaltninger en debuterende forfatter har gjort sig i forbindelse med udgivelsen af sin første bog. Held og lykke med bogen.

10-10-2015

Der er dem, der læser krimier og dem, der læser rigtig mange krimier. Det gør Tove Hornbek fra Horsens.

Ved en Krimimesse i Horsens – jeg tror det var for 3 år siden – kom jeg til at sidde ved siden af en nydelig ældre dame (Tove fylder 80 i februar) under et af interviewene på Rød Scene. Vi udvekslede nogle bemærkninger, og det var så det.

Efterfølgende er vi løbet på hinanden, hver gang der har være Krimimesse i Horsens, og det har ført til flere gode snakke. Jeg har erfaret, at Tove i den grad er en, der bruger meget af sin tid på at læse krimier, og også at hun har har et stort og indgående kendskab til genren.

For noget tid siden er Tove og jeg blevet venner på Facebook, og meget af det, som Tove skriver her, har ofte et hint til noget med krimier

Når man ser, hvem det er, Tove er venner med, må man konstatere at en stor del af Facebook-vennerne har noget med krimier at gøre. Mange af Toves venner er nemlig krimiforfattere og folk, der som Tove elsker at læse kriminallitteratur.

Tove tilhører en generation, hvor kriminallitteraturen i sin tid nærmest blev betragtet som decideret underlødig læsning – kiosklitteratur blev den også kaldt.

Hvorfor blev det lige krimigenren, Tove kastede sig over? Jeg har sat mig for at ”efterforske” hendes store interesse for krimier.

 

 

Hvem er Tove Hornbek?

Jeg bor alene i Horsens. Jeg boede i Sverige 1975-98 og arbejdede som indkøbschef i et japansk elektronikfirma.

 

Hvor stammer din interesse for krimigenren fra? Hvad er det ved genren, der fascinerer dig?

Jeg blev bidt af krimigenren, da jeg læste Sjöwall og Wahlöös bøger. Jeg kan godt lide, når forfatterne tager fat i samfundsproblemer samtidig med, at de leverer en spændende historie.

 

Hvad er den god krimi for dig?

Der skal være et spændende plot, så jeg ikke kan slippe bogen, et godt sprog og gerne en serie, hvor jeg får et forhold til personerne og kan følge deres udvikling. Dog bryder jeg mig ikke om, når handlingen drukner i bleskift og børnepasningsproblemer. Det passer ikke rigtig i krimioplevelsen for mig.

 

Lav en Top 5 over dine yndlingsforfattere.

Den var svær, jeg har så mange yndlingsforfattere, både kvindelige og mandlige, men her fem:

  • Arne Dahl

  • Stefan Anheim

  • Jesper Stein,

  • Michael Katz Krefeld

  • Chris Carter.

 

Lav en Top 5 over dine yndlingskrimier.

  • Serien om A-gruppen af Arne Dahl

  • Den niende grav/Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem

  • Serien om Axel Sten af Jesper Stein

  • Serien om Ravn af Michael Katz Krefeld

  • Serien om Robert Hunter af Chris Carter

 

Lav en Top 5 over dine DANSKE yndlingskrimier.

  • Jesper Stein: Akrash

  • Michael Katz Krefeld: Afsporet

  • Lotte Petri: Hvidt snit

  • Sara Blædel: De glemte piger.

  • Inger Wolf: Under en sort himmel.

 

Hvordan er en rigtig hyggestund for dig med en god krimi, og hvordan ser dit yndlingslæsested ud?

I min lænestol omgivet af mine bøger og med en god kop te til.

 

Hvor tit og hvornår læser du?

Jeg læser det meste af dagen, kun afbrudt af nødvendigt husarbejde og en times tid, når jeg er gået i seng. Det bliver dog sommetider til det halve natten, hvis bogen er meget spændende.

 

Køber eller låner du bøgerne?  - eller begge dele? Hvorfor dette valg?

Jeg køber bøgerne i min fantastiske boghandel, Bog & Idé, Horsens. Jeg elsker mine bøger og kan godt lide at genlæse de rigtig gode. Og så håber jeg, at de unge i familien bliver inspireret til at læse dem. Jeg har samlet på bøger, siden jeg tjente mine første penge, og de har hjulpet mig igennem mange svære stunder i mit liv. Jeg har trøstet mig med dem i stedet for medicin.

 

Hvordan har du det med e-bøger og lydbøger?

Der er intet som en rigtig papirbog, men pladsmangel i min lille lejlighed har fået mig til at købe en del e-bøger. Det er absolut en fordel, når jeg skal ud at rejse. Lydbøger har jeg prøvet i sengen, men så falder jeg i søvn og skal begynde forfra næste dag.

 

Hvor henter du inspiration til de krimier, du vil læse?

Jeg læser om forfatternes arbejde med deres bøger på min iPad.

 

Mange dagblade har en fast professionel boganmelder, og efterhånden er der også kommet mange ”almindelige” mennesker, der anmelder bøger på diverse hjemmesider. Hvordan har du det med disse forskellige typer af anmeldere?

Jeg stoler mest på mine Facebook-venners omtale på deres blogge, specielt din, Rebekka Andreasen, Lone Maj Knudsen og selvfølgelig supereksperterne Lida Wengel og Vibeke Knudsen. Avisernes anmeldelser læser jeg, men de afgør ikke mit valg af bøger.

 

Hvilken betydning har den årlige Krimimesse i Horsens for dig?

Krimimessen er årets højdepunkt for mig (bare jeg har en stol at sidde på). Jeg er der hele weekenden. Der har jeg chancen til at møde mine Facebook-venner og høre mange gode interviews med mine yndlingsforfattere.

 

Hvilken krimi har du lige læst?

”Stilstand i fuld fart af Kim Juul”. (Kan anbefales)

 

Hvilken krimi læser du nu?

”Snehvide af Michael Connelly”. (Spændende)

 

Hvilken krimi skal du efterfølgende i gang med?

”Efterladt” af Cody McFadyen

 

Hvordan har du det med kriminalfilm og krimiserier?

Jeg ser en del krimiserier, men den eneste, som nogenlunde er på højde med bøgerne, er Arne Dahls A-gruppen.

 

Læser du andet end krimier og i så fald hvad?

Ja, jeg læser en del historiske romaner og selvbiografier

 

Har du andre fritidsinteresser end krimierne?

Ja, jeg går i teatret og til jazzkoncerter

Stor tak til dig, Tove, fordi du har medvirket i interviewet her på min hjemmeside.

18-08-2015

 

Jeg har interviewet Pernille Boelskov som her i 2015 debuterede med den glimrende bornholmer-krimi "Granitgraven"

Læse min anmeldelse her:

http://www.findalskrimiside.dk/327761582/2727103/posting/granitgraven-af-pernille-boelskov

 

Handlingen foregår bl.a. i Vang Granitbrud og i Rønne Kirke

 Desuden trækker handlingen tråde tilbage til russernes bombardement af Rønne i 1945

                          

Hvem er Pernille Boelskov?

34-årige journalist og forfatter, der skriver krimier og lige er flyttet til Bornholm. Fordriver fritiden med at lære at fylde mørtel i hullerne i vores nyerhvervede, men gamle byhus. Drømmer også om modet til at blive vinterbader og mere tid til at læse.

På din hjemmeside skriver du, at du allerede som stor pige havde en drøm om at blive forfatter. Hvorfor det? Havde det noget at gøre med, at du var en læsehest, og at du enhver skolebibliotekars drøm af en elev?

Jeg var i hvert fald en læsehest. Og fast kunde på skolebiblioteket. Men jeg var allermest fascineret af historierne. De gode fortællinger - og de verdener, som historierne lukkede mig ind i. Jeg rejste til andre lande. Jeg lærte, at andre mennesker tænkte på andre måder. At verden ser forskellig ud alt efter, hvem der ser på den. Alt sammen bare ved at læse.

Hvordan fik du ideen til ”Granitgraven”?

Det nedlagte granitbrud ved Vang på Bornholm er et fascinerende sted. Flot, men også ildevarslende. En dag, jeg gik tur i bruddet, kom jeg til at tænke på, at det ville være sådan et sted, at nogen kunne finde på at skjule et lig. Og det kunne ligge der længe. Uopdaget.

Og samtidig var jeg blevet ret interesseret i historien omkring russernes bombning og befrielse/besættelse af Bornholm efter 2. Verdenskrig. Da jeg arbejde på Bornholm som journalist, læste jeg en del om emnet. Skrækkelige historier og ulykkelige skæbner, som ikke bare var fiktion, men en virkelighed, som mennesker, der stadig lever, har oplevet.

Traumer, ikke bare for de mennesker, der boede i de byer, der blev bombet. Men måske også et traume for en hel ø.

Der var stof til masser af historier i de to ting. Især til krimier. Og så var det bare at gå i gang.

Du har valgt at lade din ”detektiv” være præst. Hvorfor det?

Politifolk og journalister er oftest dem, der opklarer mord i krimier. De har en professionel

interesse i at efterforske et mord. Men præster har faktisk også en professionel tilgang til døden. Om end en mere “filosofisk”/teologisk tilgang.

Politiet forholder sig jo egentlig meget praktisk til døden - de indsamler beviser. Måler, vejer og undersøger. Mens præster i stedet har fokus på de mere “flyvske” aspekter ift. døden. Det, som politiet ikke kan forklare.Så egentlig synes jeg, at det er ret oplagt med en præst som hovedperson i en krimi. Også selvom Agnethe i Granitgraven nogle gange kommer til at blande sig en smule for meget.

Tror du, man i ”real life” vil kunne møde en person, der ligesom ”din præstedame”selv ville gå i gang med en efterforskning?

Hmmm … måske ikke umiddelbart. Men jeg tror, at de fleste mennesker kan komme i situationer, hvor vi har brug for svar. Hvor vi ikke stopper vores jagt på svar, selvom vi godt ved, at vi måske bare skulle holde os væk.

I ”Granitgraven” hører vi ikke så meget om selve den politimæssige efterforskning, men hvor stor vægt lægger du på, at politiarbejdet skal være korrekt? Laver du research også på det politimæssige område?

Jeg har lavet noget research på politiarbejdet til Granitgraven, men kommer bestemt til at lave en del mere til bind 2.

Agnethes fætter Lars arbejder hos politiet i Rønne som efterforsker, og på en eller anden måde har han fået møvet sig mere ind i 2’eren. Så der bliver flere detaljer, jeg skal researche.

Hvor meget research laver du i det hele taget?

Vildt meget! Jeg vidste f.eks. ikke ret meget om, hvordan en præsts arbejdsdag ser ud, så jeg har besøgt en del præster og talt med dem om deres hverdag og arbejdsliv.

Og så er der alle de bornholmske detaljer. Jeg har siddet i lokalarkivets kælder og læst alle de bornholmske aviser igennem fra det meste af 1945. Jeg har dobbelttjekket alle bornholmske steder, vejnavne osv. Jeg ved, at den slags betyder meget for troværdigheden af historien - selvfølgelig især for bornholmerne, men også helt generelt.

Nogle mennesker holder meget af at læse bøger – jeg selv i høj grad – som foregår på genkendelige steder. Jeg er ikke så kendt på Bornholm, men har læst i en anmeldelse, at anmelderen glædede sig over, at stederne i ”Granitgraven” var så genkendelige. Begrebet genkendelige steder gælder for mig ikke kun geografiske steder, men også bygninger, institutioner, butikker, klubber osv. osv.

Kan du sommetider være bange for, at nogen kan blive stødte over, at noget, de har tilknytning til måske ikke ligefrem omtales flatterende. I ”Granitgraven” fx nogle af Agnethes kolleger i kirken i Rønne?

Ja. Jeg bruger selvfølgelig en del steder på Bornholm i bogen. Og der er også steder med mennesker tilknyttet, som også findes i virkeligheden. Men alle personerne i bogen er fiktive.

Det er rigtigt, at Agnethes præstekollegaer i kirken i Rønne ikke fremstilles som de bedste kollegaer. Men jeg har med vilje slet ikke talt med præster på Bornholm i min research netop for at undgå eventuelle overlap med virkeligheden.

Tanken er, at kollegaerne kunne opføre sig på samme måde uanset arbejdsplads.

Hvis Agnethe f.eks. havde været pædagog, formoder jeg, at hun også kunne have haft diskussioner med sine kollegaer om, hvordan man passer/opdrager børn. Fordi hun tilfældigvis er præst, drejer problemerne sig bl.a.om forskellige måder at forstå livet, døden og troen på. Emner, som jeg synes, passer godt til en krimi.

Er du blevet klandret for noget af det, du har skrevet i ”Granitgraven”? 

Ikke endnu.

I krimilitteraturen taler man meget om begrebet ”femikrimier”. For nogen har det en negativ klang. Er ”Granitgraven” en femikrimi? Gør du dig tanker om, hvor meget ”kvinde-føle-føle”, der må være med i det, du skriver?

Det kommer vel an på, hvad femikrimi betyder.

Egentlig har jeg forsøgt at skabe en kvindelig hovedperson, der også kunne have været en mand. Det kan hun så i praksis ikke pga. plottet, men jeg havde hverken lyst til at skabe en krimi, der var meget splatter- og tjubang-agtig, eller en krimi med en føle-følekvinde, der shopper tøj og lakerer negle. Ikke at der er noget galt med den ene eller den anden slags. Jeg ville bare gerne skrive noget midt i mellem.

Hvordan har du været tilfreds med anmeldelserne af din bog, og har bogen solgt tilfredsstillende?

Anmeldelserne har overvejende været gode - og jeg er vildt taknemmelig for alle de mails og beskeder, jeg har fået fra læsere, der har været glade for bogen.

Her i august udkommer bogen i 3. oplag. Det havde jeg ikke turde håbe på. Tak til alle, der har læst!

                        

 Når du nu går i gang med din næste bog – det er du sikkert allerede – har vi, der godt kunne lide ”Granitgraven” jo nogle forventninger. Hvordan har du det med det? Man snakker jo om begrebet ”den svære to’er”.

Uh, jeg er lidt nervøs for bind 2.

Men både Agnethe og hendes politifætter Lars har sagt ja til at være med igen, så jeg tror, det bliver godt.

Et af benspændene i min skriveproces er, at jeg gerne vil skrive bind 2 som endnu en ægte bornholmerkrimi. Altså en bog, der ikke kan foregå andre steder end her på Bornholm.

Men jeg er i gang - og jeg planlægger, at den kommer i 2016.

Har du tænkt på, at hvis du fortsætter med at skrive bøger med din ”præstedame” i hovedrollen, at det realistiske måske forsvinder, idet det ikke er videre sandsynligt, at én person - som oven i købet er præst - kommer ud for så meget dramatik på ret kort tid?

Heldigvis sker der ikke ret mange mord på Bornholm, så selvfølgelig er det ikke realistisk.

Meeeen … det gør der jo nok heller ikke i de idylliske landsbyer i Sydengland, hvor Barnaby bor.

Du har udgivet ”Granitgraven” på ”Forlaget 4. til venstre”. Er det et forlag, som du selv har oprettet? Muligheden for at du bliver en succes-forfatter er jo til stede. Vil det i den forbindelse ikke være en fordel at blive tilknyttet et af de større forlag? 

"Forlaget 4. til venstre" er mit og min mands forlag. Jeg synes, det er spændende at være selvudgiver, så det er umiddelbart planen for resten af serien om Agnethe Bohn.

Fra min side skal der lyde en stor tak til Pernille Boelskov, fordi hun stillede op til interview. Jeg vil også gerne ønske hende held og lykke den næste bog.

Jan

25-06-2015

     

                   

                                                        

 

 

Da jeg i juni 2014 havde læst og anmeldt Stefan Ahnhems særdeles spændende debutroman ”Offer uden ansigt”, fik jeg lyst til at vide mere om hans bog og forfatterskab.

Læs min anmeldelse her: http://www.findalskrimiside.dk/327761582/1969414/posting/offer-uden-ansigt-af-stefan-ahnhem

Jeg interviewede ham derfor til min hjemmeside, hvor mit interview kan læses ved at klikke på dette link:

http://www.findalskrimiside.dk/327761601/2170590/posting/interview-med-stefan-ahnhem

Efterfølgende har jeg haft fornøjelsen af at møde Stefan Ahnhem på ”BogForum” i Bellacenteret” og på ”Krimimessen i Horsens”.

På mødet i Horsens sagde Stefan Ahnhem straks ja til at deltage i et nyt interview bl.a. i forbindelse med udgivelsen af hans næste krimi, ”Den niende grav”.

Her følger interviewet:

 

Er der sket nyt, siden jeg interviewede dig i juli 2014?

Jeg har haft et utroligt hektisk debutår. Jeg har både rejst til Danmark, Tyskland og Holland for at møde mine læsere. Jeg har stået på scenen og talt foran publikummer på alt fra 5 – 350 personer, og jo flere, desto lettere er det. Desuden har jeg nået at gifte mig på Mallorca. Derudover har jeg ikke lavet så meget mere nyt end at arbejde med "Den niende grav" mere eller mindre døgnet rundt. De sidste ændringer lavede jeg, timen inden den gik til tryk.

 

Fortæl om, hvorfor du selv tror, at ”Offer uden ansigt”, er blevet så stor en succes. I hvor mange lande er den blevet udgivet, og er du tilfreds med oplagsantallet?

Mit tyske forlag siger, at mine historier, karakterer og miljøer har en tydelig baggrund i den skandinaviske krimi- og spændingstradition, mens jeg samtidigt skriver i et amerikansk fortællertempo. Måske kan en del af successen findes i det. Jeg arbejder meget hårdt med at interessen og spændingen skal fastholdes hele vejen fra de indledende sider til slutningen. Man skal ikke kunne fjerne et eneste kapitel uden at miste noget væsentligt. Jeg synes, at læseren skal få noget, en slags gave, i hvert kapitel. Derudover har jeg vældigt dygtige mennesker bag mig på forlaget, som har sørget for, at bogen er nået ud overalt. Det er først nu, det begynder at gå op for mig, hvor stor en satsning de lægger på mit forfatterskab. 

I skrivende stund er "Offer uden ansigt" solgt til 10 forskellige sprogområder, og nogle af dem arbejder stadigvæk med oversættelserne. Den er indtil videre udgivet i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Italien.

 

Oplever du forskel ved at være krimiforfatter og ved at være manuskriptforfatter til TV-serier som ”Kurt Wallander” og ”Irene Huss”?

Det er næsten umuligt at sammenligne. Nu skaber jeg mine egne historier og mit eget univers af karakterer. Det er mig, som sætter farten, bestemmer stil og tone. Nu er det mig, som har det sidste ord.

 

I mit foregående interview med dig fortalte du, at din næste krimi hedder ”Den niende grav”. Du ”kom til at røbe” for mig, at du havde researchet i de underjordiske gange under Stockholms Riksdag. Vil du fortælle lidt mere om bogen nu? Bl.a. om den også foregår lige så meget i Danmark, som ”Offer uden ansigt” gjorde.

Lige præcis i denne genre vil man helst afsløre så lidt som muligt. Men jeg kan sige så meget, at Fabian og Dunja arbejder parallelt fra hver sin side. Han i Stockholm og hun i København. Hændelserne udspiller sig et halvt år, inden "Offer uden ansigt", og handler om, hvad det var der gik skævt for Fabian oppe i Stockholm.

 

Hvad gav dig ideen til ”Den niende grav”?

Den voksede frem under arbejdet med "Offer uden ansigt"Almindeligvis skriver man først en prequel, når man er færdig med at skrive de ”rigtige” bøger i serien. Og så udspiller den sig oftest flere årtier tidligere end den første bog. Jeg syntes, det var interessant at skrive den nu med det samme, og så kun gå nogle måneder tilbage i tiden.

 

Er der nogen, der læser manuskriptet til dine bøger, inden de kommer til forlaget, og hvordan forholder du dig til eventuelle ændringsforslag?

Min hustru. Hun har en utrolig god fornemmelse for, når noget ikke er troværdigt eller lyder forkert. Hvis hun har en stærk holdning til noget, følger jeg næsten altid hendes råd.

 

Hvor stor en rolle spiller din forlagsredaktør i forbindelse med det afleverede manuskript?

Stor. Jeg vil næsten påstå, at der ikke eksisterer noget succesfuldt forfatterskab uden en dygtig redaktør bag kulisserne. Det er absolut nødvendigt at have nogen, der er lige så inde i materialet, som man selv er, men som ikke har ansvaret for at skrive noget. Selv bliver man blind efter nogle omgange, og så har man brug for nogen at holde i hånden. 

 

Man taler om begrebet ”den vanskelige to’er”. Har du gjort dig særlig umage for, at ”Den niende grav” kan leve op til de fine anmeldelser, du fik for ”Offer uden ansigt”. Er det ikke noget, der kan give ”sommerfugle i maven” at vente på anmeldernes ”dom”?

Helt sikkert! Under arbejdet med "Den niende grav" læste jeg flere læseranmeldelser, som mente at "Offer uden ansigt"  var den bedste krimidebut, de nogensinde havde læst, og at det ville blive svært at skrive en efterfølger som kan leve op til dem. Det gjorde det jo ikke ligefrem nemmere. Nu er jeg heldigvis blevet utroligt tilfreds med den og at dømme ud fra de reaktioner, jeg har fået, er jeg ikke alene om den følelse.

 

Hvornår udkommer ”Den niende grav”, og udkommer den også i Danmark, før den udkommer i Sverige, ligesom ”Offer uden ansigt” gjorde?

I Sverige  udkom "Den niende grav" den 25. maj og i Danmark udkommer bogen den 7. juli, så Sverige fik altså æren denne gang.

 

Du fortalte mig i forrige interview, at du var godt i gang med ”Den niende grav” samtidig med, at ”Offer uden ansigt” udkom. Er du også allerede nu i gang med din 3. bog?

Ja, jeg er lige gået i gang med at skrive den.

 

Kan man forestille sig, at bøgerne i denne serie kan blive til en TV-serie?

Helt sikkert! Nordisk Film er lige nu i fuld gang med at planlægge en en tv-serie og leder efter en manuskriptforfatter, eftersom jeg selv er fuldt optaget med at skrive bøgerne.

 

Hvor mange bøger har du planlagt, der skal komme i serien om Fabian Risk?

At fortælle sine læsere, hvor mange bøger, man har tænkt sig at skrive, er som at udstyre dem med redningsvest og sikkerhedssele, fordi de så vil vide, at hovedpersonen kommer til at overleve gennem hele serien. Mina læsere må klare sig uden redningsvest og læse på eget ansvar …

 

Stor tak til Stefan Ahnhem fordi han så velvilligt for anden gang har deltaget i et interview på min hjemmeside. Også en stor tak til Mi, Stefans kone og agent, som har oversat interviewet.